Salmenes 89

1 Ein salme til lærdom av ezrahiten Etan. Um Herrens miskunns verk vil eg æveleg syngja frå ætt til ætt vil eg med min munn forkynna hans truskap.

En Undervisning; af Ethan, Esrahiteren. Jeg vil synge om Herrens Naadegerninger evindelig, jeg vil kundgøre din Sandhed med min Mund fra Slægt til Slægt.

2 For eg segjer: Æveleg vert miskunn uppbygd, i himmelen gjer du din truskap fast.

Thi jeg har sagt: Din Naade skal bygges op evindelig, i Himlene skal du grundfæste din Sandhed:

3 «Eg hev gjort ei pakt med min utvalde, eg hev svore for David, tenaren min:

„Jeg har gjort en Pagt med min udvalgte, jeg har tilsvoret David, min Tjener:

4 «Æveleg vil eg grunnfesta ditt avkjøme, og eg vil byggja din kongsstol frå ætt til ætt.»» (Sela)

Evindelig vil jeg stadfæste din Sæd, og jeg har bygget din Trone fra Slægt til Slægt.‟ (Sela)

5 Og himmelen prisar di undergjerning, Herre, og din truskap fær pris i samlingi av dei heilage.

Og Himlene, Herre! skulle prise din underfulde Gerning og din Sandhed i de helliges Menighed.

6 For kven i dei høge skyer likjest Herren? Kven er lik Herren millom gudesøner?

Thi hvem i Skyen kan maale sig med Herren? hvo er Herren lig iblandt Gudernes Børn?

7 Ein Gud som er ovskræmeleg i løynderådet til dei heilage, og til rædsla for alle som er ikring honom.

en Gud saare frygtelig i de helliges hemmelige Raad og forfærdelig over alle, som ere trindt omkring ham!

8 Herre, allhers drott, kven er sterk som du, Herre? Og din truskap er kringum deg.

Herre, Gud Zebaoth! hvo er som du stormægtig, o Herre? og din Sandhed er trindt omkring dig.

9 Du råder yver havsens ovmod; når bylgjorne i det reiser seg, stiller du deim.

Du hersker over det hovmodige Hav; naar dets Bølger rejse sig, da bringer du dem til at lægge sig.

10 Du hev slege Rahab sund som ein ihelslegen, med din sterke arm hev du spreidt dine fiendar.

Du knuste Rahab, saa den blev som den ihjelslagne, du bortspredte dine Fjender med din stærke Arm.

11 Himmelen er din, og jordi er di; jordriket og alt som er i det, hev du grunnlagt.

Dig tilhøre Himlene, dig tilhører ogsaa Jorden, du har grundfæstet Jorderige og, hvad deri er.

12 Nord og sud hev du skapt; Tabor og Hermon fegnast i ditt namn.

Du skabte Norden og Sønden, Thabor og Hermon fryde sig i dit Navn.

13 Du hev ein arm med velde; sterk er di hand, høg er di høgre hand.

Du har en Arm med Styrke, din Haand er stærk, din højre Haand er ophøjet.

14 Rettferd og rett er grunnvoll for din kongsstol; miskunn og truskap gjeng fyre di åsyn.

Retfærdighed og Dom ere din Trones Befæstning, Miskundhed og Sandhed gaa frem for dit Ansigt.

15 Sælt er det folk som kjenner til glederop; i ljoset frå ditt andlit skal dei ferdast.

Saligt er det Folk, som kender Frydesangen; Herre! i dit Ansigts Lys vandre de.

16 I ditt namn fegnast dei all dagen, og ved di rettferd vert dei upphøgde.

I dit Navn skulle de fryde sig den ganske Dag, og i din Retfærdighed ophøjes de.

17 For du er prydnaden i deira styrke, og ved din godhug lyfter du upp vårt horn.

Thi du er deres Styrkes Pris, og i din Velbehagelighed ophøjer du vort Horn.

18 For Herren høyrer vår skjold til, og vår konge til Israels Heilage.

Thi Herren er vort Skjold og den Hellige i Israel vor Konge.

19 Den gong tala du i ei syn til dine trugne og sagde: «Eg hev lagt hjelp i handi på ein veldug, eg hev upphøgt ein ungdom av folket.

Da talte du til din Hellige i et Syn og sagde: Jeg har beredet Hjælp ved en Kæmpe, jeg har ophøjet en udvalgt ud af Folket.

20 Eg hev funne David, tenaren min, med min heilage olje hev eg salva honom.

Jeg har fundet David, min Tjener, jeg har salvet ham med min hellige Olie.

21 Mi hand skal alltid vera med honom, og min arm skal styrkja honom.

Ved ham skal min Haand holde fast, og min Arm skal styrke ham.

22 Fienden skal ikkje trengja honom, og den urettferdige skal ikkje kua honom.

Fjenden skal ikke plage ham, og en uretfærdig Mand skal ikke trænge ham.

23 Men eg vil krasa hans motstandarar for hans åsyn, og slå deim som hatar honom.

Men jeg vil sønderknuse hans Modstandere for hans Ansigt og slaa dem, som hade ham.

24 Og min truskap og mi miskunn skal vera med honom, og i mitt namn skal hans horn verta upplyft.

Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, i mit Navn skal hans Horn ophøjes.

25 Eg vil leggja hans hand på havet og hans høgre hand på elvarne.

Og jeg vil udstrække hans Haand til Havet og hans højre Haand til Floderne.

