< Salmenes 94 >
1 Herre, du hemns Gud, du hemns Gud, syn deg i herlegdom!
Gott der Rache, o HERR, du Gott der Rache, brich hervor!
2 Statt upp, du domar yver jordi, lat dei ovmodige få lika for si gjerning!
Erhebe dich, du Richter der Erde, gib den Stolzen ihren Lohn!
3 Kor lenge skal ugudlege, Herre, kor lenge skal ugudlege fegnast?
Wie lange sollen die Gottlosen, o HERR, wie lange sollen die Gottlosen frohlocken?
4 Dei gøyser or seg og fører skamlaus tale; dei skrøyter, alle ugjerningsmenner.
Sie halten viele und freche Reden; stolz überheben sich alle Übeltäter.
5 Ditt folk, Herre, krasar dei, og din arv plågar dei.
Sie knebeln dein Volk, o HERR, und unterdrücken dein Erbteil.
6 Enkja og den framande slær dei i hel, og dei myrder dei farlause.
Sie erwürgen Witwen und Fremdlinge und ermorden Waisen;
7 Og dei segjer: «Herren ser ikkje, og Jakobs Gud merkar det ikkje.»
und dann sagen sie: «Der HERR sieht es nicht, und der Gott Jakobs achtet es nicht!»
8 Merka då, de uvituge i folket! Og de vitlause, når vil de taka til vitet?
Nehmt doch Verstand an, ihr Unvernünftigen unter dem Volk, ihr Toren, wann wollt ihr klug werden?
9 Han som hev sett inn øyra, skulde han ikkje høyra? Han som hev laga til auga, skulde han ikkje sjå?
Der das Ohr gepflanzt hat, sollte der nicht hören? Der das Auge gebildet hat, sollte der nicht sehen?
10 Han som tuktar heidningar, skulde han ikkje refsa, han som gjev menneski kunnskap?
Der die Nationen züchtigt, sollte der nicht strafen, er, der die Menschen Erkenntnis lehrt?
11 Herren kjenner mannsens tankar, at dei er fåfengd.
Der HERR kennt die Anschläge der Menschen, [weiß, ] daß sie vergeblich sind.
12 Sæl er den mann som du, Herre, tuktar, og som du gjev lærdom or lovi di,
Wohl dem Mann, den du, HERR, züchtigst und den du aus deinem Gesetze belehrst,
13 til å gjeve honom ro for vonde dagar, til dess det vert grave ei grav for den ugudlege.
ihm Ruhe zu geben vor den Tagen des Unglücks, bis dem Gottlosen die Grube gegraben wird.
14 For ikkje støyter Herren burt sitt folk, og arven sin forlet han ikkje.
Denn der HERR wird sein Volk nicht verstoßen und sein Erbteil nicht verlassen;
15 For domen skal venda um att til rettferd, og alle ærlege i hjarta skal halda med honom.
denn zur Gerechtigkeit kehrt das Gericht zurück, und alle aufrichtigen Herzen werden ihm folgen!
16 Kven stend upp for meg imot dei vonde? Kven stig fram for meg mot deim som gjer urett?
Wer steht mir bei wider die Bösen, wer tritt für mich ein wider die Übeltäter?
17 Dersom ikkje Herren var mi hjelp, so vilde sjæli mi snart bu i stilla.
Wäre der HERR nicht meine Hilfe, wie bald würde meine Seele in der Totenstille wohnen!
18 Når eg segjer: «Foten min er ustød, då held di miskunn meg uppe, Herre.»
Sooft ich aber auch sprach: «Mein Fuß ist wankend geworden», hat deine Gnade, o HERR, mich gestützt.
19 Når det kjem mange tunge tankar i mitt hjarta, då huggar dine trøystarord mi sjæl.
Bei den vielen Sorgen in meinem Herzen erquickten deine Tröstungen meine Seele.
20 Er vel tynings-domstolen i samlag med deg, der dei lagar urett i hop til rett?
Sollte mit dir Gemeinschaft haben der Thron des Verderbens, der Unheil schafft; durch Gesetz?
21 Dei flokkar seg i hop mot sjæli åt den rettferdige, og dei fordømer uskuldigt blod.
Sie greifen die Seele des Gerechten an und verdammen unschuldiges Blut.
22 Då vert Herren ei borg for meg, og min Gud vert eit berg som eg flyr til.
Aber der HERR ward mir zur festen Burg, zum Felsen, wo ich Zuflucht fand.
23 Og han let deira urett koma attende yver deim, og for deira vondskap skal han gjera ende på deim, ja, Herren, vår Gud, skal gjera ende på deim.
Und er ließ ihr Unrecht auf sie selber fallen, und er wird sie durch ihre eigene Bosheit vertilgen; der HERR, unser Gott, wird sie vertilgen.