< Salmenes 9 >
1 Til songmeisteren, etter Mut-labben; ein salme av David. Eg vil lova Herren av alt mitt hjarta, eg vil fortelja um alle dine under.
Al Vencedor: sobre Mut-labén: Salmo de David. Te alabaré, oh SEÑOR, con todo mi corazón; contaré todas tus maravillas.
2 Eg vil gleda og fagna meg i deg, eg vil lovsyngja ditt namn, du Høgste!
Me alegraré y me regocijaré en ti; cantaré a tu nombre, oh Altísimo;
3 av di mine fiendar vik attende, dei snåvar og gjeng til grunnar for ditt andlit.
por haber sido mis enemigos vueltos atrás; caerán y perecerán delante de ti.
4 For du hev ført fram min rett og mi sak, du hev sett deg på domstolen som rettferdig domar.
Porque has hecho mi juicio y mi causa; te has sentado en silla juzgando justicia.
5 Du hev aga heidningarne, øydt ut dei ugudlege, stroke ut deira namn æveleg og alltid.
Reprendiste los gentiles, destruiste al malo, raíste el nombre de ellos para siempre y eternalmente.
6 Fienden er all lagd i øyde til æveleg tid, byarne hev du støytt ned til grunns, deira minne, det hev døytt ut.
Oh enemigo, acabados son para siempre los asolamientos; y las ciudades que derribaste, su memoria pereció con ellas.
7 Men Herren sit som konge til æveleg tid, han hev sett upp sin stol til doms,
Mas el SEÑOR permanecerá para siempre; ha dispuesto su trono para juicio.
8 og han dømer jordriket med rettferd, segjer dom yver folkeslag med rettvisa.
Y él juzgará el mundo con justicia; juzgará los pueblos con rectitud.
9 Og Herren er ei borg for den nedtyngde, ei borg i dei tider han er i trengd.
Y será el SEÑOR refugio al humilde, refugio para el tiempo de angustia.
10 Og dei som kjenner ditt namn, set si lit til deg; for du forlet ikkje deim som søkjer deg, Herre!
Y en ti confiarán los que conocen tu nombre; por cuanto tú, oh SEÑOR, no desamparaste a los que te buscaron.
11 Syng lovsong til Herren som bur på Sion! forkynn millom folki hans store gjerningar!
Cantad al SEÑOR, el que habita en Sion. Noticiad en los pueblos sus obras.
12 For han som hemner blod, kjem deim i hug, han gløymer ikkje ropet frå dei arme.
Porque demandando la sangre se acordó de ellos; no se olvidó del clamor de los humildes.
13 Ver meg nådig, Herre! Sjå kva eg må lida av deim som meg hatar, du som lyfter meg upp frå daudens portar,
Ten misericordia de mí, SEÑOR. Mira mi aflicción que padezco de los que me aborrecen, tú que me levantas de las puertas de la muerte;
14 so eg kann forkynna all din pris, i portarne åt Sions dotter fagna meg i di frelsa.
para que cuente yo todas tus alabanzas en las puertas de la hija de Sion, y me goce en tu salud.
15 Heidningarne er sokne i den grav som dei grov; deira fot er fanga i det garnet dei løynde.
Se hundieron los gentiles en la fosa que hicieron; en la red que escondieron fue tomado su pie.
16 Herren hev gjort seg kjend, han hev halde dom; han fangar den ugudlege i det verk hans eigne hender gjorde. (Higgajon, Sela)
El SEÑOR fue conocido en el juicio que hizo; en la obra de sus manos fue enlazado el malo. (Meditación para siempre. (Selah)
17 Dei ugudlege skal fara burt til helheimen, alle heidningar som gløymer Gud. (Sheol )
Los malos volverán al sepulcro; todos los gentiles que se olvidan de Dios. (Sheol )
18 For den fatige vert ikkje gløymd for alltid, dei arme folks von ikkje spillt i all æva.
Porque no para siempre será olvidado el humilde; ni la esperanza de los pobres perecerá para siempre.
19 Statt upp, Herre, lat ikkje menneskje få magt, lat heidningarne verta dømde for di åsyn!
Levántate, oh SEÑOR; no se fortalezca el hombre; sean juzgadas los gentiles delante de ti.
20 Set rædsla i deim, Herre! Lat heidningarne kjenna at dei er menneskje! (Sela)
Pon, oh SEÑOR, temor en ellos: conozcan los gentiles que son hombres. (Selah)