Salmenes 55

1 Til songmeisteren, med strengleik; ein song til lærdom av David. Gud, vend øyra til mi bøn, og løyn deg ikkje for mi naudbeding!

Til Sangmesteren; med Strengeleg; en Undervisning af David. Gud! vend Øren til min Bøn og skjul dig ikke for min ydmyge Begæring.

2 Gjev gaum etter meg og svara meg! Eg er uroleg med mine sorgfyllte tankar, og eg må stynja

Giv Agt paa mig og bønhør mig; jeg vil overlade mig til min Klage og hyle

3 for rop frå fienden, for trykk frå den ugudlege. For dei velter vondt yver meg, og i vreide forfylgjer dei meg.

over Fjendens Røst, over den ugudeliges Undertrykkelse; thi de vælte Uret paa mig og hade mig i Vrede.

4 Mitt hjarta skjelv i meg, og daudens fæle hev falle på meg.

Mit Hjerte er bange inden i mig, og Dødens Rædsler ere faldne paa mig.

5 Otte og skjelving kjem yver meg og rædsla legg seg på meg.

Frygt og Bæven kom over mig, og Gru lægger sig over mig.

6 Og eg segjer: «Å, hadde eg vengjer som duva, då skulde eg fljuga burt og finna ein bustad.

Og jeg sagde: Gid jeg havde Vinger som en Due, da vilde jeg flyve bort og fæste Bo.

7 Sjå, eg vilde fly langt burt, eg vilde finna herbyrge i øydemarki. (Sela)

Se, jeg vilde flygte langt bort; jeg vilde blive Natten over i Ørken. (Sela)

8 Eg vilde skunda meg i livd for den føykjande vinden, for stormen.»

Jeg vilde haste til et Tilflugtssted for mig, fra Hvirvelvinden og Stormen.

9 Sluk deim, Herre, kløyv deira tungemål! For eg ser vald og kiv i byen.

Herre! opslug dem, gør deres Tunger uens; thi jeg har set Vold og Trætte i Staden.

10 Dag og natt renner dei kringum honom på murarne, ugjerd og møda er midt i honom.

Dag og Nat omringe de den paa dens Mure, og Uret og Møje er inden i den.

11 Tjon er midt i honom, og ikkje vik frå gatorne vald og svik.

Ondskab hersker inden i den, og Bedrageri og Svig vige ikke fra dens Gade.

12 For ikkje min fiende er det som hæder meg - det kunde eg tola; ikkje min uven er det som briskar seg mot meg - då kunde eg gøyma meg for honom.

Thi det er ikke en Fjende, som forhaaner mig, ellers maatte jeg bære det; det er ikke min Avindsmand, som gør sig stor over mig, ellers kunde jeg skjule mig for ham;

13 Men du er det, du som var min likemann, min ven, min kjenning, -

men det er dig, et Menneske, som var min Jævnlige, min Ven og min Kynding,

14 me som hadde huglegt samråd med kvarandre, som gjekk til Guds hus med den glade hop.

vi, som venligt holdt Raad sammen, som vandrede i Guds Hus iblandt Skaren.

15 Lat dauden koma brått på deim! Lat deim fara ned til helheimen livande! For vondskap råder i deira bustad og i deira hjarta. (Sheol h7585)

Døden føre Forglemmelse over dem! lad dem fare levende ned i Dødsriget; thi der er Ondskab i deres Boliger, i deres Inderste. (Sheol h7585)

16 Eg vil ropa til Gud, og Herren skal frelsa meg.

Jeg vil raabe til Gud, og Herren skal frelse mig.

17 Kveld og morgon og middag vil eg klaga og sukka, so vil han høyra mi røyst.

Jeg vil klage og hyle Aften og Morgen og Middag, og han vil høre min Røst.

18 Han løyser ut mi sjæl frå strid mot meg og gjev meg fred, for mange er dei mot meg.

Han har forløst min Sjæl i Fred fra Striden imod mig; thi de vare i Mængde mig imod.

19 Gud skal høyra og svara deim - han sit frå fordoms tid, (sela) deim som ikkje vil verta annarleis og som ikkje ottast Gud.

Gud skal høre og svare dem, han, der bliver evindelig (Sela) efterdi der ingen Forandring er hos dem, og de ikke frygte Gud.

20 Han legg hand på folk som held fred med honom, han bryt si pakt.

Han har lagt Haand paa dem, som havde Fred med ham; han har vanhelliget sin Pagt.

21 Ordi frå hans munn er håle som smør, men hans hjarta er fullt av strid. Hans ord er mjukare enn olje, og dei er då utdregne sverd.

Hans Munds Ord ere glatte som Smør; men der er Strid i hans Hjerte; hans Ord ere blødere end Olie, og dog ere de dragne Sværd.

22 Kasta byrdi di på Herren, og han skal halda deg uppe! han skal ikkje i all æva lata den rettferdige verta rikka.

Kast din Sag paa Herren, og han skal forsørge dig; han skal ikke evindelig tilstede, at den retfærdige rokkes.

23 Men du, Gud, skal støyta deim ned i den djupe grav; blodgiruge og falske menner skal ikkje nå til helvti av si livetid; men eg set mi lit til deg.

Men du, Gud! du skal støde dem ned i Gravens Dyb; blodgerrige og falske Mænd skulle ikke naa deres Dages halve Tal; men jeg vil forlade mig paa dig.