Salmenes 56
1 Til songmeisteren, etter «Den mållause duva langt burte»; av David, ein miktam, då filistarane tok honom i Gat. Ver meg nådig, Gud, for menneskje vil sluka meg; heile dagen trengjer dei meg med strid.
Til Sangmesteren. Al-jonat-elem-rehokim. Af David. En Miktam, da Filisterne greb ham i Gat.
2 Dei vil sluka meg dei som lurar på meg, heile dagen; for mange er dei som i stormod strider imot meg.
Vær mig naadig, Gud, thi Mennesker vil mig til Livs, jeg trænges stadig af Stridsmænd;
3 Den dagen då eg ottast, set eg mi lit til deg.
mine Fjender vil mig stadig til Livs, thi mange strider bittert imod mig!
4 Ved Gud skal eg lova hans ord, til Gud set eg lit, eg ottast ikkje, kva skulde kjøt kunna gjera meg?
Naar jeg gribes af Frygt, vil jeg stole paa dig,
5 Heile dagen rengjer dei mine ord; alle deira tankar er imot meg til det som vondt er.
og med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord. Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan Kød vel gøre mig?
6 Dei slær seg saman, dei lurer, dei vaktar på mine stig, då dei trår etter livet mitt.
De oplægger stadig Raad imod mig, alle deres Tanker gaar ud paa ondt.
7 Skulde dei med sin vondskap koma seg undan? Gud, støyt folkeslag ned i vreide!
De flokker sig sammen, ligger paa Lur, jeg har dem lige i Hælene, de staar mig jo efter Livet.
8 Du hev talt kor ofte eg hev fare på flugt, mine tåror er gøymde i di flaska; stend dei ikkje i di bok?
Gengæld du dem det onde, stød Folkene ned i Vrede, o Gud!
9 Då skal mine fiendar venda attende, den dagen eg ropar; det veit eg, at Gud er med meg.
Selv har du talt mine Suk, i din Lædersæk har du gemt mine Taarer; de staar jo i din Bog.
10 Ved Gud skal eg lova ordet; ved Herren skal eg lova ordet.
Da skal Fjenderne vige, den Dag jeg kalder; saa meget ved jeg, at Gud er med mig.
11 Til Gud set eg lit, eg ottast ikkje; kva kann menneskje gjera meg?
Med Guds Hjælp skal jeg prise hans Ord, med HERRENS Hjælp skal jeg prise hans Ord.
12 Gud, eg hev lovnader på meg til deg; eg vil løysa deim ut med takkoffer til deg.
Jeg stoler paa Gud, jeg frygter ikke, hvad kan et Menneske gøre mig?
13 For du hev berga mi sjæl frå dauden, ja mine føter frå fall, so eg kann ferdast for Gud i ljoset åt dei livande.
Jeg har Løfter til dig at indfri, o Gud, med Takofre vil jeg betale dig. Thi fra Døden frier du min Sjæl, ja min Fod fra Fald, at jeg kan vandre for Guds Aasyn i Livets Lys.
