Romerne 3

1 Kva fyremun hev so jøden? eller kva gagn er det i umskjeringi?

Hvad er da Jødens Fortrin? eller hvad gavner Omskærelsen?

2 Mykje i alle måtar! fyrst og fremst det at Guds ord vart gjeve deim til i vareign.

Meget i alle Maader; først nemlig dette, at Guds Ord ere blevne dem betroede.

3 For korleis er det? um sume var utrue, skulde då deira utruskap gjera Guds truskap til inkjes?

Thi hvad? om nogle vare utro, skal da deres Utroskab gøre Guds Trofasthed til intet?

4 Nei, langt ifrå! Lat det standa fast at Gud er sannordig, men kvart menneskje ein ljugar, som skrive stend: «At du må finnast rettferdig i dine ord, og vinna når du fører di sak.»

Det være langt fra! Gud maa være sanddru, om end hvert Menneske er en Løgner, som der er skrevet: „For at du maa kendes retfærdig i dine Ord og vinde, naar du gaar i Rette.”

5 Men um vår urettferd syner Guds rettferd, kva skal me då segja? Er vel Gud urettferdig når han fører vreiden sin yver oss? Eg talar på menneskjevis.

Men dersom vor Uretfærdighed beviser Guds Retfærdighed, hvad skulle vi da sige? er Gud da uretfærdig, han, som lader sin Vrede komme? (Jeg taler efter menneskelig Vis.)

6 Nei, langt ifrå! Korleis kunde då Gud døma verdi?

Det være langt fra! Thi hvorledes skal Gud ellers kunne dømme Verden?

7 Ja, men um no Guds sannleik ved mi lygn synte seg ovstor til hans æra, kvi vert då eg endå dømd som ein syndar?

Men dersom Guds Sanddruhed ved min Løgn er bleven ham end mere til Forherligelse, hvorfor dømmes da jeg endnu som en Synder?

8 Og skal me ikkje då - som me vert spotta for, og som sume segjer at me lærer - gjera det vonde, so det gode kann koma utav det? Rettferdig er den domen som slike fær yver seg.

Og hvorfor skulde vi da ikke, som man bagvadsker os for, og som nogle sige, at vi lære, gøre det onde, for at det gode kan komme deraf? Saadannes Dom er velforskyldt.

9 Kva då? Hev me nokon fyremun? Nei, slett ikkje; for me hev fyrr klaga både jødar og grækarar for at dei er under synd alle saman,

Hvad da? have vi noget forud? Aldeles ikke; vi have jo ovenfor anklaget baade Jøder og Grækere for alle at være under Synd,

10 so som skrive stend: «Det finst ingen rettferdig, ikkje ein heller;

som der er skrevet: „Der er ingen retfærdig, end ikke een;

11 det finst ikkje den som er vitug, det finst ikkje den som søkjer Gud.

der er ingen forstandig, der er ingen, som søger efter Gud;

12 Alle er avvikne, dei er udugande vortne alle saman; det finst ikkje nokon som gjer godt, det finst ikkje ein einaste.

alle ere afvegne, til Hobe ere de blevne uduelige, der er ingen, som øver Godhed, der er end ikke een.”

13 Ei opna grav er strupen deira, med tungorne sine gjorde dei svik, orme-eiter er under lipporne deira.

„En aabnet Grav er deres Strube; med deres Tunger øvede de Svig;” „der er Slangegift under deres Læber;”

14 Deira munn er full av bannskap og beiska.

„deres Mund er fuld af Forbandelse og Beskhed;”

15 Deira føter er snare til å spilla blod.

„rappe ere deres Fødder til at udøse Blod;

16 Øyding og usæla hev deira vegar,

der er Ødelæggelse og Elendighed paa deres Veje,

17 og freds veg kjenner dei ikkje.

og Freds Vej have de ikke kendt.”

18 Ingen age for Gud dei heve for augo.»

„Der er ikke Gudsfrygt for deres Øjne.”

19 Men me veit at alt det som lovi segjer, det talar ho til deim som hev lovi, so kvar munn skal tagna og all verdi verta saka for Gud,

Men vi vide, at alt, hvad Loven siger, taler den til dem, som ere under Loven, for at hver Mund skal stoppes og hele Verden blive strafskyldig for Gud,

20 sidan inkje kjøt kann verta rettferdiggjort for honom med lovgjerningar; for ved lovi kjem ein til å kjenna synd.

efterdi intet Kød vil blive retfærdiggjort for ham af Lovens Gerninger; thi ved Loven kommer Erkendelse af Synd.

21 Men no er Guds rettferd, som lovi og profetarne vitnar um, openberra utan lovi,

Men nu er uden Lov Guds Retfærdighed aabenbaret, om hvilken der vidnes af Loven og Profeterne,

22 det vil segja Guds rettferd ved tru på Jesus Kristus for alle og yver alle som trur. For det finst inkje skil;

nemlig Guds Retfærdighed ved Tro paa Jesus Kristus, for alle og over alle dem, som tro; thi der er ikke Forskel.

23 alle hev synda og vantar æra for Gud,

Alle have jo syndet, og dem fattes Æren fra Gud,

24 med di dei vert rettferdiggjorde ufortent av hans nåde ved utløysingi i Kristus Jesus.

og de blive retfærdiggjorte uforskyldt af hans Naade ved den Forløsning, som er i Kristus Jesus,

25 Honom synte Gud fram i blodet hans, som ein nådestol ved trui, til å visa si rettferd, av di han i sitt langmod hadde havt tol med dei synder som fyrr var gjorde -

hvem Gud fremstillede som Sonemiddel ved Troen paa hans Blod for at vise sin Retfærdighed, fordi Gud i sin Langmodighed havde baaret over med de forhen begaaede Synder,

26 til å visa si rettferd i den tid som no er, so han kunde vera rettferdig og gjera den rettferdig som hev trui på Jesus.

for at vise sin Retfærdighed i den nærværende Tid, for at han kunde være retfærdig og retfærdiggøre den, som er af Tro paa Jesus.

27 Kvar er so vår ros? Ho er utestengd. Kva lov er det ved? Gjerningslovi? Nei, ved tru-lovi.

Hvor er saa vor Ros? Den er udelukket. Ved hvilken Lov? Gerningernes? Nej, men ved Troens Lov.

28 For me held fyre at menneskja vert rettferdiggjord ved tru utan lovgjerningar.

Vi holde nemlig for, at Mennesket bliver retfærdiggjort ved Tro, uden Lovens Gerninger.

29 Eller er Gud berre Gud for jødar? Er han ikkje Gud for heidningar og? Jau, for heidningar og,

Eller er Gud alene Jøders Gud? mon ikke ogsaa Hedningers? Jo, ogsaa Hedningers;

30 so sant Gud er ein, og han rettferdiggjer dei umskorne av tru, og dei u-umskorne ved tru.

saa sandt som Gud er een og vil retfærdiggøre omskaarne af Tro og uomskaarne ved Troen.

31 Gjer me då lovi um inkje med trui? Nei, langt ifrå; me stadfester lovi.

Gøre vi da Loven til intet ved Troen? Det være langt fra! Nej, vi hævde Loven.