Romerne 6
1 Kva skal me då segja? Skal me halda fram i syndi, so nåden kann verta dess større?
Hvad skulle vi da sige? skulde vi blive ved i Synden, for at Naaden kunde blive desto større?
2 Nei, langt ifrå! Me som er avdøyde frå syndi, kor skulde me endå liva i henne?
Det være langt fra! Vi, som jo ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?
3 Eller veit de ikkje at alle me som vart døypte til Kristus Jesus, me vart døypte til hans daude?
Eller vide I ikke, at vi, saa mange som bleve døbte til Kristus Jesus, bleve døbte til hans Død?
4 Me vart soleis gravlagde med honom ved dåpen til hans daude, for liksom Kristus vart uppvekt frå dei daude ved Faderens herlegdom, so skal me og ferdast i ein ny livnad.
Vi bleve altsaa begravne med ham ved Daaben til Døden, for at, ligesom Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens Herlighed, saaledes ogsaa vi skulle vandre i et nyt Levned.
5 For hev me vorte sameina med honom i likskapen med dauden hans, so skal me og verta det i likskapen med uppstoda hans,
Thi ere vi blevne sammenvoksede med ham ved hans Døds Afbillede, skulle vi dog ogsaa være det ved hans Opstandelses,
6 då me veit dette, at vårt gamle menneskje vart krossfest med honom av so synd-likamen skulde verta til inkjes, so me ikkje lenger skal tena syndi;
idet vi erkende dette, at vort gamle Menneske blev korsfæstet med ham, for at Syndens Legeme skulde blive til intet, for at vi ikke mere skulde tjene Synden.
7 for den som er daud, han er rettferdiggjort frå syndi.
Thi den, som er død, er retfærdiggjort fra Synden.
8 Men døydde me med Kristus, so trur me at me og skal liva med honom,
Men dersom vi ere døde med Kristus, da tro vi, at vi ogsaa skulle leve med ham,
9 av di me veit at Kristus ikkje døyr meir sidan han er uppvekt frå dei daude; dauden hev ikkje lenger vald yver honom.
efterdi vi vide, at Kristus, efter at være oprejst fra de døde, ikke mere dør; Døden hersker ikke mere over ham.
10 For dauden sin, den døydde han ein gong for syndi, men livet sitt, det liver han for Gud.
Thi det, han døde, døde han een Gang fra Synden; men det, han lever, lever han for Gud.
11 Soleis skal de og rekna dykk daude for syndi, men livande for Gud i Kristus Jesus.
Saaledes skulle ogsaa I anse eder selv for døde fra Synden, men levende for Gud i Kristus Jesus.
12 Lat difor ikkje syndi råda i dykkar døyelege likam, so de lyder lysterne hans!
Saa lad da ikke Synden herske i eders dødelige Legeme, saa I lyde dets Begæringer;
13 Og bjod ikkje heller fram lemerne dykkar åt syndi til våpn for urettferd, men bjod dykk sjølve fram åt Gud som upplivna frå daude, og lemerne dykkar åt Gud til våpn for rettferd!
fremstiller ej heller eders Lemmer for Synden som Uretfærdigheds Vaaben; men fremstiller eder selv for Gud som saadanne, der fra døde ere blevne levende, og eders Lemmer som Retfærdigheds Vaaben for Gud.
14 For syndi skal ikkje råda yver dykk; de er ikkje under lovi, men under nåden.
Thi Synd skal ikke herske over eder; I ere jo ikke under Lov, men under Naade.
15 Kva då? Skal me synda, sidan me ikkje er under lovi, men under nåden? Nei, langt ifrå!
Hvad da? skulde vi synde, fordi vi ikke ere under Lov, men under Naade? Det være langt fra!
16 Veit de ikkje at når de byd dykk fram åt einkvan til tenarar so de lyder, so er de tenarar under den som de lyder, anten det so er under syndi til daude eller under lydnaden til rettferd?
Vide I ikke, at naar I fremstille eder for en som Tjenere til Lydighed, saa ere I hans Tjenere, hvem I lyde, enten Syndens til Død, eller Lydighedens til Retfærdighed?
17 Men Gud vere takk, at de vel hev vore tenarar under syndi, men no av hjarta hev vorte lyduge mot den lærdomsform som de er yvergjeven til!
Men Gud ske Tak, fordi I have været Syndens Tjenere, men bleve af Hjertet lydige imod den Læreform, til hvilken I bleve overgivne.
18 Men sidan de er frigjorde frå syndi, hev de vorte tenarar for rettferdi.
Og frigjorte fra Synden bleve I Retfærdighedens Tjenere.
19 Eg talar på menneskjevis for dykkar kjøts vesaldom. For liksom de baud lemerne dykkar fram til tenarar for ureinskapen og urettferdi til urettferd, so bjod no fram lemerne dykkar til tenarar for rettferdi til helging.
Jeg taler paa menneskelig Vis paa Grund af eders Køds Skrøbelighed. Ligesom I nemlig fremstillede eders Lemmer som Tjenere for Urenheden og Lovløsheden til Lovløshed, saaledes fremstiller nu eders Lemmer som Tjenere for Retfærdigheden til Helliggørelse!
20 For då de var tenarar for syndi, var de frie frå rettferdi.
Thi da I vare Syndens Tjenere, vare I frie over for Retfærdigheden.
21 Kva frukt hadde de so den tid? Slikt som de no skjemmest ved. For endelykti på deim er dauden.
Hvad for Frugt havde I da dengang? Ting, ved hvilke I nu skamme eder; Enden derpaa er jo Død.
22 Men no då de er frigjorde frå syndi og hev vorte Guds tenarar, hev de dykkar frukt til helging, og endelykti er ævelegt liv. (aiōnios g166)
Men nu, da I ere blevne frigjorte fra Synden og ere blevne Guds Tjenere, have I eders Frugt til Helliggørelse og som Enden derpaa et evigt Liv; (aiōnios g166)
