Salmenes 71

1 Til deg, Herre, flyr eg, lat meg aldri verta til skammar!

Sendin, Perwerdigardin panah tapimen; Méni hergiz yerge qaratmighaysen.

2 Fria meg ut og berga meg ved di rettferd, bøyg ditt øyra til meg og frels meg!

Öz heqqaniyliqingda méni qutuldurghaysen; Manga qulaq salghaysen, Méni qutquzghaysen!

3 Ver meg eit berg til å bu på, der eg alltid kann koma! Du hev påbode frelsa for meg, for du er mitt fjell og mi festning.

Manga özüm daim panahlinidighan turalghu qoram tash bolghaysen; Sen méni qutquzushqa buyruq chüshürgeysen; Chünki Sen égiz téshim, qorghinimdursen.

4 Min Gud, berga meg frå handi til den ugudlege, frå hans neve som er urettferdig og gjer valdsverk!

Xudayim, méni rezillerning qolidin, Heqqaniyetsiz, rehimsiz ademdin azad qilghaysen;

5 For du er den eg vonar på, Herre, Herre, den eg set mi lit til alt frå ungdomen.

Chünki Sen méning ümidimdursen, i Reb Perwerdigar, Yashliqimdin tartipla méning tayanchimdursen;

6 På deg hev eg studt meg alt frå morsfanget; du er den som drog meg ut or morslivet, um deg vil eg alltid syngja min lovsong.

Baliyatqudiki waqittin bashlap men Sanga tayinip keldim, Özüng méni anamning qarnidin chiqarghuchisen; Medhiyemning témisi bolsa herdaim Sen toghruluqtur.

7 Som eit under hev eg vore for mange; men du er mi sterke borg.

Men nurghunlargha gheyriy yaki karamet sanaldim; Chünki Sen méning mustehkem panahgahimdursen.

8 Min munn er full av ditt lov, av di æra heile dagen.

Aghzim kün boyi medhiyiliring hem shan-sheripingge tolidu;

9 Kasta meg ikkje burt i min alderdom, forlat meg ikkje når mi kraft vert til inkjes!

Emdi qérighinimda méni tashlimighaysen; Maghdurum ketkinide, mendin waz kechmigeysen.

10 For mine fiendar hev sagt um meg, og dei som lurar på mi sjæl, legg råder i hop,

Chünki düshmenlirim manga qarshi sözlishidu; Jénimni élishqa közlewatqanlar qestliship: —

11 og segjer: «Gud hev forlate honom; forfylg honom og tak honom, for det er ingen som bergar!»

«Xuda uningdin waz kechti; Uni qoghlap tutuwélinglar, Chünki qutuldurudighanlar yoqtur» — déyishidu.

12 Gud, ver ikkje langt frå meg! Min Gud, kom meg snart til hjelp!

I Xuda, mendin yiraqlashmighaysen; I Xudayim, manga yardemge téz kelgeysen!

13 Lat deim som stend etter mitt liv, verta til skammar og ganga til grunnar! Lat deim som søkjer mi ulukka, verta klædde i spott og skam!

Jénimgha küshende bolghanlar shermende bolup yoqitilisun; Ziyinimgha intilgenler reswaliq hem shermendichilik bilen qaplansun;

14 Men eg vil alltid venta, og stødt vil eg lova deg meir og meir.

Biraq men bolsam, izchil ümidte bolimen, Séni téximu medhiyileymen.

15 Min munn skal fortelja um di rettferd, um di frelse all dagen, for eg veit ikkje tal på deim.

Heqqaniyliqing, nijatliqing aghzimda kün boyi bayan qilinidu; Bular san-sanaqsizdur, bilginimdin köp artuqtur.

16 Eg vil koma fram med Herrens, Herrens velduge verk, eg vil forkynna di rettferd, berre di.

Men Reb Perwerdigarning büyük ishlirini jakarlighan halda kélimen; Séning heqqaniyliqingni yad étip jakarlaymen — Peqet Séningkinila!

17 Gud, du hev lært meg upp alt frå ungdomen, og til dessa kunngjer eg dine undergjerningar.

I Xuda, Sen yashliqimdin tartip manga ögitip kelgensen; Bügün’ge qeder Séning qilghan karamet ishliringni jakarlap kéliwatimen.

18 Forlat meg då ikkje heller når eg vert gamall og grå, du Gud, til dess eg fær forkynna um din arm til ei onnor ætt, um di magt til kvar den som skal koma.

Emdi hazir men qérip, aq chachliq bolghinimda, i Xuda, Men bu dewrge [küchlük] bilikingni [jakarlighuche], Kéler ewladning hemmisige qudritingni ayan qilghuche, [Méni tashliwetmigeysen]!

19 Og di rettferd, Gud, når upp til det høge, du Gud, som hev gjort store ting, kven er som du?

I ulugh karamet ishlarni qilghan Xuda, Heqqaniyliqing pelekke taqashti; Sanga kimmu oxshash bolalisun!

20 Du som hev late oss sjå mange trengslor og ulukkor, du vil gjera oss livande att og draga oss upp att or dypterne i jordi.

Sen manga köp hem éghir külpetlerni körsetkenikensen, Méni qaytidin yéngilaysen, yer tegliridin qayturup élip chiqisen;

21 Du vil lata meg veksa og vil venda um og trøysta meg.

Sen méning izzet-hörmitimni téximu yuqiri qilip, Her tereptin manga teselli bérisen.

22 So vil eg prisa deg med harpespel, din truskap, min Gud! Eg vil syngja deg lov med cither, du Israels Heilage.

Men Séni rawab chélip medhiyileymen, Séning heqiqitingni medhiyileymen, i Xudayim; Chiltar chélip Séni küyleymen, i Sen, Israilning Muqeddisi!

23 Mine lippor skal fegnast når eg syng deg lov, og mi sjæl, som du hev løyst ut.

Sanga küyler éytqinimda, lewlirim tentene qilidu, Özüng hörlükke chiqarghan jénimmu shundaq rohlinip éytidu;

24 Ogso tunga mi skal heile dagen kveda ut di rettferd, for dei hev vorte til skam og spott, dei som søkjer mi ulukka.

Tilim kün boyi heqqaniyliqing toghrisida sözleydu; Chünki manga yamanliq qilmaqchi bolghanlar yerge qaritilip reswa qilinidu.