< Salmenes 91 >
1 Den som sit i gøymsla hjå den Høgste, den som bur i skuggen hjå den Allmegtige,
Den, som bor i den Højestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
2 han segjer til Herren: «Mi livd og mi borg, min Gud som eg set mi lit til.»
Jeg siger til Herren: Du er min Tillid og min Befæstning, min Gud, paa hvem jeg forlader mig.
3 For han frelser deg frå snara til fuglefangaren, frå tynande sott.
Thi han skal fri dig fra Fuglefængerens Snare, fra Fordærvelsens Pest.
4 Med sine fjører løyner han deg, og under hans vengjer finn du livd; skjold og vern er hans truskap.
Han skal dække dig med sine Vingefjedre, og du skal finde Ly under hans Vinger; hans Sandhed er Skjold og Panser.
5 Du skal ikkje ræddast for skræmsl um natti, for pil som flyg um dagen,
Du skal ikke frygte for Rædselen om Natten, for Pilen, som flyver om Dagen,
6 for pest som fer fram i myrker, for sott som tyner um middagen.
for Pest, som farer frem i Mørket, for Sot, som raser om Middagen.
7 Um tusund fell attmed sida di, og ti tusund attmed di høgre hand, so skal det ikkje nå til deg.
Om tusinde falde ved din Side og ti Tusinde ved din højre Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
8 Du skal berre skoda det med augo dine, og sjå korleis dei ugudlege fær si løn.
Du skal kun skue det med dine Øjne, og se, hvorledes der betales de ugudelige.
9 «For du, Herre, er mi livd, » segjer du. Den Høgste hev du gjort til din bustad.
— Thi du, Herre! er min Tillid; — den Højeste har du gjort til din Bolig.
10 Inkje vondt skal timast deg, og ingi plåga skal koma nær til ditt tjeld.
Dig skal intet ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Telt.
11 For han skal bjoda sine englar um deg, at dei skal vara deg på alle dine vegar.
Thi han skal befale sine Engle om dig at bevare dig paa alle dine Veje.
12 Dei skal bera deg på hender, so du ikkje skal støyta foten din på nokon stein.
De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Sten.
13 På løva og eiterorm skal du treda, du skal trakka ned ungløvor og drakar.
Paa Løve og Øgle skal du træde, du skal nedtræde den unge Løve og Dragen.
14 «Av di han heng fast ved meg, vil eg fria honom ut; eg vil frelsa honom, av di han kjenner mitt namn.
„Efterdi han har holdt sig til mig, saa vil jeg udfri ham; jeg vil ophøje ham; thi han kender mit Navn.
15 Han skal kalla på meg, og eg skal svara honom, eg er med honom i naud, eg vil fria honom ut og føra honom til æra.
Han skal paakalde mig, og jeg vil bønhøre ham, jeg er hos ham i Nød, jeg vil fri ham og herliggøre ham.
16 Med eit langt liv vil eg metta honom og lata honom sjå mi frelsa.»
Jeg vil mætte ham med et langt Liv og lade ham se min Frelse.‟