Salomos Høisang 7
1 «Kor fagert din fot stig på skoen, du gjævings møy. Dine lender er bogne som ei sylgja, smidd av ei kunstnarhand.
Hvor skønne ere dine Trin i Skoene, du ædelbaarne! dine Lænders Bøjninger ere som Smykker, Værk af Kunstnerhaand.
2 Fanget som skåli rund, ho aldri vante vin. Livet ein kveitehaug med liljor ikring.
Din Navle er det runde Bæger, — det mangler aldrig krydret Vin, din Bug er en Hvededynge, omhegnet med Lillier.
3 Eit killingpar barmen, tvillingar til ei gasella.
Dine to Bryster ere ligesom to unge Raatvillinger.
4 Din hals som eit filsbeinstårn, augo som Hesbons tjørner ved Bat-rabbims port. Nasen som Libanons tårn, som vender imot Damaskus.
Din Hals er som Elfenbenstaarnet, dine Øjne ere Fiskedamme i Hesbon ved Bath-Rabbins Port, din Næse er som Libanons Taarn, der skuer ud imod Damaskus.
5 Ditt hovudet som Karmel ris upp, og lokkarne purpur er, ein konge i flettom er fanga.»
Dit Hoved paa dig er som Karmel, og Haaret paa dit Hoved er som Purpur; Kongen er fængslet i Lokkerne.
6 «Å, kor fager, kor frid du er, du kjærleik so hugnadrik!
Hvor dejlig og hvor yndig er du, o kære! i Elskelighed.
7 Som ei palma er du i vokster, som druvor din barm.
Denne din ranke Vækst er ligt et Palmetræ og dine Bryster som Drueklaser.
8 Eg meiner upp i palmen eg stig, i stylkerne tek eg tak, din barm skal vera som druvor, din ande er som dåm av eple.
Jeg sagde: Jeg vil stige op i Palmetræet, jeg vil tage fat paa dets Grene; og dine Bryster vorde som Vinstokkens Drueklaser og din Næses Aande som Æblerne;
9 Og munnen som ljuvaste vin.» «Som lett glid ned for min ven og kveikjer sovandes lippor.
og din Gane som den gode Vin, der gaar glat ned for min elskede og bringer sovendes Læber til at tale.
10 Til min ven høyrer eg, og til meg stend hans trå.»
Jeg er min elskedes, og til mig er hans Attraa.
11 «Kom so min ven, ut på marki lat oss gå og i byom oss kvara!
Kom, min elskede! lader os gaa ud paa Marken, lader os blive Natten over i Landsbyerne!
12 Og i otta inni vingardom sjå, um vintreet sprett, um knupparne spring, um granattreet blømer! Der vil eg gjeva min elsk til deg.
Lader os aarle gaa til Vingaardene, lader os se, om Vinstokken har skudt, om Blomsterne ere udsprungne, og om Granattræerne blomstre; der vil jeg skænke dig min Kærlighed.
13 Frå kjærleiks-epli strøymer ein fræn, alle slag frukt er ved dørom. Nye og gamle, min ven, hev eg gøymt til deg.
Dudaim give Lugt, og ved vore Døre er der alle Haande kostelige Frugter, nye og gamle; o, min elskede! jeg har gemt dem til dig.
