2 Saamuʼeel 22
1 Daawit yommuu Waaqayyo harka diinota isaa hundaa fi harka Saaʼol jalaa isa baasetti dubbii Faarfannaa kana Waaqayyoof faarfate.
David sang HERREN denne Sang, dengang HERREN havde frelst ham af alle hans Fjenders og af Sauls Haand.
2 Innis akkana jedhe: “Waaqayyo kattaa koo ti; daʼannoo kootii fi oolchaa koo ti;
Han sang: »HERRE, min Klippe, min Borg, min Befrier,
3 Waaqni koo kattaa koo kan ani kooluu itti galuu dha; inni gaachana kootii fi gaanfa fayyina koo ti. Inni daʼannoo koo cimaa, kooluu kootii fi fayyisaa koo ti; ati namoota humnaan namatti kaʼan jalaas na baasta.
min Gud, mit Bjerg, hvortil jeg tyr, mit Skjold, mit Frelseshorn, mit Værn, min Tilflugt, min Frelser, som frelser mig fra Vold!
4 “Ani Waaqayyo galanni isaaf malu sana nan waammadha; diinota koo jalaas nan baraarama.
Jeg paakalder HERREN, den Højlovede, og frelses fra mine Fjender.
5 Dambaliin duʼaa na marseera; lolaan badiisaas na liqimseera.
Dødens Brændinger omsluttede mig, Ødelæggelsens Strømme forfærdede mig,
Dødsrigets Reb omspændte mig, Dødens Snarer faldt over mig; (Sheol h7585)
7 “Ani dhiphina koo keessatti Waaqayyoon nan waammadhe; Waaqa kootti nan iyyadhe. Innis mana qulqullummaa isaatii sagalee koo dhagaʼe; iyyi koos gurra isaa seene.
i min Vaande paakaldte jeg HERREN og raabte til min Gud. Han hørte min Røst fra sin Helligdom, mit Raab fandt ind til hans Ører!
8 Lafti ni hollatte; ni sochootes; hundeewwan samiiwwanii ni raafaman; sababii inni dheekkameefis isaan ni hollatan.
Da rystede Jorden og skjalv, Himlens Grundvolde bæved og rysted, thi hans Vrede blussede op.
9 Aarri funyaan isaatii ol baʼe; ibiddi waa barbadeessu afaan isaatii baʼe; cileen bobaʼus afaan isaatii baʼe.
Røg for ud af hans Næse, fortærende Ild af hans Mund, Gløder gnistrede fra ham.
10 Inni samiiwwan tarsaasee gad buʼe; duumessoonni gurraachis miilla isaa jala turan.
Han sænkede Himlen, steg ned med Skymulm under sine Fødder;
11 Inni kiirubeelin yaabbatee barrise; qoochoo qilleensaatiinis ol baʼe.
baaret af Keruber fløj han, svæved paa Vindens Vinger;
12 Inni dukkana, duumessa samii kan bokkaadhaan dukkanaaʼe immoo godoo isaa godhate.
han omgav sig med Mulm som en Bolig, mørke Vandmasser, vandfyldte Skyer.
13 Ifa fuula isaa keessaas bakakkaan balaqqisee baʼe.
Fra Glansen foran ham for der Hagl og Ildgløder ud.
14 Waaqayyo samiidhaa ni qaqawweessaʼe; sagaleen Waaqa Waan Hundaa Oliis ni dhagaʼame.
HERREN tordned fra Himlen, den Højeste lod høre sin Røst;
15 Inni xiyya isaa darbatee diinota bittinneesse; bakakkaas gad dhiisee isaan fixe.
han udslynged Pile, adsplittede dem, lod Lynene funkle og skræmmede dem.
16 Dheekkamsa, Waaqayyootiin humna hafuura funyaan isaatii baʼuutiinis sululawwan galaanaa ifatti baafaman; hundeewwan lafaas qullaa hafan.
