Salmenes 83

1 Ein song, ein salme av Asaf. Gud, teg ikkje! haldt deg ikkje still og roleg, Gud!

En Sang; en Psalme, af Asaf.

2 For sjå, dine fiendar bråkar, og dei som hatar deg, lyfter hovudet!

Gud! ti du ikke; vær ikke tavs og hold dig ikke stille, o Gud!

3 Mot ditt folk legg dei sløge råder, og dei samråder seg mot deim som du tek vare på.

Thi se, dine Fjender larme, og dine Avindsmænd have opløftet Hovedet.

4 Dei segjer: «Kom, lat oss rydja deim ut, so dei ikkje lenger er eit folk! og Israels namn skal ingen meir koma i hug!»

De oplægge træskelig hemmeligt Anslag imod dit Folk, og de raadslaa imod dem, som sidde under dit Skjul.

5 For dei hev av hjarta samrådt seg, mot deg gjeng dei i pakt.

De have sagt: Kommer og lader os udslette dem af Folkenes Tal, og Israels Navn skal ikke ydermere ihukommes.

6 Edoms tjeld og ismaelitarne, Moab og hagarenarne,

Thi de have i Hjertet raadslaget med hverandre; de gøre en Pagt imod dig:

7 Gebal og Ammon og Amalek, Filistarland med deim som bur i Tyrus.

Edoms Telte og Ismaeliterne, Moabiterne og. Hagarenerne,

8 Ogso Assur hev gjenge i lag med deim, han låner sin arm til Lots søner. (Sela)

Gebal og Ammon og Amalek, Filisterne med Indbyggerne i Tyrus.

9 Gjer med deim som med Midjan! som med Sisera, som med Jabin ved Kisons bekk!

Assyrien har ogsaa sluttet sig til dem, de ere blevne Lots Børns Arm. (Sela)

10 Dei vart øydelagde ved En-Dor, dei vart til møk på marki.

Gør imod dem som imod Midianiterne, som imod Sisera, som imod Jabin ved Kisons Bæk,

11 Far med deim, deira fremste menner, som med Oreb og Ze’eb, og med alle deira hovdingar som med Zebah og Salmunna!

hvilke bleve ødelagte ved Endor, bleve til Gødning for Marken.

12 deim som segjer: «Lat oss hertaka Guds bustader!»

Lad det gaa dem, deres Fyrster som Oreb og som Seeb, og alle deres ypperste som Seba og som Zalmuna,

13 Min Gud, gjer deim som ein dustkvervel, som agner for vinden!

dem, som have sagt: Vi ville indtage Guds Boliger til Ejendom.

14 Lik ein eld som brenn ein skog, lik ein loge som set eld på fjell,

Min Gud! lad dem hvirvle om som et Hjul, som Avner for Vejret.

15 soleis forfylgje du deim med din storm og skræme deim med ditt uver!

Som en Ild, der antænder en Skov, og som en Lue, der stikker Ild paa Bjergene,

16 Fyll deira andlit med skam, at dei må søkja ditt namn, Herre!

saa forfølge du dem med din Storm og forfærde dem med din Hvirvelvind!

17 Lat deim skjemmast og skræmast æveleg og alltid, lat dei verta skjemde og ganga til grunnar!

Gør deres Ansigt fuldt af Skam og lad dem søge dit Navn, o Herre!

18 Og lat deim få vita, at einast du hev namnet Herre, den Høgste yver heile jordi!

Lad dem blues og forfærdes altid og lad dem blive til Skamme og omkomme! Og lad dem kende, at du alene, hvis Navn er Herren, er den Højeste over al Jorden.