Salmenes 65

1 Til songmeisteren; ein salme av David, ein song. Gud, dei er stille for deg og prisar deg på Sion, og dei gjev deg det dei hev lova.

Til Sangmesteren; en Psalme af David; en Sang.

2 Du som høyrer bøner, til deg kjem alt kjøt.

Gud! man lover dig i det stille i Zion, og dig skal betales Løfte.

3 Når misgjerningar hev vorte for sterke for meg, so forlet du våre forbrot.

Du, som hører Bønnen, hen til dig tyr alt Kød.

4 Sæl er den som du vel ut og let koma nær, so han bur i dine fyregardar; me vil metta oss med det gode i ditt hus, ditt heilage tempel.

Misgerningerne ere blevne mig for svare; vore Overtrædelser, dem ville du sone!

5 Med skræmelege gjerningar bønhøyrer du oss i rettferd, du, vår Frelse-Gud, ei livd for alle heimsens endar og havet langt burte.

Salig er den, som du udvælger og lader komme nær, at han maa bo i dine Forgaarde; vi skulle mættes med dit Hus's Gode, i dit Tempels Helligdom.

6 Han gjer fjelli faste med si kraft, gyrd med velde.

Forfærdelige Ting skal du, vor Frelses Gud, svare os i Retfærdighed, du, som er en Fortrøstning for den hele vide Jord og Havet i det fjerne.

7 Han døyver havsens dur, bylgjeduren og bråket av folkeslagi.

Han gør Bjergene faste ved sin Kraft, han er omgjordet med Vælde;

8 Og dei som bur ved endarne av jordi, ræddast for dine teikn, heimen for morgon og kveld fyller du med lovsong.

han stiller Havets Brusen, dets Bølgers Brusen derudi og Folkenes Bulder.

9 Du hev gjesta jordi og gjeve henne ovnøgd, du hev gjort henne ovleg rik, Guds bekk er full av vatn. Du hev laga til korn for folk, for soleis laga du jordi til.

Og de, som bo ved det yderste, frygte for dine Tegn; du fylder Morgenens og Aftenens Frembrud med Jubel.

10 Du vatna hennar plogforer, jamna dei med upp-pløgde åkrar, du bløytte henne med regnskurer, velsigna hennar grøda.

Du har besøgt Jorden og givet den Overflod, du gør den meget rig; Guds Bæk er fuld af Vand, du bereder dem Korn, thi dertil gør du Jorden skikket.

11 Du hev krynt ditt gode år, og dine fotspor dryp av feitt.

Du vander dens Furer, du nedtrykker det pløjede; du gør den blød med Regn, du velsigner dens Grøde.

12 Beiti i øydemarki dryp, og haugarne gyrdar seg med lovsong.

Du kroner Aaret med dit Gode, og dine Fodspor dryppe med Fedme.

13 Engjarne er klædde med sauer, og dalarne er fyllte med korn; folk fegnast og syng.

Græsgangene i Ørken dryppe, og Højene ere omgjordede med Fryd. Engene ere klædte med Faarehjorde, og Dalene ere skjulte med Korn; de juble, ja de synge.