Salmenes 81
1 Til songmeisteren, etter Gittit; av Asaf. Syng med fagnad for Gud, vår styrke! Ropa med gleda for Jakobs Gud!
Til Sangmesteren; til Githith; af Asaf.
2 Set i med song, og lat trumma høyrast, den væne cither med harpa!
Synger med Fryd for Gud, vor Styrke, raaber med Glæde for Jakobs Gud!
3 Blås i lur ved nymåne, ved fullmåne på vår høgtidsdag!
Istemmer Lovsang, og giver Trommen, den liflige Harpe med Psalteren hid!
4 For det er ei lov for Israel, ein rett for Jakobs Gud.
Blæser i Trompeten ved Nymaane, ved Fuldmaane, til vor Højtidsdag!
5 Han sette det til eit vitnemål i Josef då han drog ut gjenom Egyptarland. - Eit mål som eg ikkje kjende, høyrde eg:
Thi den er en Skik i Israel, en Lov for Jakobs Gud.
6 «Eg løyste hans oksl frå byrdi, hans hender vart frie frå berekorgi.
Den satte han til et Vidnesbyrd i Josef, der han drog ud imod Ægyptens Land; jeg hørte en Røst, som jeg ikke kendte:
7 I trengsla ropa du, og eg fria deg ut, eg svara deg, løynd i toresky, eg prøvde deg ved Meribavatni. (Sela)
„Jeg tog Byrden bort fra hans Skuldre, hans Hænder bleve befriede fra Bærekurven.
8 Høyr, mitt folk, so vil eg vitna for deg! Israel, gjev du vilde høyra på meg!
Du paakaldte i Nøden, og jeg udfriede dig; jeg bønhørte dig fra Tordenskyens Skjul, jeg prøvede dig ved Meriba Vande. (Sela)
9 Det skal ikkje finnast nokon annan gud hjå deg, og du skal ikkje tilbeda ein framand gud.
Hør, mit Folk! og jeg vil vidne imod dig; Israel! gid du vilde høre mig.
10 Eg er Herren, din Gud, som førde deg upp frå Egyptarland, lat munnen vidt upp, at eg kann fylla honom!
Der skal ingen fremmed Gud være hos dig, og du skal ikke tilbede andre Folks Gud.
11 Men folket mitt høyrde ikkje på mi røyst, og Israel vilde ikkje lyda meg.
Jeg er Herren din Gud, som førte dig op fra Ægyptens Land; lad din Mund vidt op, og jeg vil fylde den.
12 So let eg deim fara med sitt harde hjarta, at dei kunde ganga i sine eigne råder.
Men mit Folk hørte ikke min Røst, og Israel vilde ikke tjene mig.
13 Gjev mitt folk vilde høyra på meg, gjev Israel vilde vandra på mine vegar!
Og jeg lod dem fare i deres Hjertes Stivhed; de vandrede efter deres egne Raad.
14 Snart skulde eg då bøygja deira fiendar, eg skulde venda mi hand imot deira motstandarar.
Gid mit Folk vilde høre mig! gid Israel vilde vandre paa mine Veje!
15 Dei som hatar Herren, skulde høla honom, og deira tid skulde vara æveleg.
Da vilde jeg om et lidet ydmyge deres Fjender og vende min Haand imod deres Modstandere.
16 Og eg skulde føda honom med den beste kveite, og frå berget skulde eg metta deg med honning.»
De, som hade Herren, skulde smigre for det, og deres Tid skulde vare evindelig. Og jeg skulde bespise det med den bedste Hvede, ja, jeg vilde mætte dig med Honning af en Klippe‟.
