< Salmenes 86 >
1 Ei bøn av David. Herre, bøyg ditt øyra, svara meg! for arm og fatig er eg.
En Bøn af David. Bøj dit Øre, HERRE, og svar mig, thi jeg er arm og fattig!
2 Tak vare på mi sjæl, for eg er gudleg. Frels din tenar, du min Gud, han som lit på deg!
Vogt min Sjæl, thi jeg ærer dig; frels din Tjener, som stoler paa dig!
3 Ver meg nådig, Herre! For til deg ropar eg heile dagen.
Vær mig naadig, Herre, du er min Gud; thi jeg raaber til dig Dagen igennem.
4 Gled din tenars sjæl! For til deg, Herre, lyfter eg mi sjæl.
Glæd din Tjeners Sjæl, thi til dig, o Herre, løfter jeg min Sjæl;
5 For du, Herre, er god og viljug til forlating, og rik på miskunn for alle deim som kallar på deg.
thi du, o Herre, er god og rund til at forlade, rig paa Naade mod alle, der paakalder dig.
6 Herre, vend øyra til mi bøn, og merka på mi bønerøyst!
Lyt til min Bøn, o HERRE, laan Øre til min tryglende Røst!
7 Den dag eg er i naud, ropar eg på deg, for du svarar meg.
Paa Nødens Dag paakalder jeg dig, thi du svarer mig.
8 Ingen er som du millom gudarne, Herre, og ingi verk er som dine.
Der er ingen som du blandt Guderne, Herre, og uden Lige er dine Gerninger.
9 Alle heidningar som du hev skapt, skal koma og tilbeda for di åsyn, Herre, og dei skal æra ditt namn.
Alle Folk, som du har skabt, skal komme, Herre, og tilbede dig, og de skal ære dit Navn.
10 For du er stor og gjer undergjerningar, du er Gud og ingen annan.
Thi du er stor og gør vidunderlige Ting, du alene er Gud.
11 Lær meg, Herre, din veg, eg vil ferdast i di sanning; sameina mitt hjarta til å ottast ditt namn!
Lær mig, HERRE, din Vej, at jeg kan vandre i din Sandhed; vend mit Hjerte til dette ene: at frygte dit Navn.
12 Eg vil prisa deg, Herre min Gud, av alt mitt hjarta, og eg vil æra namnet ditt æveleg.
Jeg vil takke dig, Herre min Gud, af hele mit Hjerte, evindelig ære dit Navn;
13 For di miskunn er stor yver meg, og du hev frelst mi sjæl frå den djupe helheimen. (Sheol )
thi stor er din Miskundhed mod mig, min Sjæl har du frelst fra Dødsrigets Dyb. (Sheol )
14 Gud, stormodige hev reist seg imot meg, og ein flokk av valdsmenner stend etter livet mitt, og dei hev ikkje deg for auga.
Frække har rejst sig imod mig, Gud, Voldsmænd i Flok vil tage mit Liv, og dig har de ikke for Øje.
15 Men du, Herre, er ein miskunnsam og nådig Gud, langmodig og rik på miskunn og truskap.
Men, Herre, du er en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og rig paa Naade og Sandhed.
16 Vend deg til meg og ver meg nådig, gjev din tenar styrken din, og frels son åt di tenestkvinna!
Vend dig til mig og vær mig naadig, giv din Tjener din Styrke, frels din Tjenerindes Søn!
17 Gjer eit teikn med meg til det gode, at dei som hatar meg, må sjå det og skjemmast, av di du, Herre, hev hjelpt meg og trøysta meg.
Und mig et Tegn paa din Godhed, at mine Fjender med Skamme maa se, at du, o HERRE, hjælper og trøster mig!