Salmenes 51
1 Til songmeisteren; ein salme av David, då profeten Natan kom til honom, etter han hadde gjenge inn til Batseba. Gud, ver meg nådig etter di miskunn! Sletta ut mine brot etter din store godhug!
Til Sangmesteren. En Salme af David,
2 Två meg vel rein frå mi skuld, og reinsa meg frå mi synd!
dengang Natan kom til ham, efter at han havde været inde hos Batseba.
3 For mine misgjerningar kjenner eg, og mi synd er alltid framfyre meg.
Gud, vær mig naadig efter din Miskundhed, udslet mine Overtrædelser efter din store Barmhjertighed,
4 Mot deg einast hev eg synda og gjort det som vondt er i dine augo, so du må vera rettferdig når du talar, vera rein når du dømer.
tvæt mig fuldkommen ren for min Skyld og rens mig for min Synd!
5 Sjå, eg er fødd i misgjerning, og mor mi hev avla meg i synd.
Mine Overtrædelser kender jeg jo, min Synd staar mig altid for Øje.
6 Sjå, du hev lyst til sanning i innarste; so lær meg då visdom i hjartans løynrom!
Mod dig har jeg syndet, mod dig alene, og gjort, hvad i dine Øjne er ondt, at du maa faa Ret, naar du taler, staa ren, naar du dømmer.
7 Reinsa meg frå synd med isop, so eg vert rein! Två meg, so eg vert kvitare enn snø!
Se, jeg er født i Misgerning, min Moder undfanged mig i Synd.
8 Lat meg høyra fagnad og gleda, lat dei bein fagna seg som du hev slege sund!
Du elsker jo Sandhed i Hjertets Løndom, saa lær mig da Visdom i Hjertedybet.
9 Løyn di åsyn for mine synder, og sletta ut alle mine misgjerningar!
Rens mig for Synd med Ysop, tvæt mig hvidere end Sne;
10 Gud, skap i meg eit reint hjarta, og gjev meg ei ny, stødug ånd inni meg!
mæt mig med Fryd og Glæde, lad de Ben, du knuste, juble;
11 Kasta meg ikkje burt frå di åsyn, og tak ikkje din heilage ande frå meg!
skjul dit Aasyn for mine Synder, udslet alle mine Misgerninger;
12 Gjev meg atter fagnaden av di frelsa, og haldt meg uppe med ei viljug ånd!
skab mig, o Gud, et rent Hjerte, giv en ny, en stadig Aand i mit Indre;
13 So vil eg læra lovbrjotarar dine vegar, og syndarar skal venda um til deg.
kast mig ikke bort fra dit Aasyn, tag ikke din hellige Aand fra mig;
14 Gud, fria meg frå blodskuld, Gud, mine frelsar! So skal mi tunga fagna seg høgt yver di rettferd.
glæd mig igen med din Frelse, giv mig til Støtte en villig Aand!
15 Herre, lat upp mine lippor! So skal min munn forkynna din pris.
Da vil jeg lære Overtrædere dine Veje, og Syndere skal vende om til dig.
16 For du hev ikkje lyst til slagtoffer - elles skulde eg gjeva deg det; i brennoffer hev du ikkje hugnad.
Fri mig fra Blodskyld, Gud, min Frelses Gud, saa skal min Tunge lovsynge din Retfærd;
17 Offer for Gud er ei sundbroti ånd; eit sundbrote og knust hjarta vil du, Gud, ikkje forsmå.
Herre, aaben mine Læber, saa skal min Mund forkynde din Pris.
18 Gjer vel imot Sion etter din nåde, bygg murarne åt Jerusalem!
Thi i Slagtoffer har du ikke Behag, og gav jeg et Brændoffer, vandt det dig ikke.
19 Då skal du hava hugnad i rettferds offer, i brennoffer og heiloffer; då skal dei ofra uksar på ditt altar.
Offer for Gud er en sønderbrudt Aand; et sønderbrudt, sønderknust Hjerte agter du ikke ringe, o Gud. Gør vel i din Naade mod Zion, opbyg Jerusalems Mure! Da skal du have Behag i rette Ofre, Brænd— og Heloffer, da bringes Tyre op paa dit Alter.