Havets Bund kom til Syne, Jordens Grundvolde blottedes ved HERRENS Trusel, for hans Vredes Pust.
17 “Inni ol gubbaadhaa gad hiixatee na qabe; bishaanota gad fagoo keessaas na baase.
Han udrakte Haanden fra det høje og greb mig, drog mig op af de vældige Vande,
18 Inni diina koo isa jabaa jalaa, amajaajota koo warra akka malee natti ciman jalaas na baase.
frelste mig fra mine mægtige Fjender, fra mine Avindsmænd; de var mig for stærke.
19 Isaan guyyaa rakkina kootti natti dhufan; Waaqayyo garuu gargaarsa koo ture.
Paa min Ulykkes Dag faldt de over mig, men HERREN blev mig et Værn.
20 Inni iddoo balʼaatti na baase; waan natti gammadeefis na oolche.
Han førte mig ud i aabent Land, han frelste mig, thi han havde Behag i mig.
21 “Waaqayyo akkuma qajeelummaa kootiitti naa kenneera; akkuma qulqullina harka koottis na badhaase.
HERREN gengældte mig efter min Retfærd, lønned mig efter mine Hænders Uskyld;
22 Ani karaa Waaqayyoo eegeeraatii; Waaqa koo irraa garagalee hammina hin hojjenne.
thi jeg holdt mig til HERRENS Veje, svigted i Gudløshed ikke min Gud;
23 Seerri isaa hundinuu fuula koo dura jira; anis ajaja isaa irraa hin jalʼanne.
hans Bud stod mig alle for Øje, jeg veg ikke fra hans Love.
24 Ani fuula isaa duratti mudaa hin qabu ture; cubbuu irraas of eeggadheera.
Ustraffelig var jeg for ham og vogtede mig for Brøde.
25 Waaqayyo akkuma qajeelumma kootti, akkuma ani fuula isaa duratti qulqulluu taʼettis na badhaaseera.
HERREN lønned mig efter min Retfærd, mine Hænders Uskyld, som var ham for Øje!
26 “Ati nama amanamaatti amanamummaa kee argisiifta; nama mudaa hin qabnettis kan mudaa hin qabne taata;
Du viser dig from mod den fromme, retsindig mod den retsindige,
27 nama qulqulluutti qulqulluu taata; nama jalʼaatti immoo jalʼaa taata.
du viser dig ren mod den rene og vrang mod den svigefulde.
28 Ati warra gad of qaban ni oolchita; warra of tuulan immoo gad deebisuuf iji kee isaan ilaala.
De arme giver du Frelse, hovmodiges Øjne Skam!
29 Yaa Waaqayyo, ati ibsaa koo ti; Waaqayyo dukkana koo ifatti ni geeddara.
Ja, du er min Lampe, HERRE! HERREN opklarer mit Mørke.
30 Ani gargaarsa keetiin loltoota dhiibbadhee nan deema; Waaqa kootiinis dallaa utaaluu nan dandaʼa.
Thi ved din Hjælp søndrer jeg Mure, ved min Guds Hjælp springer jeg over Volde.
31 “Waaqa kana, karaan isaa mudaa hin qabu; dubbiin Waaqayyoo hirʼina hin qabu. Warra isatti kooluu galan hundaaf inni gaachana taʼa.
Fuldkommen er Guds Vej, lutret er HERRENS Ord. Han er et Skjold for alle, der sætter deres Lid til ham.
32 Waaqayyo malee Waaqni eenyu? Waaqa keenya malees Kattaan eenyu?
Ja, hvem er Gud uden HERREN, hvem er en Klippe uden vor Gud,
33 Kan humna na hidhachiisu, kan akka karaan koos nagaa taʼu godhu Waaqa.
den Gud, der omgjorded mig med Kraft, jævnede Vejen for mig,
34 Inni miilla koo akka miilla borofaa godha; iddoo ol dheeraa irras na dhaabachiisa.
gjorde mine Fødder som Hindens og gav mig Fodfæste paa Højne,
35 Inni harka koo waraanaaf leenjisa; irreen koos iddaa naasii dabsuu ni dandaʼa.
oplærte min Haand til Krig, saa mine Arme spændte Kobberbuen?
