Salmenes 83
1 Ein song, ein salme av Asaf. Gud, teg ikkje! haldt deg ikkje still og roleg, Gud!
En Sang. En Salme af Asaf.
2 For sjå, dine fiendar bråkar, og dei som hatar deg, lyfter hovudet!
Und dig, o Gud, ikke Ro, vær ej tavs, vær ej stille, o Gud!
3 Mot ditt folk legg dei sløge råder, og dei samråder seg mot deim som du tek vare på.
Thi se, dine Fjender larmer, dine Avindsmænd løfter Hovedet,
4 Dei segjer: «Kom, lat oss rydja deim ut, so dei ikkje lenger er eit folk! og Israels namn skal ingen meir koma i hug!»
oplægger lumske Raad mod dit Folk, holder Raad imod dem, du værner:
5 For dei hev av hjarta samrådt seg, mot deg gjeng dei i pakt.
»Kom, lad os slette dem ud af Folkenes Tal, ej mer skal man ihukomme Israels Navn!«
6 Edoms tjeld og ismaelitarne, Moab og hagarenarne,
Ja, de raadslaar i Fællig og slutter Pagt imod dig,
7 Gebal og Ammon og Amalek, Filistarland med deim som bur i Tyrus.
Edoms Telte og Ismaeliterne, Moab sammen med Hagriterne,
8 Ogso Assur hev gjenge i lag med deim, han låner sin arm til Lots søner. (Sela)
Gebal, Ammon, Amalek, Filisterland med Tyrus's Borgere;
9 Gjer med deim som med Midjan! som med Sisera, som med Jabin ved Kisons bekk!
ogsaa Assur har sluttet sig til dem, Lots Sønner blev de en Arm. (Sela)
10 Dei vart øydelagde ved En-Dor, dei vart til møk på marki.
Gør med dem som med Midjan, som med Sisera og Jabin ved Kisjons Bæk,
11 Far med deim, deira fremste menner, som med Oreb og Ze’eb, og med alle deira hovdingar som med Zebah og Salmunna!
der gik til Grunde ved En-Dor og blev til Gødning paa Marken!
12 deim som segjer: «Lat oss hertaka Guds bustader!»
Deres Høvdinger gaa det som Oreb og Ze'eb, alle deres Fyrster som Zeba og Zalmunna,
13 Min Gud, gjer deim som ein dustkvervel, som agner for vinden!
fordi de siger: »Guds Vange tager vi til os som Eje.«
14 Lik ein eld som brenn ein skog, lik ein loge som set eld på fjell,
Min Gud, lad dem blive som hvirvlende Løv, som Straa, der flyver for Vinden.
15 soleis forfylgje du deim med din storm og skræme deim med ditt uver!
Ligesom Ild fortærer Krat og Luen afsvider Bjerge,
16 Fyll deira andlit med skam, at dei må søkja ditt namn, Herre!
saa forfølge du dem med din Storm, forfærde du dem med din Hvirvelvind;
17 Lat deim skjemmast og skræmast æveleg og alltid, lat dei verta skjemde og ganga til grunnar!
fyld deres Aasyn med Skam, saa de søger dit Navn, o HERRE;
18 Og lat deim få vita, at einast du hev namnet Herre, den Høgste yver heile jordi!
lad dem blues, forfærdes for stedse, beskæmmes og gaa til Grunde Og kende, at du, hvis Navn er HERREN, er ene den Højeste over al Jorden!