26 Han skal ropa til meg: «Du er min far, min Gud og mitt frelse-fjell!»

Han skal paakalde mig og sige: Du er min Fader, min Gud og min Frelses Klippe.

27 Og eg vil setja honom til den fyrstefødde, til den høgste av kongarne på jordi.

Og jeg vil gøre ham til den førstefødte, til den højeste over Kongerne paa Jorden.

28 Mi miskunn imot honom vil eg æveleg halda ved lag, og mi pakt skal standa fast for honom.

Jeg vil bevare ham min Miskundhed evindelig, og min Pagt skal holdes ham trolig.

29 Og eg vil halda uppe hans avkjøme til æveleg tid, og hans kongsstol so lenge himmelen varer.

Og jeg vil lade hans Sæd bestaa evindelig, og hans Trone, saa længe Himmelens Dage vare.

30 Dersom hans born forlet mi lov og ikkje vandrar etter mine domar,

Dersom hans Børn forlade min Lov, og de ikke vandre i mine Befalinger,

31 dersom dei bryt mine bodord og ikkje held mine fyresegner,

dersom de vanhellige mine Skikke og ikke holde mine Bud:

32 då vil eg heimsøkja deira misgjerd med ris og deira skuld med plågor.

Da vil jeg hjemsøge deres Overtrædelse med Riset og deres Misgerning med Plager.

33 Men mi miskunn vil eg ikkje taka frå honom, og ikkje vil eg svika i min truskap.

Men min Miskundhed vil jeg ikke tage fra ham og ikke svige min Sandhed.

34 Eg vil ikkje brjota mi pakt og ikkje brigda ordi frå mine lippor.

Jeg vil ikke vanhellige min Pagt og ikke forandre det, som er gaaet over mine Læber.

35 Eitt hev eg svore ved min heilagdom, sanneleg, for David vil eg ikkje ljuga.

Eet har jeg svoret ved min Hellighed, jeg vil ikke lyve for David:

36 Hans avkjøme skal vera til æveleg tid, og hans kongsstol som soli for mi åsyn.

Hans Sæd skal blive evindelig, og hans Trone som Solen for mig;

37 Som månen skal han standa æveleg, og vitnet i skyi er trufast.» (Sela)

den skal befæstes som Maanen evindelig; og Vidnet i Skyen er trofast. (Sela)

38 Og du hev støytt burt og forsmått, du hev vorte harm på den du hev salva.

Men nu har du forkastet og foragtet ham, du er fortørnet paa din Salvede.

39 Du hev rist av deg pakti med din tenar, du hev skjemt hans kruna og kasta henne på jordi.

Du har tilintetgjort Pagten med din Tjener, du har vanhelliget hans Krone ned i Støvet.

40 Du hev brote ned alle murarne hans, du hev gjort hans festningar til grusdungar.

Du har nedrevet alle hans Mure, du har bragt Ødelæggelse over hans Befæstninger.

41 Alle som fer fram på vegen, plundrar honom, han hev vorte til spott for grannarne sine.

Alle, som gik forbi paa Vejen, have plyndret ham, han er bleven til Spot for sine Naboer.

42 Du hev upphøgt den høgre hand til hans motstandarar, du hev gjort alle hans fiendar glade.

Du har ophøjet hans Modstanderes højre Haand, du har glædet alle hans Fjender.

43 Du hev og late og hans sverdsegg vika, og hev ikkje halde honom uppe i striden.

Ja, du lader hans skarpe Sværd vige tilbage og har ikke ladet ham bestaa i Krigen.

44 Du hev gjort ende på hans glans og kasta hans kongsstol til jordi.

Du har ladet hans Glans høre op og kastet hans Trone til Jorden.

45 Du hev korta av hans ungdoms dagar, du hev lagt skam yver honom. (Sela)

Du har forkastet hans Ungdoms Dage, du har skjult ham med Haan. (Sela)

46 Kor lenge, Herre, vil du løyna deg æveleg? Kor lenge skal din harm brenna som eld?

Hvor længe, Herre! vil du skjule dig evindelig? hvor længe skal din Harme brænde som Ild?

47 Kom då i hug kor stutt mitt liv er, og kor forgjengelege du hev skapt alle menneskjeborn.

Kom i Hu, hvad en Levetid er, til hvilken Forfængelighed du har skabt alle Menneskens Børn?

48 Kven fær vel liva og ikkje sjå dauden? Kven friar si sjæl frå helheims vald? (Sela) (Sheol h7585)

Hvo er den Mand, som lever og ikke skal se Døden? som kan fri sin Sjæl fra Dødsrigets Vold? (Sela) (Sheol h7585)

49 Herre, kvar er dine nådegjerningar frå fordoms tid, som du med eid lova David i din truskap?

Herre! hvor ere dine forrige Naadegerninger, som du tilsvor David i din Sandhed?

50 Herre, kom i hug den skam som ligg yver dine tenarar, at eg må bera i fanget alle dei mange folk,

Herre! kom dine Tjeneres Forsmædelse i Hu, som jeg bærer i min Barm, den fra alle de mange Folkefærd,

51 at dine fiendar spottar, Herre, at dei spottar hans fotspor som du hev salva.

med hvilken dine Fjender have bespottet, Herre! med hvilken de have bespottet din Salvedes Fodspor.

52 Lova vere Herren æveleg! Amen, amen!

Lovet være Herren evindelig! Amen, ja, amen.