Salmenes 89
1 Ein salme til lærdom av ezrahiten Etan. Um Herrens miskunns verk vil eg æveleg syngja frå ætt til ætt vil eg med min munn forkynna hans truskap.
Ukovita pesem Etana Ezrajičana. Milosti Gospodove bodem prepeval vekomaj; od roda do roda bodem oznanjal z usti svojimi zvestobo tvojo.
2 For eg segjer: Æveleg vert miskunn uppbygd, i himmelen gjer du din truskap fast.
Ker preverjen sem, da se bode vekomaj slavila milost tvoja; v samih nebesih bodeš utrdil zvestobo svojo, s katero si rekel:
3 «Eg hev gjort ei pakt med min utvalde, eg hev svore for David, tenaren min:
Sklenil sem zavezo z izvoljenim svojim, prisegel sem Davidu, svojemu hlapcu.
4 «Æveleg vil eg grunnfesta ditt avkjøme, og eg vil byggja din kongsstol frå ætt til ætt.»» (Sela)
Da bodem na vekomaj utrdil seme tvoje in stavil prestol tvoj od roda do roda.
5 Og himmelen prisar di undergjerning, Herre, og din truskap fær pris i samlingi av dei heilage.
Zatorej slavé nebesa čudovito delo tvoje, Gospod; in zvestobo tvojo v zboru svetnikov.
6 For kven i dei høge skyer likjest Herren? Kven er lik Herren millom gudesøner?
Kdo namreč naj se enako čisla v gornjem oblaku Gospodu; primerja se Gospodu med sinovi mogočnih?
7 Ein Gud som er ovskræmeleg i løynderådet til dei heilage, og til rædsla for alle som er ikring honom.
Bog mogočni je strašán v zboru svetnikov, in čestit nad vse, kar ga obdaja.
8 Herre, allhers drott, kven er sterk som du, Herre? Og din truskap er kringum deg.
O Gospod, Bog vojnih krdél, kdo je tebi enako mogočen, Gospod? Ker zvestoba tvoja te ogrinja!
9 Du råder yver havsens ovmod; når bylgjorne i det reiser seg, stiller du deim.
Ti gospoduješ nad morja ponosom; ko se spenjajo valovi njegovi, ti jih krotiš.
10 Du hev slege Rahab sund som ein ihelslegen, med din sterke arm hev du spreidt dine fiendar.
Ti si zdrobil, kakor prebodenega, Egipčana; z roko svoje moči si razkropil sovražnike svoje.
11 Himmelen er din, og jordi er di; jordriket og alt som er i det, hev du grunnlagt.
Tvoja so nebesa in tvoja zemlja; vesoljni svet in česar je poln ustanovil si tí.
12 Nord og sud hev du skapt; Tabor og Hermon fegnast i ditt namn.
Sever in jug, katera si ti ustvaril, Tabor in Hermon prepevajo o imenu tvojem.
13 Du hev ein arm med velde; sterk er di hand, høg er di høgre hand.
Ti imaš roko z močjo; krepka je tvoja roka, vzvišena desnica tvoja.
14 Rettferd og rett er grunnvoll for din kongsstol; miskunn og truskap gjeng fyre di åsyn.
Pravica in sodba sta za prebivališče tvojemu prestolu; milost in zvestoba hodita pred tvojim obličjem.
15 Sælt er det folk som kjenner til glederop; i ljoset frå ditt andlit skal dei ferdast.
Blagor ljudstvu, katero pozna trombe glas, hodi v svetlobi obličja tvojega, Gospod!
16 I ditt namn fegnast dei all dagen, og ved di rettferd vert dei upphøgde.
V imenu tvojem radujejo se ves dan, in dvigujejo se v pravici tvoji.
17 For du er prydnaden i deira styrke, og ved din godhug lyfter du upp vårt horn.
Ker slava si njih móči, in po blagovoljnosti tvoji dviguje se naš rog.
18 For Herren høyrer vår skjold til, og vår konge til Israels Heilage.
Gospod namreč je naš ščit in svetnika Izraelovega, našega kralja.
19 Den gong tala du i ei syn til dine trugne og sagde: «Eg hev lagt hjelp i handi på ein veldug, eg hev upphøgt ein ungdom av folket.
Tedaj si v prikazni nagovoril njega, kateremu milost deliš, ter mu rekel: "Pomoč sem napravil zoper močnega, povzdignil izvoljenega iz ljudstva.
20 Eg hev funne David, tenaren min, med min heilage olje hev eg salva honom.
Našel sem Davida, svojega hlapca; pomazilil sem ga sè svetim oljem svojim.
21 Mi hand skal alltid vera med honom, og min arm skal styrkja honom.
Z njim bodi stanovitna roka moja, in dlan moja naj ga krepča.
22 Fienden skal ikkje trengja honom, og den urettferdige skal ikkje kua honom.
Ne bode ga stiskal sovražnik, in krivici udani ga ne ne bode žalil.
23 Men eg vil krasa hans motstandarar for hans åsyn, og slå deim som hatar honom.
Temuč starem izpred njegovega obličja neprijatelje njegove, in sovražnike udarim.
24 Og min truskap og mi miskunn skal vera med honom, og i mitt namn skal hans horn verta upplyft.
Tako mu bode pomagala zvestoba moja in milost moja, da se bode v mojem imenu povzdignil rog njegov.
