< Salmenes 55 >
1 Til songmeisteren, med strengleik; ein song til lærdom av David. Gud, vend øyra til mi bøn, og løyn deg ikkje for mi naudbeding!
Eine Unterweisung Davids, vorzusingen auf Saitenspielen. Gott, höre mein Gebet und verbirg dich nicht vor meinem Flehen.
2 Gjev gaum etter meg og svara meg! Eg er uroleg med mine sorgfyllte tankar, og eg må stynja
Merke auf mich und erhöre mich, wie ich so kläglich zage und heule,
3 for rop frå fienden, for trykk frå den ugudlege. For dei velter vondt yver meg, og i vreide forfylgjer dei meg.
daß der Feind so schreiet, und der Gottlose dränget; denn sie wollen mir einen Tück beweisen und sind mir heftig gram.
4 Mitt hjarta skjelv i meg, og daudens fæle hev falle på meg.
Mein Herz ängstet sich in meinem Leibe, und des Todes Furcht ist auf mich gefallen.
5 Otte og skjelving kjem yver meg og rædsla legg seg på meg.
Furcht und Zittern ist mich ankommen, und Grauen hat mich überfallen.
6 Og eg segjer: «Å, hadde eg vengjer som duva, då skulde eg fljuga burt og finna ein bustad.
Ich sprach: O, hätte ich Flügel wie Tauben, daß ich flöge und etwa bliebe!
7 Sjå, eg vilde fly langt burt, eg vilde finna herbyrge i øydemarki. (Sela)
Siehe, so wollt ich mich ferne weg machen und in der Wüste bleiben. (Sela)
8 Eg vilde skunda meg i livd for den føykjande vinden, for stormen.»
Ich wollt eilen, daß ich entrönne vor dem Sturmwind und Wetter.
9 Sluk deim, Herre, kløyv deira tungemål! For eg ser vald og kiv i byen.
Mache ihre Zunge uneins, HERR, und laß sie untergehen; denn ich sehe Frevel und Hader in der Stadt.
10 Dag og natt renner dei kringum honom på murarne, ugjerd og møda er midt i honom.
Solches gehet Tag und Nacht um und um in ihren Mauern; es ist Mühe und Arbeit drinnen.
11 Tjon er midt i honom, og ikkje vik frå gatorne vald og svik.
Schadentun regieret drinnen, Lügen und Trügen läßt nicht von ihrer Gasse.
12 For ikkje min fiende er det som hæder meg - det kunde eg tola; ikkje min uven er det som briskar seg mot meg - då kunde eg gøyma meg for honom.
Wenn mich doch mein Feind schändete, wollt ich's leiden, und wenn mir mein Hasser pochte, wollt ich mich vor ihm verbergen;
13 Men du er det, du som var min likemann, min ven, min kjenning, -
du aber bist mein Geselle, mein Pfleger und mein Verwandter,
14 me som hadde huglegt samråd med kvarandre, som gjekk til Guds hus med den glade hop.
die wir freundlich miteinander waren unter uns; wir wandelten im Hause Gottes zu Haufen.
15 Lat dauden koma brått på deim! Lat deim fara ned til helheimen livande! For vondskap råder i deira bustad og i deira hjarta. (Sheol )
Der Tod übereile sie, und müssen lebendig in die Hölle fahren; denn es ist eitel Bosheit unter ihrem Haufen. (Sheol )
16 Eg vil ropa til Gud, og Herren skal frelsa meg.
Ich aber will zu Gott rufen, und der HERR wird mir helfen.
17 Kveld og morgon og middag vil eg klaga og sukka, so vil han høyra mi røyst.
Des Abends, Morgens und Mittags will ich klagen und heulen, so wird er meine Stimme hören.
18 Han løyser ut mi sjæl frå strid mot meg og gjev meg fred, for mange er dei mot meg.
Er erlöset meine Seele von denen, die an mich wollen, und schaffet ihr Ruhe; denn ihrer ist viel wider mich.
19 Gud skal høyra og svara deim - han sit frå fordoms tid, (sela) deim som ikkje vil verta annarleis og som ikkje ottast Gud.
Gott wird hören und sie demütigen, der allwege bleibt. (Sela) Denn sie werden nicht anders und fürchten Gott nicht.
20 Han legg hand på folk som held fred med honom, han bryt si pakt.
Denn sie legen ihre Hände an seine Friedsamen und entheiligen seinen Bund.
21 Ordi frå hans munn er håle som smør, men hans hjarta er fullt av strid. Hans ord er mjukare enn olje, og dei er då utdregne sverd.
Ihr Mund ist glätter denn Butter und haben doch Krieg im Sinn; ihre Worte sind gelinder denn Öl und sind doch bloße Schwerter.
22 Kasta byrdi di på Herren, og han skal halda deg uppe! han skal ikkje i all æva lata den rettferdige verta rikka.
Wirf dein Anliegen auf den HERRN! Der wird dich versorgen und wird den Gerechten nicht ewiglich in Unruhe lassen.
23 Men du, Gud, skal støyta deim ned i den djupe grav; blodgiruge og falske menner skal ikkje nå til helvti av si livetid; men eg set mi lit til deg.