< Sakarias 1 >

1 I den åttande månaden i andre styringsåret åt Darius kom Herrens ord til profeten Zakarja, son til Berekja, son til Iddo; han sagde:
Dairusi'ma mago kafuma kinima mani vagareteno namba 2 kafuma unemanigeno'a, ana kafumofona 8ti ikantera Ra Anumzamo'a Berekia nemofo, Ido negeho Zekaraiana amanage huno nanekea asami'ne,
2 Ofseleg harm var Herren på federne dykkar.
Nagra Ra Anumzamo'na kagehemokizmia tusi'a narimpa ahezmante'noe.
3 Seg difor no til deim: So segjer Herren, allhers drott: Vend um til meg, segjer Herren, allhers drott, so skal eg venda um til dykk, segjer Herren, allhers drott.
E'ina hu'negu amanage hunka vahetmina zamasamio, Hihamu'ane Ra Anumzamo'a amanage nehie, Ete rukrahe huta Nagrite enkena, Nagra Hihamuane Anumzamo'na ete rukrahe hu'na tamagritera va'neno, huno Hihamunentake Ra Anumzamo'a nehie.
4 Ver ikkje like federne dykkar som dei fyrre profetarne varsla med desse ordi: «So segjer Herren, allhers drott: Vend då um frå dei vonde vegarne dykkar og dei vonde gjerningarne dykkar! Men dei høyrde ikkje og vyrde meg ikkje, segjer Herren.
Ko'ma tamagehe'mozama hu'naza zana osiho. Hagi tamagehemo'zama kefo zamavu'zmavazama nehazage'za ko'ma mani'za e'naza kasnampa vahe'mo'zama huama hu'za, Hihamunentake Ra Anumzamo'a amanage nehie, menina kefo avu'ava zama nehaza zana atreta tamagu'a rukrahe hiho hu'za hunazanagi, ana keni'a antahi'za zamagu'a rukrahera osu'naze, huno Ra Anumzamo'a nehie.
5 Federne dykkar, kvar er dei? Og profetarne, kann dei liva til æveleg tid?
Tamagehe'za menina iga mani'naze? Hagi kasnampa vahe'mo'za ofri mani vava hu'za nevazafi?
6 Men mine ord og mine rådgjerder, som eg baud mine tenarar, profetarne, å forkynna, råka dei ikkje federne dykkar, so dei venda um og sagde: «Som Herren, allhers drott, hadde sett seg fyre å gjera med oss etter våre vegar og våre gjerningar, so hev han gjort med oss.»
Hianagi maka nanekema eri'za vaheni'a kasnampa vahepima huvazi'nama hu'noa kemo'a, tamagehe'mofona zamagate ore'neanki, Nagrama hu'noa kante anteno ana zana efore hu'ne. E'inama higeno'a zamagu'a rukrahe nehu'za amanage hu'naze. Na'anoma Monafinka Sondia vahe'mofo Ra Anumzantegati'ma erisunema huta hu'nona zana erune. Agra nazano huramantegahuema huno'ma hu'nea zana hurante'ne.
7 På den fire og tjugande dagen i ellevte månaden - det er månaden sebat - i andre styringsåret åt Darius, kom Herrens ord til profeten Zakarja, son til Berekja, son til Iddo, soleis:
Hagi Dairusi'ma mago kafuma kinima manivagareteno namba 2 kafuma nemanigeno, 11ni ikamofona 24 zupa Ra Anumzamo'a mago'ane Kasnampa ne' Berekia nemofo, Ido negeho Zekaraia'na amanage huno kea nasami'ne,
8 Ei syn hadde eg um natti: Ein mann ridande på ein raud hest; han stod still millom myrtetrei i dalbotnen, og attanfor han stod raude, brune og kvite hestar.
Kenagera ava'nagnaza negogeno, mago krahopi miteli zafarami me'nefi koranke hosi afumo'a oti'negeno, ana hosi afu agumpina mago ne' mani'nege'na ke'noe. Hagi ana ne'mofo amefira koranke'ma, osapake'ene efeke hosi afutami mani'nazage'na ke'noe.
9 Då spurde eg: «Kva er dette, herre?» Og engelen som tala med meg, svara: «Eg skal syna deg kva dette er.»
Anazama nege'na nagri'enema nanekema nehia ankerona amanage hu'na antahige'noe, Ranimoka, ama zana nazane? Anagema hugeno'a nagri'enema nanekema nehia ankeromo'a amanage huno kenona hu'ne, E'i zana nazampi, nagra kaveri hugahue huno hu'ne.
10 Mannen millom myrtetrei tok då til ords og sagde: Dette er dei som Herren hev sendt ut til å fara ikring på jordi.»
Hagi miteli zafaramimofo amu'nompi mani'nea ne'mo'a amanage huno nasmi'ne, Ama nagara Ra Anumzamo'a ama mopafima vano huta na'a fore nehifi keho huno'ma huzmante'nea nagare.
