Salmenes 60

1 Til songmeisteren, etter «Vitnemålslilja»; ein miktam av David til å læra, då han stridde med syrarar frå Mesopotamia og syrarar frå Soba, og Joab kom att og slo tolv tusund edomitar i Saltdalen. Gud, du hev støytt oss burt, du hev rive oss sund, du hev vore vreid, kveik oss upp att!

Til Sangmesteren; til Susan-Eduth; af David; „et gyldent Smykke‟; til at læres;

2 Du hev fenge landet til å skjelva og rivna; bøt du bresterne, for det stend ikkje stødt!

der han stred med Mesopotamierne og med Syrerne af Zoba, og der Joab kom tilbage og slog Edomiterne i Saltdalen, tolv Tusinde.

3 Du hev late ditt folk sjå harde ting, du hev skjenkt oss vin so me tumla.

Gud! du har forkastet os, du har sønderrevet os; du har været vred; vend om til os igen!

4 Men du hev gjeve deim som ottast deg eit merke til å hevja seg for sanning skuld. (Sela)

Du har bragt Jorden til at skælve, du har sønderslidt den, læg dens Brøst; thi den ryster.

5 At dei du elskar må verta frelste, so hjelp oss no med di høgre hand, og bønhøyr oss!

Du lod dit Folk se haarde Ting; du gav os Vin at drikke, saa at vi tumlede.

6 Gud hev tala i sin heilagdom: «Eg vil gleda meg, eg vil skifta ut Sikem, og Sukkotdalen vil eg mæla.

Men nu har du givet dem, som dig frygte, et Banner, som hæver sig for Sandhedens Skyld (Sela)

7 Meg høyrer Gilead til, og meg høyrer Manasse til, og Efraim er verja for mitt hovud, Juda er min førarstav.

paa det dine elskelige maa udfries; saa frels med din højre Haand og bønhør os!

8 Moab er mitt vaskarfat, på Edom kastar eg skoen min; ropa høgt for meg, du Filistarland!»

Gud har talt i sin Helligdom, jeg vil fryde mig; jeg vil uddele Sikem og opmaale Sukots Dal.

9 Kven vil føra meg til den faste by? Kven leider meg til Edom?

Mig hører Gilead til, og mig hører Manasse til, og Efraim er mit Hoveds Værn, Juda er min Herskerstav.

10 Hev ikkje du, Gud, støytt oss burt? og du, Gud, gjeng ikkje ut med våre herar?

Moab er mit Vadskefad; jeg vil kaste min Sko til Edom; bryd ud i Jubel over mig, du Filisterland!

11 Gjev oss hjelp imot fienden, for mannehjelp er fåfengd!

Hvo vil føre mig til den faste Stad? Hvo har ledet mig indtil Edom?

12 Med Guds hjelp skal me gjera storverk, og han skal treda ned våre fiendar.

Mon ikke du, Gud, som har forkastet os? og vil du, Gud, ikke uddrage med vore Hære? Fly os Hjælp af Nød; thi Menneskers Hjælp er Forfængelighed. Ved Gud ville vi vinde Kraft; og han skal nedtræde vore Fjender.