25 Eg vil leggja hans hand på havet og hans høgre hand på elvarne.
Ker nad morje položim roko njegovo, in nad reke njegovo desnico.
26 Han skal ropa til meg: «Du er min far, min Gud og mitt frelse-fjell!»
On me bode klical: Ti oče moj; Bog moj mogočni in skala blaginje moje!
27 Og eg vil setja honom til den fyrstefødde, til den høgste av kongarne på jordi.
In jaz ga postavim za prvorojenca, povišanega nad zemeljske kralje.
28 Mi miskunn imot honom vil eg æveleg halda ved lag, og mi pakt skal standa fast for honom.
Vekomaj mu ohranim milost svojo, in zaveza moja mu bode zvesta.
29 Og eg vil halda uppe hans avkjøme til æveleg tid, og hans kongsstol so lenge himmelen varer.
In vekomaj postavim seme njegovo in prestol njegov kakor so dnevi nebeški.
30 Dersom hans born forlet mi lov og ikkje vandrar etter mine domar,
Ako zapusté sinovi njegovi zakon moj, ne bodo hodili v sodbah mojih,
31 dersom dei bryt mine bodord og ikkje held mine fyresegner,
Ako oskrunijo postave moje, in se ne držé zapovedi mojih:
32 då vil eg heimsøkja deira misgjerd med ris og deira skuld med plågor.
Obiskal bodem sè šibo njih pregreho; z udarci njih krivico.
33 Men mi miskunn vil eg ikkje taka frå honom, og ikkje vil eg svika i min truskap.
Milosti pa svoje mu ne odtegnem, in lagal ne bodem zoper zvestobo svojo.
34 Eg vil ikkje brjota mi pakt og ikkje brigda ordi frå mine lippor.
Oskrunil ne bodem zaveze svoje, ne izpremenil ust svojih besede.
35 Eitt hev eg svore ved min heilagdom, sanneleg, for David vil eg ikkje ljuga.
Enkrat sem prisegel pri svetosti svoji, Davidu ne bodem lagal:
36 Hans avkjøme skal vera til æveleg tid, og hans kongsstol som soli for mi åsyn.
Da bode večno seme njegovo, in prestol njegov kakor solnce pred mano.
37 Som månen skal han standa æveleg, og vitnet i skyi er trufast.» (Sela)
Kakor luna bode stanoviten vekomaj, in kakor priče zveste na gornjem oblaku."
38 Og du hev støytt burt og forsmått, du hev vorte harm på den du hev salva.
Ti pa si zavrgel in zaničeval; razsrdil si se proti maziljencu svojemu.
39 Du hev rist av deg pakti med din tenar, du hev skjemt hans kruna og kasta henne på jordi.
Zaničeval si hlapca svojega zavezo, oskrunil in vrgel na tla venčanje njegovo.
40 Du hev brote ned alle murarne hans, du hev gjort hans festningar til grusdungar.
Podrl si vse ograje njegove; trdnjave njegove si izpostavil razdrobljenju.
41 Alle som fer fram på vegen, plundrar honom, han hev vorte til spott for grannarne sine.
Plenili so ga vsi popotniki, v zasramovanje je sosedom svojim.
42 Du hev upphøgt den høgre hand til hans motstandarar, du hev gjort alle hans fiendar glade.
Povzdignil si sovražnikov njegovih desnico, razveselil vse neprijatelje njegove.
43 Du hev og late og hans sverdsegg vika, og hev ikkje halde honom uppe i striden.
Skrhal si tudi meča njegovega ostrino, in utrdil ga nisi v vojski.
44 Du hev gjort ende på hans glans og kasta hans kongsstol til jordi.
Storil si, da mine bleščoba njegova, in prestol njegov si pahnil na tla.
45 Du hev korta av hans ungdoms dagar, du hev lagt skam yver honom. (Sela)
Okrajšal si dnî mladosti njegove; pokril si ga sè sramoto.
46 Kor lenge, Herre, vil du løyna deg æveleg? Kor lenge skal din harm brenna som eld?
Doklej, Gospod? bodeš li se skrival vekomaj? gorela bode kakor ogenj jeza tvoja?
47 Kom då i hug kor stutt mitt liv er, og kor forgjengelege du hev skapt alle menneskjeborn.
Spomni se mene, kako sem kratkih dni, kaj bi bil zastonj ustvaril vse otroke človeške?
48 Kven fær vel liva og ikkje sjå dauden? Kven friar si sjæl frå helheims vald? (Sela) (Sheol h7585)
Kateri mož bi živel tako, da ne izkusi smrti, reši se sam groba? (Sheol h7585)
49 Herre, kvar er dine nådegjerningar frå fordoms tid, som du med eid lova David i din truskap?
Kje so milosti one nekdanje, Gospod, katere si bil prisegel Davidu po zvestobi svoji?
50 Herre, kom i hug den skam som ligg yver dine tenarar, at eg må bera i fanget alle dei mange folk,
Spomni se, Gospod, sramote hlapcev svojih, da nosim v naročji svojem zasramovanje vseh ljudstev največjih,
51 at dine fiendar spottar, Herre, at dei spottar hans fotspor som du hev salva.
S katerim so sramotili sovražniki tvoji, Gospod, s katerim so sramotili maziljenca tvojega stopinje.
52 Lova vere Herren æveleg! Amen, amen!
Slava Gospodu vekomaj, zgódi se, še enkrat, zgódi se!