11 Og dei tok til ords og svara Herrens engel som stod millom myrtetrei: «Me hev fare ikring på jordi, og me hev set at heile jordi kviler i fred og ro.»
Anage higeno hosi agumpima mani'naza naga'mo'za Ra Anumzamofo ankeroma miteli zafa amu'nompima oti'nea nera amanage hu'za asami'naze, Ama mopafima vanoma huta konana, mika ama mopafima mani'naza vahe'mo'za fru hu'za akohe'za mani'naze.
12 Då tok Herrens engel til ords og sagde: «Herre, allhers drott! Kor lenge vil du drygja fyrr du gjer miskunn mot Jerusalem og byarne i Juda, som du hev harmast på no i sytti år?»
Anagema higeno'a Ra Anumzamofo ankeromo'a amanage hu'ne, Monafi sondia vahe'mokizmi Ra Anumzamoka nama'a zupa Jerusalemi kumaku'ene Juda mopafima me'nea rankumataminkura kasunkura huozmante krimpa ahezmantenka vugahane? Karimpama ahezmantenkama e'nanana hago 70'a kafu evie.
13 Herren svara då engelen som tala med meg, med gode og trøystande ord.
Higeno Ra Anumzamo'a asunku hunteno fru kefinti, nagri'enema keagama nehia ankerona kenona hunte'ne.
14 Og engelen som tala med meg, sagde til meg: «Dette skal du forkynna: So segjer Herren, allhers drott: Eg er brennande ihuga for Jerusalem og Sion,
Ana hutegeno nagri'enema keagama hu'nea ankeromo'a amanage hu'ne, Monafinka sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie hunka ranke hunka huama huo. Jerusalemi kumaku'gu'ene Saioni kumaku'enena tusiza hu'na navesia nentoe.
15 og gruveleg vreid er eg på dei sjølv-trygge heidningfolki; for eg var berre litegrand vreid; men dei auka ulukka.
Hagi kokankoka vahe'ma zamarimpa fruma hu'za nemani'za vahekura, tusi narimpa ahenezmantoe. Na'ankure osi'ama vaheni'ama narimpama ahezmantoge'za, zamagra razampi zamazeri haviza nehaze.
16 Difor segjer Herren so: Eg vil atter venda meg til Jerusalem med miskunn. Huset mitt skal verta bygt der, segjer Herren, allhers drott, og mælesnor skal verta spana ut yver Jerusalem.
E'ina hu'negu Ra Anumzamo'a amanage nehie, Nagra nasunku hunezmante'na ete rukrahe hu'na Jerusalemi oankino, Nagri nona ana kumapina ete eri so'e hu'za ki'nageno, mesarimima nehaza nofinu Jerusalemi kumara ante'za ke'za mesarimia hugahaze, huno Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a hu'ne.
17 Framleides skal du forkynna: So segjer Herren, allhers drott: Endå ein gong skal byarne mine fløyma yver av det som godt er, endå skal Herren trøysta Sion, endå ein gong velja ut Jerusalem.»
Monafi sondia vahe'mofo Ra Anumzamo'a amanage hie hunka ete mago'ene ranke hunka huama huo, Nagri rankuma'mo'a ete mago'ane mika zampina knare huno hageno marerinigeno, Ra Anumzamo'a mago'ane Saionia azeri so'e nehuno, nagri rankumare huno Jerusalemia huhamprigahie.
18 So lyfte eg upp augo mine og fekk sjå fire horn.
Anante nagra kesga hu'na navuga koana, 4'a pazive me'nege'na ke'noe.
19 Då spurde eg engelen som tala med meg: «Kva er dette?» Og han sagde til meg: «Dette er dei horni som hev spreidt Juda, Israel og Jerusalem.»
Nagranema keaga nehia ankero nera anante amanage hu'na antahige'noe. Ama zana nazane hu'na antahigogeno, amanage huno kenona hu'ne, E'i pazivetamina Juda vahe'ene, Israeli vahe'ene, Jerusalemi vahe'enema zamahe panani'ma hazage'za panani'ma hu'za fre'naza pazivetamine hu'ne.
20 So let Herren meg sjå fire smedar,
Anante Ra Anumzamo'a 4'a vahetmima ainireti'ma keonke zama troma nehaza vahetmina naveri hu'ne.
21 og eg spurde: «Kva skal desse gjera?» Han svara: «Det var horni som spreidde Juda so at ingen lyfte hovudet sitt. Desse er no komne og skal skræma deim og slå av horni på dei heidningfolki som lyfte horn mot Judalandet til å spreida det.»
Anante nagra antahige'na, ama vahe'zaga zamagra na'a hunaku neaze hu'na antahigogeno, amanage hu'ne. Ama 4'a pazivemo'za Juda vahera zamahe panani hazage'za panani hu'za fre'naze. Hianagi menima neaza vahe'mo'za ama ana 4'a pazivetamina, e'i 4'a kumate vahetaminki'za zamazeri zamagogonefe'za zamazeri haviza hunaku neaze.

< Sakarias 1 >