Salmenes 68

1 Til songmeisteren; av David; ein salme, ein song. Gud reiser seg, hans fiendar vert spreidde, og dei som hatar honom, flyr for hans åsyn.

Til Sangmesteren. Af David. En Salme. En Sang.

2 Liksom røyk driv burt, so driv du deim burt; liksom voks brånar for eld, so gjeng dei ugudlege til grunnar for Guds åsyn.

Naar Gud staar op, da splittes hans Fjender, hans Avindsmænd flyr for hans Aasyn,

3 Og dei rettferdige gled seg, dei fagnar seg for Guds åsyn, dei frygdar seg med gleda.

som Røg henvejres, saa henvejres de; som Voks, der smelter for Ild, gaar gudløse til Grunde for Guds Aasyn.

4 Syng for Gud, syng lov for hans namn! Bygg veg for han som fer fram i øydemarker, Jah er namnet hans, og fegnast for hans åsyn!

Men retfærdige frydes og jubler med Glæde og Fryd for Guds Aasyn.

5 Far for farlause og domar for enkjor er Gud i sin heilage bustad.

Syng for Gud, lovsyng hans Navn, hyld ham, der farer frem gennem Ørknerne! HERREN er hans Navn, jubler for hans Aasyn,

6 Gud gjev dei einslege hus og heim, han fører fangar ut til lukka; berre dei motstridige bur i turrlende.

faderløses Fader, Enkers Værge, Gud i hans hellige Bolig,

7 Gud, då du drog ut framfyre folket ditt, då du skreid fram i øydemarki (Sela)

Gud, som bringer ensomme hjem, fører Fanger ud til Lykke; men genstridige bor i tørre Egne.

8 då skalv jordi, ja, himmelen draup for Guds åsyn, Sinai der burte skalv for Guds, Israels Guds, åsyn.

Da du drog ud, o Gud, i Spidsen for dit Folk, skred frem gennem Ørkenen, (Sela) da rystede Jorden,

9 Rikelegt regn let du falla, Gud, du styrkte arven din då han var utmødd.

ja, Himlen dryppede for Guds Aasyn, for Guds Aasyn, Israels Guds.

10 Ditt folk sette seg ned i landet; Gud, du var god og reidde det til for armingen.

Regn i Strømme lod du falde, o Gud, din vansmægtende Arvelod styrkede du;

11 Herren gjev sigersong; ein stor skare av kvinnor kjem med gledebod.

din Skare tog Bolig der, for de arme sørged du, Gud, i din Godhed.

12 Kongar yver herar flyr, dei flyr, og ho som sit heime, deiler herfang.

Ord lægger Herren de Kvinder i Munden, som bringer Glædesbud, en talrig Hær:

13 Når de ligg millom felæger, er det som sylvlagde duvevengjer, og vengfjører med grøn gullglima.

»Hærenes Konger flyr, de flyr, Husets Frue uddeler Bytte.

14 Når den Allmegtige spreider kongar der, er det som det snøar på Salmon.

Vil I da blive imellem Foldene? Duens Vinger dækkes af Sølv, dens Fjedre af gulgrønt Guld.

15 Eit Guds fjell er Basans fjell, eit fjell med mange kollar er Basans fjell.

Da den Almægtige splittede Kongerne der, faldt der Sne paa Zalmon.«

16 Kvifor ser de skakt, de fjell med mange kollar, til det fjellet der Gud tekkjest å bu? Herren skal og bu der for alltid.

Et Gudsbjerg er Basans Bjerg, et Bjerg med spidse Tinder er Basans Bjerg;

17 Guds vogner er tvo gonger ti tusund, tusund på tusund, Herren er imillom deim, Sinai er i heilagdomen.

Hvi skæver I Bjerge med spidse Tinder til Bjerget, Gud ønsked til Bolig, hvor HERREN ogsaa vil bo for evigt?

18 Du for upp i det høge, førde fangar burt, tok gåvor millom menneskje, ogso av dei tråssuge, at du kunde bu der, Herre Gud.

