Salmenes 72
1 Av Salomo. Gud, gjev kongen dine domar og kongssonen di rettferd!
Af Salomo. Gud, giv Kongen din ret, Kongesønnen din retfærd,
2 Han skal døma ditt folk med rettferd og dine armingar med rett.
saa han dømmer dit Folk med Retfærdighed og dine arme med Ret!
3 Fjelli skal bera fred for folket, og like eins haugarne, ved rettferd.
Da bærer Bjerge og Høje Fred for Folket i Retfærd.
4 Han skal døma armingarne i folket, han skal frelsa borni åt den fatige og knasa valdsmannen.
De arme blandt Folket skaffer han Ret, han bringer de fattige Frelse, og han slaar Voldsmanden ned.
5 Dei skal ottast deg so lenge soli skin, og so lenge månen lyser frå ætt til ætt.
Han skal leve, saa længe Solen lyser og Maanen skinner, fra Slægt til Slægt.
6 Han skal koma ned som regn på nyslegen voll, lik ei regnskur som væter jordi.
Han kommer som Regn paa slagne Enge, som Regnskyl, der væder Jorden;
7 I hans dagar skal den rettferdige bløma, og det skal vera mykje fred, alt til det ingen måne er meir.
i hans Dage blomstrer Retfærd, og dyb Fred raader, til Maanen forgaar.
8 Og han skal hava herredom frå hav til hav, og frå elvi til endarne av jordi.
Fra Hav til Hav skal han herske, fra Floden til Jordens Ender;
9 Dei som bur i øydemarki, skal bøygja seg for honom, og hans fiendar skal slikka mold.
hans Avindsmænd bøjer Knæ for ham, og hans Fjender slikker Støvet;
10 Kongarne frå Tarsis og øyarne skal bera fram gåvor, kongarne frå Sjeba og Seba skal koma med skatt.
Konger fra Tarsis og fjerne Strande frembærer Gaver, Sabas og Sebas Konger kommer med Skat;
11 Alle kongar skal fall ned for honom, alle folkeslag skal tena honom.
alle Konger skal bøje sig for ham, alle Folkene være hans Tjenere.
12 For han skal frelsa den fatige som ropar, og armingen som ingen hjelpar hev.
Thi han skal redde den fattige, der skriger om Hjælp, den arme, der savner en Hjælper,
13 Han skal spara vesalmannen og den fatige, og sjælerne åt dei fatige skal han frelsa.
ynkes over ringe og fattig og frelse fattiges Sjæle;
14 Frå trykk og vald skal han løysa deira sjæl, og dyrt skal blodet deira vera i hans augo.
han skal fri deres Sjæle fra Uret og Vold, deres Blod er dyrt i hans Øjne.
15 Og han skal liva, og Sjeba-gull skal han gjeva honom, og han skal alltid beda for honom, heile dagen skal han lova honom.
Maatte han leve og Guld fra Saba gives ham! De skal bede for ham bestandig, velsigne ham Dagen igennem.
16 Det skal vera ei mengd med korn i landet, på fjelltopparne, grøda skal susa som Libanonskogen, og folk blømer fram i byarne som gras på jordi.
Korn skal der være i Overflod i Landet, paa Bjergenes Top; som Libanon skal dets Afgrøde bølge og Folk spire frem af Byen som Jordens Urter.
17 Hans namn skal vara i all æva, so lenge soli skin, skal hans namn setja nye renningar, og ved honom skal dei velsigna seg, alle heidningefolk skal prisa honom sæl.
Velsignet være hans Navn evindelig, hans Navn skal leve, mens Solen skinner. Ved ham skal man velsigne sig, alle Folk skal prise ham lykkelig!
18 Lova vere Gud Herren, Israels Gud, han, den einaste som gjer under!
Lovet være Gud HERREN, Israels Gud, som ene gør Undergerninger,
19 Og lova vere hans herlege namn i all æva! og all jordi verte full av hans æra! Amen, amen!
og lovet være hans herlige Navn evindelig; al Jorden skal fyldes af hans Herlighed. Amen, Amen!
20 Ende på bønerne av David, son åt Isai.
Her ender Davids, Isajs Søns, Bønner.
