< Salmenes 89 >
1 Ein salme til lærdom av ezrahiten Etan. Um Herrens miskunns verk vil eg æveleg syngja frå ætt til ætt vil eg med min munn forkynna hans truskap.
Maskiilii Eetaan Izraahichaa. Ani waaʼee araara Waaqayyoo bara baraan nan faarfadha; afaan kootiinis amanamummaa kee dhaloota hundumatti nan labsa.
2 For eg segjer: Æveleg vert miskunn uppbygd, i himmelen gjer du din truskap fast.
Akka araarri kee bara baraan jiraatu, akka ati amanamummaa kee samii keessatti jabeessitee dhaabde nan labsa.
3 «Eg hev gjort ei pakt med min utvalde, eg hev svore for David, tenaren min:
Ati akkana jetteerta; “Ani filatamaa koo wajjin kakuu galeera; Daawit tajaajilaa kootiif illee akkana jedhee kakadheera;
4 «Æveleg vil eg grunnfesta ditt avkjøme, og eg vil byggja din kongsstol frå ætt til ætt.»» (Sela)
‘Ani bara baraan sanyii kee nan dhaaba; teessoo kees dhaloota hundaaf nan cimsa.’”
5 Og himmelen prisar di undergjerning, Herre, og din truskap fær pris i samlingi av dei heilage.
Yaa Waaqayyo, samiiwwan dinqii kee jaju; yaaʼii qulqullootaa keessattis amanamummaa kee jaju.
6 For kven i dei høge skyer likjest Herren? Kven er lik Herren millom gudesøner?
Samii keessatti eenyutu Waaqayyoon qixxaachuu dandaʼa? Uumamawwan samii keessaa kan Waaqayyoon fakkaatu eenyu?
7 Ein Gud som er ovskræmeleg i løynderådet til dei heilage, og til rædsla for alle som er ikring honom.
Waaqni waldaa qulqullootaa keessatti baayʼee sodaatama; warra naannoo isaa jiran hunda keessaas isatu sodaachisaa dha.
8 Herre, allhers drott, kven er sterk som du, Herre? Og din truskap er kringum deg.
Yaa Waaqayyo, Waaqa Waan Hunda Dandeessu, kan akka keetii eenyu? Yaa Waaqayyo, ati jabaa dha; amanamummaan kees si marsa.
9 Du råder yver havsens ovmod; når bylgjorne i det reiser seg, stiller du deim.
Ati raafama galaanaa ni moota; yommuu dhaʼaan isaa jabaatus ni tasgabbeessita.
10 Du hev slege Rahab sund som ein ihelslegen, med din sterke arm hev du spreidt dine fiendar.
Akka warra qalamaniitti Raʼaabin bulleessite; irree kee jabaa sanaanis diinota kee ni bittinneessite.
11 Himmelen er din, og jordi er di; jordriket og alt som er i det, hev du grunnlagt.
Samiiwwan kan kee ti; laftis akkasuma kan kee ti; ati addunyaa fi waan ishee keessa jiru hunda hundeessiteerta.
12 Nord og sud hev du skapt; Tabor og Hermon fegnast i ditt namn.
Kaabaa fi kibba situ uume; Taaboorii fi Hermoon gammachuudhaan maqaa kee galateeffatu.
13 Du hev ein arm med velde; sterk er di hand, høg er di høgre hand.
Ati irree jabaa qabda; harki kee jabaa dha; harki kee mirgaas ol kaʼeera.
14 Rettferd og rett er grunnvoll for din kongsstol; miskunn og truskap gjeng fyre di åsyn.
Qajeelummaa fi murtiin qajeelaan hundee teessoo keetii ti; araarrii fi amanamummaan fuula kee dura deemu.
15 Sælt er det folk som kjenner til glederop; i ljoset frå ditt andlit skal dei ferdast.
Yaa Waaqayyo, warri siif ililchuu beekan, warri ifa iddoo ati jirtuu keessa jiraatan eebbifamoo dha.
