Salmenes 94
1 Herre, du hemns Gud, du hemns Gud, syn deg i herlegdom!
Bože osvetniče, Jahve, Bože osvetniče, pokaži se.
2 Statt upp, du domar yver jordi, lat dei ovmodige få lika for si gjerning!
Ustani ti što sudiš zemlju, po zasluzi plati oholima!
3 Kor lenge skal ugudlege, Herre, kor lenge skal ugudlege fegnast?
Dokle će bezbošci, Jahve, dokle će se bezbošci hvastati?
4 Dei gøyser or seg og fører skamlaus tale; dei skrøyter, alle ugjerningsmenner.
Dokle će brbljati, drsko govoriti, dokle će se bezakonici hvastati?
5 Ditt folk, Herre, krasar dei, og din arv plågar dei.
Tlače narod tvoj, Jahve, i baštinu tvoju pritišću;
6 Enkja og den framande slær dei i hel, og dei myrder dei farlause.
kolju udovicu i pridošlicu, sirotama život oduzimlju
7 Og dei segjer: «Herren ser ikkje, og Jakobs Gud merkar det ikkje.»
i govore: “Jahve ne vidi! Ne opaža Bog Jakovljev!”
8 Merka då, de uvituge i folket! Og de vitlause, når vil de taka til vitet?
Shvatite, lude u narodu: bezumni, kad ćete se urazumiti?
9 Han som hev sett inn øyra, skulde han ikkje høyra? Han som hev laga til auga, skulde han ikkje sjå?
Onaj što uho zasadi da ne čuje? Koji stvori oko da ne vidi?
10 Han som tuktar heidningar, skulde han ikkje refsa, han som gjev menneski kunnskap?
Onaj što odgaja narode da ne kazni - Onaj što ljude uči mudrosti?
11 Herren kjenner mannsens tankar, at dei er fåfengd.
Jahve poznaje namisli ljudske: one su isprazne.
12 Sæl er den mann som du, Herre, tuktar, og som du gjev lærdom or lovi di,
Blago onom koga ti poučavaš, Jahve, i učiš Zakonu svojemu:
13 til å gjeve honom ro for vonde dagar, til dess det vert grave ei grav for den ugudlege.
da mu mir udijeliš od nesretnih dana, dok se grob kopa zlikovcu.
14 For ikkje støyter Herren burt sitt folk, og arven sin forlet han ikkje.
Jer neće Jahve odbaciti naroda svojega i svoje baštine neće napustiti;
15 For domen skal venda um att til rettferd, og alle ærlege i hjarta skal halda med honom.
jer će se pravo dosuditi pravednosti i za njom će ići svi čestiti srcem.
16 Kven stend upp for meg imot dei vonde? Kven stig fram for meg mot deim som gjer urett?
Tko će ustati za me protiv zlotvora? Tko će se zauzeti za me protiv zločinaca?
17 Dersom ikkje Herren var mi hjelp, so vilde sjæli mi snart bu i stilla.
Da mi Jahve ne pomaže, brzo bih sišao u mjesto tišine.
18 Når eg segjer: «Foten min er ustød, då held di miskunn meg uppe, Herre.»
Čim pomislim: “Noga mi posrće”, dobrota me tvoja, o Jahve, podupire.
19 Når det kjem mange tunge tankar i mitt hjarta, då huggar dine trøystarord mi sjæl.
Kad se skupe tjeskobe u srcu mome, tvoje mi utjehe dušu vesele.
20 Er vel tynings-domstolen i samlag med deg, der dei lagar urett i hop til rett?
Zar je bezbožno sudište u savezu s tobom kad nevolje stvara pod izlikom zakona?
21 Dei flokkar seg i hop mot sjæli åt den rettferdige, og dei fordømer uskuldigt blod.
Nek' samo pritišću dušu pravednog, nek' osuđuju krv nedužnu:
22 Då vert Herren ei borg for meg, og min Gud vert eit berg som eg flyr til.
Jahve mi je utvrda, Bog - hrid utočišta moga.
23 Og han let deira urett koma attende yver deim, og for deira vondskap skal han gjera ende på deim, ja, Herren, vår Gud, skal gjera ende på deim.
Platit će im bezakonje njihovo, njihovom će ih zloćom istrijebiti, istrijebit će ih Jahve, Bog naš.
