Salmenes 56

1 Til songmeisteren, etter «Den mållause duva langt burte»; av David, ein miktam, då filistarane tok honom i Gat. Ver meg nådig, Gud, for menneskje vil sluka meg; heile dagen trengjer dei meg med strid.

Zborovođi. Prema napjevu “Golubica nijema u daljini”. Davidov. Miktam. Kad su ga u Gatu uhitili Filistejci. Smiluj mi se, moj Bože, jer me dušmanin hoće zgaziti, napadač me moj neprestano tlači.

2 Dei vil sluka meg dei som lurar på meg, heile dagen; for mange er dei som i stormod strider imot meg.

Dušmani moji nasrću na me povazdan, mnogo ih je koji se na me obaraju. Svevišnji,

3 Den dagen då eg ottast, set eg mi lit til deg.

kad me strah spopadne, u te ću se uzdati.

4 Ved Gud skal eg lova hans ord, til Gud set eg lit, eg ottast ikkje, kva skulde kjøt kunna gjera meg?

Božje obećanje slavim, u Boga ja se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti smrtnik?

5 Heile dagen rengjer dei mine ord; alle deira tankar er imot meg til det som vondt er.

Od jutra do večeri obružuju me, svi naumi njihovi meni su na zlo.

6 Dei slær seg saman, dei lurer, dei vaktar på mine stig, då dei trår etter livet mitt.

Sastaju se i vrebaju, paze mi na korake, o glavi mi rade.

7 Skulde dei med sin vondskap koma seg undan? Gud, støyt folkeslag ned i vreide!

Plati im prema bezakonju, u gnjevu, o Bože, obori pogane!

8 Du hev talt kor ofte eg hev fare på flugt, mine tåror er gøymde i di flaska; stend dei ikkje i di bok?

Ti izbroji dane mog progonstva, sabrao si suze moje u mijehu svom. Nije li sve zapisano u knjizi tvojoj?

9 Då skal mine fiendar venda attende, den dagen eg ropar; det veit eg, at Gud er med meg.

Moji će dušmani uzmaknuti čim te zazovem. Ovo sigurno znam: Bog je za mene!

10 Ved Gud skal eg lova ordet; ved Herren skal eg lova ordet.

Božje obećanje slavim,

11 Til Gud set eg lit, eg ottast ikkje; kva kann menneskje gjera meg?

u Jahvu se uzdam i neću se bojati: što mi može učiniti čovjek?

12 Gud, eg hev lovnader på meg til deg; eg vil løysa deim ut med takkoffer til deg.

Vežu me zavjeti koje učinih tebi, o Bože: prinijet ću ti žrtve zahvalne

13 For du hev berga mi sjæl frå dauden, ja mine føter frå fall, so eg kann ferdast for Gud i ljoset åt dei livande.

jer si mi dušu od smrti spasio. Ti si očuvao noge moje od pada, da pred Bogom hodim u svjetlosti živih.