Salmenes 77

1 Til songmeisteren, for Jedutun; ein salme av Asaf. Eg ropar til Gud, og eg vil skrika; eg ropar til Gud, og han vil venda øyra til meg.

(Til Sangmesteren. Til Jedutun. Af Asaf. En Salme.) Jeg råber, højt til Gud, og han hører mig,

2 Den Dagen eg er i naud, søkjer eg Herren, um natti retter eg ut handi, og ho vert ikkje trøytt, mi sjæl vil ikkje lata seg trøysta.

jeg søger Herren på Nødens Dag, min Hånd er om Natten utrættet udrakt, min Sjæl vil ikke lade sig trøste;

3 Eg vil koma Gud i hug og sukka, eg vil tenkja etter, og mi ånd vanmegtast. (Sela)

jeg ihukommer Gud og stønner, jeg sukker, min Ånd vansmægter. (Sela)

4 Du held augo mine vakande, eg er uroleg og talar ikkje.

Du holder mine Øjne vågne, jeg er urolig og målløs.

5 Eg tenkjer på fordoms dagar, på lengst framfarne år.

Jeg tænker på fordums dage, ihukommer længst henrundne År;

6 Eg vil koma i hug min strengleik um natti, i mitt hjarta vil eg grunda, og mi ånd vil ransaka.

jeg gransker om Natten i Hjertet, grunder og ransager min Ånd.

7 Vil Herren æveleg støyta burt? vil han ikkje lenger visa nåde?

Vil Herren bortstøde for evigt og aldrig mer vise Nåde,

8 Er det for all tid ute med hans miskunn? Hev hans lovnad vorte upp i inkje frå ætt til ætt?

er hans Miskundhed ude for stedse, hans Trofasthed omme for evigt og altid,

9 Hev Gud gløymt å vera nådig? Eller hev han i vreide stengt for sin godhug? (Sela)

har Gud da glemt at ynkes, lukket sit Hjerte i Vrede? (Sela)

10 Eg segjer: Dette er mi plåga, det er år frå høgre handi til den Høgste.

Jeg sagde: Det er min Smerte; at den Højestes højre er ikke som før.

11 Eg vil forkynna Herrens gjerningar, for eg vil minnast dine under frå fordoms tid.

Jeg kommer HERRENs Gerninger i Hu, ja kommer dine fordums Undere i Hu.

12 Og eg vil tenkja etter alt ditt verk, og på dine store gjerningar vil eg grunda.

Jeg tænker på al din Gerning og grunder over dine Værker.

13 Gud, i heilagdom er din veg, kven er ein gud, stor som Gud?

Gud, din Vej var i Hellighed, hvo er en Gud så stor som Gud!

14 Du er den Gud som gjer under; du hev kunngjort din styrke millom folkeslagi.

Du er en Gud, som gør Undere, du gjorde din Vælde kendt blandt Folkene,

15 Du hev løyst ditt folk ut med velde, borni åt Jakob og Josef. (Sela)

udøste dit Folk med din Arm, Jakobs og Josefs Sønner. (Sela)

16 Vatni såg deg, Gud, vatni såg deg og bivra, ja, djupi skalv.

Vandene så dig, Gud, Vandene så dig og vred sig i Angst, ja Dybet tog til at skælve;

17 Skyerne gav vatn, himmelen dunde, ja, dine piler flaug ikring.

Skyerne udøste Vand, Skyhimlens Stemme gjaldede, dine Pile for hid og did;

18 Di tora dunde i kvervelstormen, eldingar lyste upp jordriket, jordi skalv og riste.

din bragende Torden rullede, Lynene oplyste Jorderig, Jorden bæved og skjalv;

19 I havet gjekk din veg, og dine stigar gjenom store vatn, og dine fotspor vart ikkje kjende.

din Vej gik midt gennem Havet, din Sti gennem store Vande, dine Fodspor kendtes ikke.

20 Du førde ditt folk som ei hjord ved handi åt Moses og Aron.

Du førte dit Folk som en Hjord ved Moses's og Arons Hånd.