Titusinder er Guds Vogne, tusinde Gange tusinde, HERREN kom fra Sinaj til Helligdommen.

19 Lova vere Herren dag etter dag! Legg dei byrd på oss, er Gud vår frelsa. (Sela)

Du steg op til det høje, du bortførte Fanger, Gaver tog du blandt Mennesker, ogsaa iblandt de genstridige, at du maatte bo der, HERRE, o Gud.

20 Gud er for oss ein Gud til frelsa, og hjå Herren, Herren er det utvegar frå dauden.

Lovet være Herren! Fra Dag til Dag bærer han vore Byrder; Gud er vor Frelse. (Sela)

21 Ja, Gud krasar hovudet på sine fiendar, den hærde hovudkruna på honom som ferdast i si syndeskuld.

En Gud til Frelse er Gud for os, hos den Herre HERREN er Udgange fra Døden.

22 Herren segjer: «Frå Basan tek eg deim att, eg vil taka deim att frå havsens djup,

Men Fjendernes Hoveder knuser Gud, den gudløses Isse, der vandrer i sine Synder.

23 so foten din må trakka i blod, tunga åt hundarne dine få sin lut av fiendarne.»

Herren har sagt: »Jeg henter dem hjem fra Basan, henter dem hjem fra Havets Dyb,

24 Dei ser di sigersferd, Gud, sigersferdi der min Gud, min konge, fer inn i heilagdomen.

at din Fod maa vade i Blod, dine Hundes Tunger faa del i Fjenderne.«

25 Fyre gjeng songarar, etterpå harpespelarar midt imillom møyar som slær på trummor.

Se paa Guds Højtidstog, min Guds, min Konges Højtidstog ind i Helligdommen!

26 Lova Gud i samlingarne, lova Herren, de som er av Israels kjelda!

Sangerne forrest, saa de, der spiller, i Midten unge Piger med Pauker:

27 Der er Benjamin, den yngste, som er herre yver deim, hovdingarne av Juda - deira hop, hovdingarne av Sebulon, hovdingarne av Naftali.

»Lover Gud i Festforsamlinger, Herren, I af Israels Kilde!«

28 Din Gud hev bode at du skal vera sterk; Gud, styrk det som du hev gjort for oss!

Der er liden Benjamin forrest, Judas Fyrster i Flok, Zebulons Fyrster, Naftalis Fyrster.

29 For ditt tempel skuld yver Jerusalem vil kongar føra gåvor til deg.

Opbyd, o Gud, din Styrke, styrk, hvad du gjorde for os, o Gud!

30 Skjell på dyret i sevet, på stuteflokken og folkekalvarne, so dei kastar seg ned for deg med sylvstykke! Han spreider folk som er huga på strid.

For dit Tempels Skyld skal Konger bringe dig Gaver i Jerusalem.

31 Velduge menner skal koma frå Egyptarland, Ætiopia skal skunda seg og retta henderne ut til Gud.

Tru ad Dyret i Sivet, Tyreflokken, Folkeslags Herrer, saa de hylder dig med deres Sølvstykker. Adsplit Folkeslag, der elsker Strid!

32 De rike på jordi, syng for Gud, syng lov for Herren! (Sela)

De kommer med Olie fra Ægypten, Ætioperne iler til Gud med fulde Hænder.

33 Han som fer fram i dei eldegamle himle-himlar! Sjå, han let si røyst høyra, ei veldug røyst.

I Jordens Riger, syng for Gud, lovsyng HERREN;

34 Gjev Gud magt! Yver Israel er hans høgd, og hans magt i dei høge skyer.

hyld ham, der farer frem paa Himlenes Himle, de gamle! Se, han løfter sin Røst, en vældig Røst.

35 Skræmeleg er du, Gud, frå dine heilagdomar; Israels Gud, han gjev folket magt og styrke. Lova vere Gud!

Giv Gud Ære! Over Israel er hans Højhed, Hans Vælde i Skyerne, frygtelig er Gud i sin Helligdom, Israels Gud; han giver Folket Styrke og Kraft. Lovet være Gud!