Romerne 7

1 Eller veit de ikkje, brør - for eg talar til slike som kjenner lovi - at lovi råder yver menneskjet so lenge det liver?

Eller vide I ikke, Brødre! (thi jeg taler til saadanne, som kende Loven) at Loven hersker over Mennesket, saa lang Tid han lever?

2 For den gifte kvinna er med lovi bundi til mannen sin so lenge han liver; men døyr mannen, er ho løyst frå lovi um mannen.

Den gifte Kvinde er jo ved Loven bunden til sin Mand, medens han lever; men naar Manden dør, er hun løst fra Mandens Lov.

3 Difor skal ho kallast horkona, um ho gifter seg med ein annan mann medan mannen hennar liver; men døyr mannen, so er ho fri frå lovi, so ho ikkje vert horkona um ho vert gift med ein annan mann.

Derfor skal hun kaldes en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands, medens Manden lever; men naar Manden dør, er hun fri fra den Lov, saa at hun ikke er en Horkvinde, om hun bliver en anden Mands.

4 Soleis, mine brør, døydde de og frå lovi ved Kristi likam, av di de skulde høyra til ein annan, det er han som er uppstaden frå dei daude, so me kann bera frukt for Gud.

Altsaa ere ogsaa I, mine Brødre! gjorte døde for Loven ved Kristi Legeme, for at I skulle blive en andens, hans, som blev oprejst fra de døde, for at vi skulle bære Frugt for Gud.

5 For då me var i kjøtet, verka dei syndige lysterne, som vart vekte ved lovi, soleis i lemerne våre, at me bar frukt for dauden;

Thi da vi vare i Kødet, vare de syndige Lidenskaber, som vaktes ved Loven, virksomme i vore Lemmer til at bære Frugt for Døden.

6 men no er me løyste frå lovi, med di me hev døytt frå det som me var fangar under, so me tener i Andens nye art og ikkje i bokstavens gamle art.

Men nu ere vi løste fra Loven, idet vi ere bortdøde fra det, hvori vi holdtes nede, saa at vi tjene i Aandens nye Væsen og ikke i Bogstavens gamle Væsen.

7 Kva skal me då segja? Er lovi synd? Nei, langt ifrå! men eg kjende ikkje syndi utan gjenom lovi; for eg kjende ikkje lysti, um ikkje lovi hadde sagt: «Du skal ikkje lysta!»

Hvad skulle vi da sige? er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kendte ikke Synden uden ved Loven; thi jeg kendte jo ikke Begæringen, hvis ikke Loven sagde: „Du maa ikke begære.”

8 Men syndi tok tilføre av bodet og verka allslags lyst i meg; for utan lov er syndi daud.

Men da Synden fik Anledning, virkede den ved Budet al Begæring i mig; thi uden Lov er Synden død.

9 Eg livde ei tid utan lov; men då bodet kom, livna syndi upp,

Og jeg levede engang uden Lov, men da Budet kom, levede Synden op;

10 men eg døydde; og bodet som var til liv, vart funne å vera meg til daude,

men jeg døde, og Budet, som var til Liv, det fandtes at blive mig til Død;

11 for syndi tok tilføre av bodet og dåra og drap meg ved det.

thi idet Synden fik Anledning, forførte den mig ved Budet og dræbte mig ved det.

12 So er då lovi heilag, og bodet heilagt og rettferdigt og godt.

Altsaa er Loven vel hellig, og Budet helligt og retfærdigt og godt.

13 Hev då det som er godt vorte meg til daude? Nei, langt ifrå! men det var syndi, at ho skulde visa seg å vera synd, med di ho volde meg dauden med det som er godt - so syndi skulde verta storleg syndig ved bodet.

Blev da det gode mig til Død? Det være langt fra! Men Synden blev det, for at den skulde vise sig som Synd, idet den ved det gode virkede Død for mig, for at Synden ved Budet skulde blive overvættes syndig.

14 For me veit at lovi er åndeleg, men eg er kjøtleg, seld under syndi.

Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kødelig, solgt under Synden.

15 Det eg gjer, det skynar eg ikkje; for eg gjer ikkje det som eg vil, men det som eg hatar, det gjer eg.

Thi jeg forstaar ikke, hvad jeg udfører; thi ikke det, som jeg vil, øver jeg, men hvad jeg hader, det gør jeg.

16 Men gjer eg det som eg ikkje vil, so vitnar eg med lovi at ho er god.

Men naar jeg gør det, jeg ikke vil, saa samstemmer jeg med Loven i, at den er god.

17 Men no er det ikkje lenger eg som gjer det, men syndi som bur i meg.

Men nu er det ikke mere mig, som udfører det, men Synden, som bor i mig.

18 For eg veit, at i meg, det vil segja i kjøtet mitt, bur inkje godt; for viljen hev eg, men gjera det gode vinn eg ikkje.

Thi jeg ved, at i mig, det vil sige i mit Kød, bor der ikke godt; thi Villien har jeg vel, men at udføre det gode formaar jeg ikke;

19 For eg gjer ikkje det gode som eg vil, men det vonde som eg ikkje vil, det gjer eg.

thi det gode, som jeg vil, det gør jeg ikke; men det onde, som jeg ikke vil, det øver jeg.

20 Men gjer eg det som eg ikkje vil, so er det ikkje lenger eg som gjer det, men syndi som bur i meg.

Dersom jeg da gør det, som jeg ikke vil, saa er det ikke mere mig, der udfører det, men Synden, som bor i mig.

21 So finn eg då den lov for meg, eg som vil gjera det gode, at det vonde ligg meg for handi.

Saa finder jeg da den Lov for mig, som vil gøre det gode, at det onde ligger mig for Haanden.

22 For eg hev hug til Guds lov etter mitt indre menneskje,

Thi jeg glæder mig ved Guds Lov efter det indvortes Menneske;

23 men eg ser ei onnor lov i lemerne mine, som strider imot lovi i hugen min, og fangar meg under syndelovi som er i lemerne mine.

men jeg ser en anden Lov i mine Lemmer, som strider imod mit Sinds Lov og tager mig fangen under Syndens Lov, som er i mine Lemmer.

24 Eg arme menneskje! kven skal frelsa meg frå denne daudens likam?

Jeg elendige Menneske! hvem skal fri mig fra dette Dødens Legeme?

25 Gud vere takk ved Jesus Kristus, vår Herre! - So tener då eg i meg sjølv Guds lov med hugen, men syndelovi med kjøtet.

Gud ske Tak ved Jesus Kristus, vor Herre! Altsaa: jeg selv tjener med Sindet Guds Lov, men med Kødet Syndens Lov.