36 Ati gargaarsa kee kan nama fayyisu gaachana naaf goota; gargaarsi kees nama guddaa na godhe.
Du gav mig din Frelses Skjold, din Nedladelse gjorde mig stor;
37 Akka koomeen koo hin mucucaanneef, miilla kootiif daandii balʼifteerta.
du skaffede Plads for mine Skridt, mine Ankler vaklede ikke.
38 “Ani diinota koo ariʼee nan balleesse; hamma isaan barbadaaʼanittis ani duubatti hin deebine.
Jeg jog mine Fjender, indhentede dem, vendte først om, da de var gjort til intet,
39 Ani guutumaan guutuutti isaan nan barbadeesse; isaan deebiʼanii kaʼuu hin dandaʼan; isaanis miilla koo jalatti ni kufan.
slog dem ned, saa de ej kunde rejse sig, men laa faldne under min Fod.
40 Ati lolaaf humna na hidhachiifte; amajaajota koos fuula koo duratti gad deebifte.
Du omgjorded mig med Kraft til Kampen, mine Modstandere tvang du i Knæ for mig;
41 Akka diinonni koo dugda duubatti deebiʼanii baqatan gooteerta; anis amajaajota koo barbadeesseera.
du slog mine Fjender paa Flugt mine Avindsmænd ryddede jeg af Vejen.
42 Isaan gargaarsaaf iyyan; garuu kan isaan oolchu tokko iyyuu hin turre; gara Waaqayyoottis ni iyyatan; inni garuu deebii hin kennineef.
De raabte, men ingen hjalp, til HERREN, han svared dem ikke.
43 Anis akkuma awwaara lafaatti isaan nan daake; bulleessees akkuma dhoqqee daandii irraatti isaan dhidhiite.
Jeg knuste dem som Jordens Støv, som Gadeskarn tramped jeg paa dem.
44 “Ati lola namootaa jalaa na baafteerta; mataa sabootaa gootee na jiraachifteerta. Sabni ani hin beekne na tajaajila;
Du friede mig af Folkekampe, du satte mig til Folkeslags Høvding; nu tjener mig ukendte Folk;
45 namoonni ormaa na sossobatan; isaan akkuma waaʼee koo dhagaʼaniin naaf ajajaman.
Udlandets Sønner kryber for mig; blot de hører om mig, lyder de mig:
46 Isaan hundi abdii kutatan; hollachaas daʼannoo isaanii jabaa keessaa baʼan.
Udlandets Sønner vansmægter, kommer skælvende frem af deres Skjul.
47 “Waaqayyo jiraataa dha! Kattaan koo haa eebbifamu! Waaqni koo, Kattaan, Fayyisaan koo ol ol haa jedhu!
HERREN lever, højlovet min Klippe, ophøjet være min Frelses Gud,
48 Inni Waaqa haaloo naa baasu, kan sabootas na jala galchu,
den Gud, som giver mig Hævn, lægger Folkeslag under min Fod
49 kan diinota koo jalaas bilisa na baasuu dha. Ati amajaajota kootii ol na goota; gooltota jalaas na baafte.
og frier mig fra mine Fjender! Du ophøjer mig over mine Modstandere, fra Voldsmænd frelser du mig.
50 Kanaafuu yaa Waaqayyo, ani saboota gidduutti sin leellisa; faarfannaa galataa illee maqaa keetiif nan faarfadha.
HERRE, derfor priser jeg dig blandt Folkene og lovsynger dit Navn,
51 “Inni moʼannaawwan gurguddaa mootii isaatiif ni kenna; dibamaa isaa Daawitii fi sanyii isaatiif, araara bara baraa ni argisiisa.”
du, som kraftig hjælper din Konge og viser din Salvede Miskundhed. David og hans Æt evindelig.«
