Salmenes 92
1 Ein salme, ein song til kviledagen. Det er godt å prisa Herren, og å syngja ditt namn lov, du Høgste,
En Salme. En Sang for Sabbatsdagen.
2 å kunngjera di miskunn um morgonen og din truskap um næterne,
Det er godt at takke HERREN, lovsynge dit Navn, du Højeste,
3 med tistrengs-cither og med harpa, med tankefullt spel på cither.
ved Gry forkynde din Naade, om Natten din Trofasthed
4 For du hev gledt meg, Herre, med ditt verk, og eg vil fegnast yver det dine hender hev gjort.
til tistrenget Lyre, til Harpe, til Strengeleg paa Citer!
5 Kor store dine gjerningar er, Herre! Ovdjupe er dine tankar.
Thi ved dit Værk har du glædet mig, HERRE, jeg jubler over dine Hænders Gerning.
6 Ein uvitug mann kjenner ikkje til det, og ein dåre skynar det ikkje.
Hvor store er dine Gerninger, HERRE, dine Tanker saare dybe!
7 Når dei ugudlege grønkar som gras, og alle illgjerningsmenner blømer, so er det til deira tyning til æveleg tid.
Taaben fatter det ikke, Daaren skønner ej sligt.
8 Men du, Herre, er høg i all æva.
Spirer de gudløse end som Græsset, blomstrer end alle Udaadsmænd, er det kun for at lægges øde for stedse,
9 For sjå dine fiendar, Herre - for sjå, dine fiendar skal forgangast, alle illgjerningsmenner vert spreidde.
men du er ophøjet for evigt, HERRE.
10 Du lyfter upp mitt horn som hornet til villuksen, frisk olje er rent yver meg.
Thi se, dine Fjender, HERRE, se, dine Fjender gaar under, alle Udaadsmænd spredes!
11 Og mitt auga skal sjå med lyst på mine fiendar, og øyro mine høyra um dei vonde som stend upp imot meg.
Du har løftet mit Horn som Vildoksens, kvæget mig med den friskeste Olie;
12 Den rettferdige skal renna upp som palmetreet, som ceder på Libanon skal han veksa.
det fryder mit Øje at se mine Fjender, mit Øre at høre mine Avindsmænd.
13 Dei er planta i Herrens hus og skal grønka i Guds fyregardar.
De retfærdige grønnes som Palmen, vokser som Libanons Ceder;
14 Endå i høg alder skyt dei friske renningar, dei er groande og grønkande
plantet i HERRENS Hus grønnes de i vor Guds Forgaarde;
15 til å forkynna at Herren er rettvis, han, mitt berg, og at det ingen urett er i honom.
selv graanende bærer de Frugt, er friske og fulde af Saft for at vidne, at HERREN er retvis, min Klippe, hos hvem ingen Uret findes.