16 I ditt namn fegnast dei all dagen, og ved di rettferd vert dei upphøgde.
Isaan guyyaa guutuu maqaa keetiin gammadu; qajeelummaa keetiinis si jajatu.
17 For du er prydnaden i deira styrke, og ved din godhug lyfter du upp vårt horn.
Ati ulfina jabina isaanii ti; jaalala keetiinis gaanfa keenya ol qabdeerta.
18 For Herren høyrer vår skjold til, og vår konge til Israels Heilage.
Dhugumaan gaachanni keenya kan Waaqayyoo ti; kan mootii keenya Qulqullicha Israaʼelii ti.
19 Den gong tala du i ei syn til dine trugne og sagde: «Eg hev lagt hjelp i handi på ein veldug, eg hev upphøgt ein ungdom av folket.
Ati dur akkana jettee saba kee amanamaatti mulʼataan dubbatteerta: “Ani loltuu tokkoof humna kenneera; dargaggeessa saba keessaa filatame tokkos ani ol guddiseera.
20 Eg hev funne David, tenaren min, med min heilage olje hev eg salva honom.
Ani garbicha koo Daawitin argadheera; zayitii koo qulqulluunis isa dibeera.
21 Mi hand skal alltid vera med honom, og min arm skal styrkja honom.
Harki koo isa wajjin jira; irreen koos isa jajjabeessa.
22 Fienden skal ikkje trengja honom, og den urettferdige skal ikkje kua honom.
Diinni tokko iyyuu isa hin moʼatu; namni hamaanis isa hin hacuucu.
23 Men eg vil krasa hans motstandarar for hans åsyn, og slå deim som hatar honom.
Amajaajota isaa fuula isaa duratti nan barbadeessa; warra isa jibbanis nan dhaʼa.
24 Og min truskap og mi miskunn skal vera med honom, og i mitt namn skal hans horn verta upplyft.
Amanamummaa fi araarri koo isa wajjin jiraata; gaanfi isaas maqaa kootiin ol jedha.
25 Eg vil leggja hans hand på havet og hans høgre hand på elvarne.
Ani harka isaa galaana irra, harka isaa mirgaas lageen irra nan kaaʼa.
26 Han skal ropa til meg: «Du er min far, min Gud og mitt frelse-fjell!»
Innis, ‘Ati Abbaa koo ti; Waaqa koo ti, Kattaa Fayyina koo ti’ jedhee na waammata.
27 Og eg vil setja honom til den fyrstefødde, til den høgste av kongarne på jordi.
Anis ilma koo hangafa, kan mootota lafaa hundaa olii isa nan godha.
28 Mi miskunn imot honom vil eg æveleg halda ved lag, og mi pakt skal standa fast for honom.
Jaalala koos bara baraan isaaf nan tursa; kakuun ani isa wajjin qabus hin cabu.
29 Og eg vil halda uppe hans avkjøme til æveleg tid, og hans kongsstol so lenge himmelen varer.
Hidda sanyii isaa bara baraan, teessoo isaa illee hamma samiiwwan jiraatanitti nan dhaaba.
30 Dersom hans born forlet mi lov og ikkje vandrar etter mine domar,
“Yoo ilmaan isaa seera koo eeguu didan, yoo isaan ajaja koo faana buʼuu baatan,
31 dersom dei bryt mine bodord og ikkje held mine fyresegner,
yoo isaan sirna koo cabsanii ajaja koo illee eeguu baatan,
32 då vil eg heimsøkja deira misgjerd med ris og deira skuld med plågor.
ani cubbuu isaanii uleedhaan, yakka isaanii immoo qacceedhaan nan adaba;
33 Men mi miskunn vil eg ikkje taka frå honom, og ikkje vil eg svika i min truskap.
ani garuu jaalala koo isa irraa hin fudhadhu; yookaan amanamummaa koo sobatti hin geeddaru.
34 Eg vil ikkje brjota mi pakt og ikkje brigda ordi frå mine lippor.
Ani kakuu koo hin cabsu; yookaan waan afaan koo dubbates hin geeddaru.
