Salmenes 71

1 Til deg, Herre, flyr eg, lat meg aldri verta til skammar!

HERRE, jeg lider paa dig, lad mig aldrig i evighed skuffes.

2 Fria meg ut og berga meg ved di rettferd, bøyg ditt øyra til meg og frels meg!

Frels mig og udfri mig i din Retfærdighed, du bøje dit Øre til mig;

3 Ver meg eit berg til å bu på, der eg alltid kann koma! Du hev påbode frelsa for meg, for du er mitt fjell og mi festning.

red mig og vær mig en Tilflugtsklippe, en Klippeborg til min Frelse; thi du er min Klippe og Borg!

4 Min Gud, berga meg frå handi til den ugudlege, frå hans neve som er urettferdig og gjer valdsverk!

Min Gud, fri mig ud af gudløses Haand, af Niddings og Voldsmands Kløer;

5 For du er den eg vonar på, Herre, Herre, den eg set mi lit til alt frå ungdomen.

thi du er mit Haab, o Herre! Fra min Ungdom var HERREN min Tillid;

6 På deg hev eg studt meg alt frå morsfanget; du er den som drog meg ut or morslivet, um deg vil eg alltid syngja min lovsong.

fra Moders Skød har jeg støttet mig til dig, min Forsørger var du fra Moders Liv, dig gælder altid min Lovsang.

7 Som eit under hev eg vore for mange; men du er mi sterke borg.

For mange staar jeg som mærket af Gud, men du er min stærke Tilflugt;

8 Min munn er full av ditt lov, av di æra heile dagen.

min Mund er fuld af din Lovsang, af din Ære Dagen lang.

9 Kasta meg ikkje burt i min alderdom, forlat meg ikkje når mi kraft vert til inkjes!

Forkast mig ikke i Alderdommens Tid og svigt mig ikke, nu Kraften svinder;

10 For mine fiendar hev sagt um meg, og dei som lurar på mi sjæl, legg råder i hop,

thi mine Fjender taler om mig, de, der lurer paa min Sjæl, holder Raad:

11 og segjer: «Gud hev forlate honom; forfylg honom og tak honom, for det er ingen som bergar!»

»Gud har svigtet ham! Efter ham! Grib ham, thi ingen frelser!«

12 Gud, ver ikkje langt frå meg! Min Gud, kom meg snart til hjelp!

Gud, hold dig ikke borte fra mig, il mig til Hjælp, min Gud;

13 Lat deim som stend etter mitt liv, verta til skammar og ganga til grunnar! Lat deim som søkjer mi ulukka, verta klædde i spott og skam!

lad dem blive til Skam og Skændsel, dem, der staar mig imod, lad dem hylles i Spot og Spe, dem, der vil mig ondt!

14 Men eg vil alltid venta, og stødt vil eg lova deg meir og meir.

Men jeg, jeg vil altid haabe, blive ved at istemme din Pris;

15 Min munn skal fortelja um di rettferd, um di frelse all dagen, for eg veit ikkje tal på deim.

min Mund skal vidne om din Retfærd, om din Frelse Dagen lang; thi jeg kender ej Ende derpaa.

16 Eg vil koma fram med Herrens, Herrens velduge verk, eg vil forkynna di rettferd, berre di.

Jeg vil minde om den Herre HERRENS Vælde, lovsynge din Retfærd, kun den alene.

17 Gud, du hev lært meg upp alt frå ungdomen, og til dessa kunngjer eg dine undergjerningar.

Gud, du har vejledt mig fra min Ungdom af, dine Undere har jeg forkyndt til nu.

18 Forlat meg då ikkje heller når eg vert gamall og grå, du Gud, til dess eg fær forkynna um din arm til ei onnor ætt, um di magt til kvar den som skal koma.

Indtil Alderdommens Tid og de graanende Haar svigte du mig ikke, o Gud. End skal jeg prise din Arm for alle kommende Slægter.

19 Og di rettferd, Gud, når upp til det høge, du Gud, som hev gjort store ting, kven er som du?

Din Vælde og din Retfærdighed naar til Himlen, o Gud; du, som øvede store Ting, hvo er din Lige, Gud?

20 Du som hev late oss sjå mange trengslor og ulukkor, du vil gjera oss livande att og draga oss upp att or dypterne i jordi.

Du, som lod os skue mangefold Trængsel og Nød, du kalder os atter til Live og drager os atter af Jordens Dyb;

21 Du vil lata meg veksa og vil venda um og trøysta meg.

du vil øge min Storhed og atter trøste mig.

22 So vil eg prisa deg med harpespel, din truskap, min Gud! Eg vil syngja deg lov med cither, du Israels Heilage.

Til Gengæld vil jeg til Harpespil prise din Trofasthed, min Gud, lege paa Citer for dig, du Israels Hellige;

23 Mine lippor skal fegnast når eg syng deg lov, og mi sjæl, som du hev løyst ut.

juble skal mine Læber — ja, jeg vil lovsynge dig — og min Sjæl, som du udløste;

24 Ogso tunga mi skal heile dagen kveda ut di rettferd, for dei hev vorte til skam og spott, dei som søkjer mi ulukka.

ogsaa min Tunge skal Dagen igennem forkynde din Retfærd, thi Skam og Skændsel faar de, som vil mig ilde.