Romerne 12
1 So legg eg dykk då på hjarta, brør, ved Guds miskunn, at de må bjoda fram likamarne dykkar til eit offer som er livande og heilagt og hugnadlegt for Gud - det er dykkar åndelege gudstenesta -
Jeg formaner eder altsaa, Brødre! ved Guds Barmhjertighed, til at fremstille eders Legemer som et levende, helligt, Gud velbehageligt Offer; dette er eders fornuftige Gudsdyrkelse.
2 og skikka dykk ikkje likt med denne verdi, men umlagast med uppatnying av hugen dykkar, so de kann prøva kva som er Guds vilje: det gode og hugnadlege og fullkomne. (aiōn g165)
Og skikker eder ikke lige med denne Verden, men vorder forvandlede ved Sindets Fornyelse, saa I maa skønne, hvad der er Guds Villie, det gode og velbehagelige og fuldkomne. (aiōn g165)
3 For ved den nåde som eg hev fenge, segjer eg til kvar og ein millom dykk, at han ikkje skal tenkja høgre um seg enn han bør tenkja, men tenkja visleg, alt etter som Gud hev tiletla kvar sitt mål av tru.
Thi ved den Naade, som er given mig, siger jeg til enhver iblandt eder, at han ikke skal tænke højere om sig selv, end han bør tænke, men tænke med Betænksomhed, efter som Gud tildelte enhver Troens Maal.
4 For liksom me hev mange lemer på ein likam, men ikkje alle lemerne hev den same gjerning,
Thi ligesom vi have mange Lemmer paa eet Legeme, men Lemmerne ikke alle have den samme Gerning,
5 soleis er me mange ein likam i Kristus, men kvar for seg er me kvarannans lemer.
saaledes ere vi mange eet Legeme i Kristus, men hver for sig hverandres Lemmer.
6 Og sidan me hev ulike nådegåvor alt etter den nåde som me hev fenge, so lat oss, um me hev profetgåva, bruka henne etter som me hev tru til,
Men efterdi vi have forskellige Naadegaver efter den Naade, som er given os, det være sig Profeti, da lader os bruge den i Forhold til vor Tro;
7 eller um me hev ei tenesta, taka vare på tenesta, eller um ein er lærar, på lærdomen,
eller en Tjeneste, da lader os tage Vare paa Tjenesten; eller om nogen lærer, paa Lærergerningen;
8 eller um ein skal påminna, på påminningi; den som etlar ut, gjere det i god tru; den som er styrar, vere det med ihuge; den som gjer miskunn, gjere det med gleda!
eller om nogen formaner, paa Formaningen; den, som uddeler, gøre det med Redelighed; den, som er Forstander, være det med Iver; den, som øver Barmhjertighed, gøre det med Glæde!
9 Lat kjærleiken utan fals; styggjest ved det vonde, haldt fast ved det gode!
Kærligheden være uskrømtet; afskyer det onde, holder eder til det gode;
10 Ver varmhjarta mot kvarandre i broderkjærleik; kappast um å visa kvarandre vyrdnad!
værer i eders Broderkærlighed hverandre inderligt hengivne; forekommer hverandre i at vise Ærbødighed!
11 Ver ikkje lunka i dykkar ihuge; ver brennande i åndi; ten Herren!
Værer ikke lunkne i eders Iver; værer brændende i Aanden; tjener Herren;
12 Ver glade i voni, toluge i trengsla, trottuge i bøni!
værer glade i Haabet, udholdende i Trængselen, vedholdende i Bønnen!
13 Syn samhug med dei heilage i deira trong, legg vinn på gjestmildskap!
Tager Del i de helliges Fornødenheder; lægger Vind paa Gæstfrihed!
14 Velsigna deim som forfylgjer dykk; velsigna, og banna ikkje!
Velsigner dem, som forfølge eder, velsigner, og forbander ikke!
15 Gled dykk med dei glade og gråt med dei gråtande!
Glæder eder med de glade, og græder med de grædende!
16 Ver samlyndte med kvarandre; trå ikkje etter det høge; men haldt dykk gjerne til det låge; ver ikkje sjølvkloke!
Værer enige indbyrdes; tragter ikke efter de høje Ting, men holder eder til det lave; vorder ikke kloge i eders egne Tanker!
17 Gjev ikkje nokon att vondt for vondt; legg vinn på det som godt er, for alle manns åsyn!
Betaler ikke nogen ondt for ondt; lægger Vind paa, hvad der er godt for alle Menneskers Aasyn!
18 So framt det er mogelegt, so haldt de på dykkar sida fred med alle menneskje!
Dersom det er muligt — saa vidt det staar til eder —, da holder Fred med alle Mennesker!
19 Hemn dykk ikkje sjølve, mine kjære, men gjev vreiden umrøme! For det stend skrive: «Meg høyrer hemnen til, eg skal gjeva attgjeld, segjer Herren.»
Hævner eder ikke selv, I elskede! men giver Vreden Rum; thi der er skrevet: „Mig hører Hævnen til, jeg vil betale, siger Herren.‟
20 Um då fienden din er hungrig, so gjev honom mat; er han tyrst, so gjev honom drikka! for når du gjer det, sankar du gloande kol på hovudet hans.
Nej, dersom din Fjende hungrer, giv ham Mad; dersom han tørster, giv ham Drikke; thi naar du gør dette, vil du samle gloende Kul paa hans Hoved.
21 Lat ikkje det vonde vinna yver deg, men vinn du yver det vonde med det gode!
Lad dig ikke overvinde af det onde, men overvind det onde med det gode!
