Salmenes 80
1 Til songmeisteren, etter «Liljor»; eit vitnemål av Asaf, ein salme. Du Israels hyrding, vend øyra til! du som fører Josef som ei hjord, du som tronar yver kerubarne, syn deg herleg!
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; et Vidnesbyrd; af Asaf, en Psalme.
2 Vekk upp ditt velde for Efraim og Benjamin og Manasse, og kom oss til hjelp!
Du Israels Hyrde! vend dine Øren hid, du, der leder Josef som en Hjord, du, som sidder over Keruber, aabenbar dig herligt!
3 Gud, reis oss upp att, og lat ditt andlit lysa, so me vert frelste!
Rejs din Magt for Efraim og Benjamin og Manasse og kom os til Frelse!
4 Herre Gud, Allhers drott! Kor lenge du frøser av harm, endå folket ditt bed!
Gud! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste!
5 Du gav deim tårebrød til å eta og tåror til å drikka i fullt mål.
Herre, Gud Zebaoth! hvor længe har du ladet Vreden ryge uagtet dit Folks Bøn?
6 Du sette oss til eit trættemål for våre grannar, og våre fiendar spottar seg imillom.
Du har bespist dem med Taarebrød og givet dem Taarer at drikke i fulde Maal.
7 Gud, allhers drott, reis oss upp att og lat ditt andlit lysa, so me vert frelste!
Du sætter os til en Trætte for vore Naboer, og vore Fjender spotte os.
8 Eit vintre flutte du frå Egyptarland, du dreiv heidningar ut og planta det.
Gud Zebaoth! hjælp os op igen og lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
9 Du rudde rom for det, og det feste rot og fyllte landet.
Du førte en Vinstok fra Ægypten, du uddrev Hedningerne og plantede den.
10 Fjell vart løynde av skuggen frå det, og Guds cedrar av greinerne.
Du ryddede for den, og den lod sine Rødder rodfæstes og opfyldte Landet.
11 Det strekte sine greiner ut til havet, og sine renningar burt imot elvi.
Bjerge bleve skjulte med dens Skygge, og dens Grene vare som Guds Cedre.
12 Kvi hev du rive ned gardarne ikring det, so alle som gjeng framum på vegen, plukkar av det?
Den udbreder sine Grene til Havet og sine unge Kviste til Floden.
13 Svinet frå skogen gneg på det og dyri på marki beitar i det.
Hvorfor har du nedrevet Gærdet om den, saa at alle de, som gaa forbi ad Vejen, plukke i den?
14 Gud, allhers drott, vend um att! skoda ned frå himmelen og sjå og vitja ditt vintre!
Svinet fra Skoven roder om den, og vilde Dyr paa Marken afæde den.
15 og verna um det som di høgre hand hev planta, og um den son du hev valt deg ut!
Gud Zebaoth! vend dog om; sku ned af Himmelen og se til og besøg denne Vinstok
16 Det er brent med eld, det er avhogge, for trugsl frå ditt andlit gjeng dei til grunnar.
og den Pode, som din højre Haand plantede, og den Søn, som du gjorde stærk for dig.
17 Haldt di hand yver mannen ved di høgre hand, yver menneskjesonen som du hev valt deg ut,
Den er brændt med Ild, den er omhugget; de omkomme for dit Ansigts Trusel.
18 so vil me ikkje vika frå deg! Gjer oss levande att, so vil me kalla på ditt namn!
Lad din Haand være over, din højre Haands Mand, over den Menneskens Søn, som du gjorde stærk for dig.
19 Herre Gud, allhers drott, reis oss upp att, og lat ditt andlit lysa, so me vert frelste!
Saa ville vi ikke vige fra dig; lad du os leve, og vi ville paakalde dit Navn. Herre, Gud Zebaoth; hjælp os op igen, lad dit Ansigt lyse, saa blive vi frelste.
