Salmenes 90
1 Ei bøn av gudsmannen Moses. Herre, du hev vore ei livd for oss frå ætt til ætt.
En Bøn af den Guds Mand Moses. Herre, du var vor Bolig Slægt efter Slægt.
2 Fyrr fjelli vart til, og du skapte jordi og heimen, ja frå æva og til æva er du Gud.
Førend Bjergene fødtes og Jord og Jorderig blev til, fra Evighed til Evighed er du, o Gud!
3 Du let menneskja venda um til dust og segjer: «Vend um att, de menneskjeborn!»
Mennesket gør du til Støv igen, du siger: »Vend tilbage, I Menneskebørn!«
4 For tusund år er i dine augo som dagen i går når han lid, som ei vakt um natti.
Thi tusind Aar er i dine Øjne som Dagen i Gaar, der svandt, som en Nattevagt.
5 Du riv deim burt som i flaum, dei vert som ein svevn, um morgonen er dei som groande graset;
Du skyller dem bort, de bliver som en Søvn. Ved Morgen er de som Græsset, der gror;
6 um morgonen blømer det og gror, um kvelden visnar det burt og turkast upp.
ved Morgen gror det og blomstrer, ved Aften er det vissent og tørt.
7 For me hev forgjengest ved din vreide, og ved din harm er me burtskræmde.
Thi ved din Vrede svinder vi hen, og ved din Harme forfærdes vi.
8 Du hev sett våre misgjerder for augo dine, vår løynde synd i ljoset frå di åsyn.
Vor Skyld har du stillet dig for Øje, vor skjulte Brøst for dit Aasyns Lys.
9 For alle våre dagar er framfarne i din vreide, me hev livt våre år til ende som ein sukk.
Thi alle vore Dage glider hen i din Vrede, vore Aar svinder hen som et Suk.
10 Vår livstid, ho varer sytti år, og når der er mykje kraft, åtteti år, og jamvel det stoltaste er møda og fåfengd, for snart er det framfare, og me flaug burt.
Vore Livsdage er halvfjerdsindstyve Aar, og kommer det højt, da firsindstyve. Deres Herlighed er Møje og Slid, thi hastigt gaar det, vi flyver af Sted.
11 Kven kjenner styrken i din vreide og din harm, soleis som ein bør ottast deg?
Hvem fatter din Vredes Vælde, din Harme i Frygt for dig!
12 Å telja våre dagar, det lære du oss, at me kann få visdom i hjarta.
At tælle vore Dage lære du os, saa vi kan faa Visdom i Hjertet!
13 Vend um, Herre! Kor lenge? Og lat det gjera deg vondt for tenarane dine!
Vend tilbage, HERRE! Hvor længe! Hav Medynk med dine Tjenere;
14 Metta oss med di miskunn når morgonen renn, so vil me fegnast og gleda oss alle våre dagar!
mæt os aarle med din Miskundhed, saa vi kan fryde og glæde os alle vore Dage.
15 Gled oss etter dei dagar du hev bøygt oss, etter dei år me hev set ulukka!
Glæd os det Dagetal, du ydmyged os, det Aaremaal, da vi led ondt!
16 Lat di gjerning syna seg for tenarane dine og din herlegdom yver deira born!
Lad dit Værk aabenbares for dine Tjenere og din Herlighed over deres Børn!
17 Og Herren, vår Guds ynde vere yver oss, og det våre hender gjer, gjeve du framgang for oss, ja, det våre hender gjer, det gjeve du framgang!
HERREN vor Guds Livsalighed være over os! Og frem vore Hænders Værk for os, ja frem vore Hænders Værk!
