< Salmenes 83 >
1 Ein song, ein salme av Asaf. Gud, teg ikkje! haldt deg ikkje still og roleg, Gud!
Ne bodi tiho, oh Bog. Ne molči in ne bodi molčeč, oh Bog.
2 For sjå, dine fiendar bråkar, og dei som hatar deg, lyfter hovudet!
Kajti glej, tvoji sovražniki pripravljajo upor in tisti, ki te sovražijo, so povzdignili glavo.
3 Mot ditt folk legg dei sløge råder, og dei samråder seg mot deim som du tek vare på.
Zoper tvoje ljudstvo so sprejeli prebrisan nasvet in se posvetovali zoper tvoje skrite.
4 Dei segjer: «Kom, lat oss rydja deim ut, so dei ikkje lenger er eit folk! og Israels namn skal ingen meir koma i hug!»
Rekli so: »Pridimo in odrežimo jih od tega, da so narod, da Izraelovo ime ne bo več v spominu.«
5 For dei hev av hjarta samrådt seg, mot deg gjeng dei i pakt.
Kajti skupaj so se soglasno posvetovali, združeni so zoper tebe:
6 Edoms tjeld og ismaelitarne, Moab og hagarenarne,
Edómova šotorska svetišča in Izmaelci; Moábovci in Hagárovci;
7 Gebal og Ammon og Amalek, Filistarland med deim som bur i Tyrus.
Gebál, Amón in Amálek; Filistejci s prebivalci Tira;
8 Ogso Assur hev gjenge i lag med deim, han låner sin arm til Lots søner. (Sela)
pridružen jim je tudi Asúr. Pomagali so Lotovim sinovom. (Sela)
9 Gjer med deim som med Midjan! som med Sisera, som med Jabin ved Kisons bekk!
Stôri jim kakor Midjáncem, kakor Siseráju, kakor Jabínu pri potoku Kišón,
10 Dei vart øydelagde ved En-Dor, dei vart til møk på marki.
ki so bili pokončani pri En Doru. Postali so kakor gnoj za zemljo.
11 Far med deim, deira fremste menner, som med Oreb og Ze’eb, og med alle deira hovdingar som med Zebah og Salmunna!
Naredite njihove plemiče kakor Oréba in kakor Zeéba. Da, vse njihove prince kot Zebaha in kot Calmunája,
12 deim som segjer: «Lat oss hertaka Guds bustader!»
ki so rekli: »Vzemimo si Božje hiše v posest.«
13 Min Gud, gjer deim som ein dustkvervel, som agner for vinden!
Oh moj Bog, naredi jih kot pleve, kakor strnišče pred vetrom.
14 Lik ein eld som brenn ein skog, lik ein loge som set eld på fjell,
Kakor ogenj požiga gozd in kakor plamen zažiga gore,
15 soleis forfylgje du deim med din storm og skræme deim med ditt uver!
tako jih preganjaj s svojim neurjem in s svojim viharjem jih naredi prestrašene.
16 Fyll deira andlit med skam, at dei må søkja ditt namn, Herre!
Njihove obraze napolni s sramoto, da bodo lahko iskali tvoje ime, oh Gospod.
17 Lat deim skjemmast og skræmast æveleg og alltid, lat dei verta skjemde og ganga til grunnar!
Naj bodo zasramovani in zbegani na veke; da, naj bodo osramočeni in [naj] se pogubijo,
18 Og lat deim få vita, at einast du hev namnet Herre, den Høgste yver heile jordi!
da bodo ljudje lahko vedeli, da si ti, čigar ime samó je Jahve, najvišji nad vso zemljo.