35 Eitt hev eg svore ved min heilagdom, sanneleg, for David vil eg ikkje ljuga.
Siʼa tokko yeroo hundaaf, qulqullina kootiin kakadheera; ani Daawitin hin sobu.
36 Hans avkjøme skal vera til æveleg tid, og hans kongsstol som soli for mi åsyn.
Sanyiin isaa bara baraan itti fufa; teessoon isaas akkuma aduu fuula koo dura jiraata;
37 Som månen skal han standa æveleg, og vitnet i skyi er trufast.» (Sela)
akkuma jiʼaas bara baraan ni jiraata; hamma samiiwwan jiranittis cimee dhaabata.”
38 Og du hev støytt burt og forsmått, du hev vorte harm på den du hev salva.
Ati amma garuu isa dhiifteerta; tuffatteertas; isa dibde sanatti baayʼee aarteerta.
39 Du hev rist av deg pakti med din tenar, du hev skjemt hans kruna og kasta henne på jordi.
Kakuu tajaajilaa kee wajjin galte cabsiteerta; gonfoo isaas awwaara keessa buuftee xureessiteerta.
40 Du hev brote ned alle murarne hans, du hev gjort hans festningar til grusdungar.
Dallaa isaa hunda caccabsiteerta; daʼoo isaa jajjabaas barbadeessiteerta.
41 Alle som fer fram på vegen, plundrar honom, han hev vorte til spott for grannarne sine.
Warri achiin darban hundi isa saamu; olloonni isaas itti qoosu.
42 Du hev upphøgt den høgre hand til hans motstandarar, du hev gjort alle hans fiendar glade.
Ati harka amajaajii isaa mirgaa ol qabdeerta; akka diinonni isaa hundi gammadan gooteerta.
43 Du hev og late og hans sverdsegg vika, og hev ikkje halde honom uppe i striden.
Arfii goraadee isaa duubatti deebifteerta; waraana keessattis isa hin gargaarre.
44 Du hev gjort ende på hans glans og kasta hans kongsstol til jordi.
Surraa isaa isa irraa balleessiteerta; teessoo isaas lafatti gatteerta.
45 Du hev korta av hans ungdoms dagar, du hev lagt skam yver honom. (Sela)
Umurii dargaggummaa isaa gabaabsiteerta; qaaniidhaanis isa haguugdeerta.
46 Kor lenge, Herre, vil du løyna deg æveleg? Kor lenge skal din harm brenna som eld?
Yaa Waaqayyo, kun hamma yoomiitti? Ati bara baraan of dhoksitaa? Dheekkamsi kee hamma yoomiitti akka ibiddaa bobaʼa?
47 Kom då i hug kor stutt mitt liv er, og kor forgjengelege du hev skapt alle menneskjeborn.
Umuriin koo hammam akka gabaabaa taʼe yaadadhu. Ati badiisa akkamiitiif ilmaan namaa hunda uumte!
48 Kven fær vel liva og ikkje sjå dauden? Kven friar si sjæl frå helheims vald? (Sela) (Sheol )
Utuu duʼa hin argin jiraachuu kan dandaʼu yookaan humna siiʼool jalaa of baasuu kan dandaʼu nama akkamii ti? (Sheol )
49 Herre, kvar er dine nådegjerningar frå fordoms tid, som du med eid lova David i din truskap?
Yaa Gooftaa, jaalalli kee guddaan durii kan ati amanamummaa keetiin Daawitiif kakatte sun eessa jira?
50 Herre, kom i hug den skam som ligg yver dine tenarar, at eg må bera i fanget alle dei mange folk,
Yaa Gooftaa, akkamitti akka tajaajilaan kee tuffatame, akkamitti akka ani arrabsoo saboota hundaa bobaatti baadhe yaadadhu;
51 at dine fiendar spottar, Herre, at dei spottar hans fotspor som du hev salva.
yaa Waaqayyo, qoosaa diinonni kee natti qoosan, kan isaan ittiin tarkaanfii dibamaa keetii hundatti qoosan yaadadhu.
52 Lova vere Herren æveleg! Amen, amen!
Galanni bara baraan Waaqayyoof haa taʼu!