Salmenes 83
1 Ein song, ein salme av Asaf. Gud, teg ikkje! haldt deg ikkje still og roleg, Gud!
Pjesma. Psalam. Asafov. Ne šuti, Jahve, ne budi nijem i nemoj mirovati, Bože!
2 For sjå, dine fiendar bråkar, og dei som hatar deg, lyfter hovudet!
Jer evo: dušmani tvoji buče, i mrzitelji tvoji glave podižu.
3 Mot ditt folk legg dei sløge råder, og dei samråder seg mot deim som du tek vare på.
Protiv naroda se tvoga rote i svjetuju se protiv štićenika tvojih.
4 Dei segjer: «Kom, lat oss rydja deim ut, so dei ikkje lenger er eit folk! og Israels namn skal ingen meir koma i hug!»
Govore: “Dođite, zatrimo ih da ne budu narod, nek' se ime Izrael više ne spominje!”
5 For dei hev av hjarta samrådt seg, mot deg gjeng dei i pakt.
Zaista, jednodušno se svjetuju i protiv tebe savez sklopiše:
6 Edoms tjeld og ismaelitarne, Moab og hagarenarne,
šatori edomski i Jišmaelci, Moapci i Hagrijci,
7 Gebal og Ammon og Amalek, Filistarland med deim som bur i Tyrus.
Gebal i Amon i Amalek, Filisteja sa stanovnicima Tira.
8 Ogso Assur hev gjenge i lag med deim, han låner sin arm til Lots søner. (Sela)
I Asirci se s njima udružiše, pružiše ruke potomcima Lotovim.
9 Gjer med deim som med Midjan! som med Sisera, som med Jabin ved Kisons bekk!
Učini njima k'o Midjancima, k'o Siseri i Jabinu na potoku Kišonu:
10 Dei vart øydelagde ved En-Dor, dei vart til møk på marki.
koji padoše blizu En-Dora i postaše gnojivo njivi.
11 Far med deim, deira fremste menner, som med Oreb og Ze’eb, og med alle deira hovdingar som med Zebah og Salmunna!
K'o Oreb i Zeb neka budu knezovi njihovi, kao Zebah i Salmuna nek' budu sve vođe njihove
12 deim som segjer: «Lat oss hertaka Guds bustader!»
koji jednodušno vikahu: “Osvojimo krajeve Božje!”
13 Min Gud, gjer deim som ein dustkvervel, som agner for vinden!
Daj, o Bože, da budu kao kovitlac, kao pljeva koju nosi vjetar.
14 Lik ein eld som brenn ein skog, lik ein loge som set eld på fjell,
Kao što oganj proždire šumu, kao što plamen sažiže bregove,
15 soleis forfylgje du deim med din storm og skræme deim med ditt uver!
tako ih goni olujom svojom, prestravi ih svojom žestinom!
16 Fyll deira andlit med skam, at dei må søkja ditt namn, Herre!
Pokrij im lice sramotom, da traže tvoje ime, Jahve!
17 Lat deim skjemmast og skræmast æveleg og alltid, lat dei verta skjemde og ganga til grunnar!
Neka se stide i plaše navijek, neka se posrame i neka izginu!
18 Og lat deim få vita, at einast du hev namnet Herre, den Høgste yver heile jordi!
Nek' znaju: ti si komu je ime Jahve, jedini Višnji nada svom zemljom.
