Salmenes 60

1 Til songmeisteren, etter «Vitnemålslilja»; ein miktam av David til å læra, då han stridde med syrarar frå Mesopotamia og syrarar frå Soba, og Joab kom att og slo tolv tusund edomitar i Saltdalen. Gud, du hev støytt oss burt, du hev rive oss sund, du hev vore vreid, kveik oss upp att!

Přednímu z kantorů na šušan eduth, zlatý žalm Davidův, k vyučování, Když válku vedl proti Syrii Naharaim, a proti Syrii Soba, kdyžto navrátil se Joáb, pobiv Idumejských v údolí slaném dvanácte tisíců. Bože, zavrhl jsi byl nás, roztrhls nás a hněvals se, navratiž se zase k nám.

2 Du hev fenge landet til å skjelva og rivna; bøt du bresterne, for det stend ikkje stødt!

Zatřásl jsi byl zemí a roztrhls ji, uzdraviž rozsedliny její, neboť se chvěje.

3 Du hev late ditt folk sjå harde ting, du hev skjenkt oss vin so me tumla.

Ukazoval jsi lidu svému tvrdé věci, napájels nás vínem zkormoucení.

4 Men du hev gjeve deim som ottast deg eit merke til å hevja seg for sanning skuld. (Sela)

Ale nyní dal jsi těm, kteříž se tebe bojí, korouhev, aby ji vyzdvihli pro pravdu tvou. (Sélah)

5 At dei du elskar må verta frelste, so hjelp oss no med di høgre hand, og bønhøyr oss!

Ať jsou vysvobozeni milí tvoji, zachovávejž jich pravicí svou, a vyslyš mne.

6 Gud hev tala i sin heilagdom: «Eg vil gleda meg, eg vil skifta ut Sikem, og Sukkotdalen vil eg mæla.

Bůh mluvil skrze svatost svou, veseliti se budu, budu děliti Sichem, a údolí Sochot rozměřím.

7 Meg høyrer Gilead til, og meg høyrer Manasse til, og Efraim er verja for mitt hovud, Juda er min førarstav.

Můjť jest Galád, můj i Manasses, a Efraim síla hlavy mé, Juda učitel můj.

8 Moab er mitt vaskarfat, på Edom kastar eg skoen min; ropa høgt for meg, du Filistarland!»

Moáb medenice k umývání mému, na Edoma uvrhu obuv svou, proti mně, Palestino, trub.

9 Kven vil føra meg til den faste by? Kven leider meg til Edom?

Kdo mne uvede do města ohraženého? Kdo mne zprovodí až do Idumee?

10 Hev ikkje du, Gud, støytt oss burt? og du, Gud, gjeng ikkje ut med våre herar?

Zdali ne ty, ó Bože, kterýž jsi nás byl zavrhl, a nevycházels, Bože, s vojsky našimi?

11 Gjev oss hjelp imot fienden, for mannehjelp er fåfengd!

Uděliž nám pomoci před nepřítelem, nebo marná jest pomoc lidská.

12 Med Guds hjelp skal me gjera storverk, og han skal treda ned våre fiendar.

V Bohu udatně sobě počínati budeme, a onť pošlapá nepřátely naše.