Salmenes 6
1 Til songmeisteren, med strengleik, etter Sjeminit; ein salme av David. Herre, refs meg ikkje i din vreide og tukta meg ikkje i din harm!
Zborovođi. Uz žičano glazbalo. U oktavi. Psalam. Davidov. Jahve, nemoj me karati u srdžbi svojoj, ne kažnjavaj me u svojoj jarosti!
2 Ver meg nådig, Herre, for eg er burtvisna! Læk meg, Herre, for mine bein er skjelvande.
Smiluj mi se, Jahve, jer sam iznemog'o, Jahve, ozdravi me jer dršću kosti moje.
3 Og mi sjæl er storleg skjelvrædd. Og du, Herre, kor lenge?
Duboko mi je duša potresena, a ti, o Jahve - dokle ćeš?
4 Vend deg um att, Herre, fri ut mi sjæl, frels meg for di miskunn skuld!
Vrati se, Jahve, dušu mi izbavi, spasi me rad svoje dobrote:
jer među mrtvima tko te se sjeća, u Podzemlju tko ti hvale pjeva? (Sheol h7585)
6 Eg er trøytt av mine sukkar; eg bløyter mi seng kvar natt, med mine tåror væter eg mitt lægje.
Iznemogoh od pusta jecanja, u noći postelju plačem zalijevam, suzama ležaj natapam.
7 Mitt auga er upptært av hugverk; det er gamalt vorte for alle deira skuld som trengjer meg.
Od žalosti oko mi gasne i slabi, jer su mnogi neprijatelji moji.
8 Vik ifrå meg, alle de som gjer urett! For Herren hev høyrt mitt gråtmål.
Odstupite od mene, svi opaki, jer je Jahve plač moj čuo.
9 Herren hev høyrt mi audmjuke påkalling, Herren, tek imot mi bøn.
Čuo je Jahve molbu moju, Jahve je primio moju molitvu.
10 Alle mine fiendar skal verta skjemde og storleg forfærde; dei skal venda attende, verta skjemde i ein augneblink.
Neka se postide i užasno zbune svi moji dušmani, i puni srama neka smjesta odstupe.
