Salmenes 50
1 Ein salme av Asaf. Gud, Gud Herren talar og kallar på jordi frå solekoma til soleglad.
Bog nad bogovima, Gospod, govori, i doziva zemlju od istoka sunèanoga do zapada.
2 Frå Sion, fagerleiks kruna, strålar Gud fram.
Sa Siona, koji je vrh krasote, javlja se Bog.
3 Vår Gud kjem og skal ikkje tegja. For hans åsyn gjeng etande eld, og ikring honom stormar det sterkt.
Ide Bog naš, i ne muèi; pred njim je oganj koji proždire, oko njega je bura velika.
4 Han kallar på himmelen ovantil og på jordi til å døma sitt folk.
Doziva nebo ozgo i zemlju, da sudi narodu svojemu:
5 «Samla til meg mine trugne, som hev gjort pakt med meg um offer!»
“Skupite mi svece moje, koji su uèinili sa mnom zavjet na žrtvi.
6 Og himlarne forkynner hans rettferd; for Gud er den som skal halda dom. (Sela)
I nebesa oglasiše pravdu njegovu, jer je taj sudija Bog.)
7 «Høyr, mitt folk, eg vil tala; Israel, eg vil vitna imot deg; Gud, din Gud er eg.
Slušaj, narode moj, što æu ti kazati, Izrailju, što æu ti javiti. Ja sam Bog, Bog tvoj.
8 Ikkje for dine offer vil eg lasta deg; dine brennoffer er alltid framfyre meg.
Neæu te za žrtve tvoje karati; tvoje žrtve paljenice svagda su preda mnom.
9 Eg vil ikkje taka uksar frå ditt hus eller bukkar frå dine grindar.
Ne treba mi uzimati teleta iz doma tvojega, ni jariæa iz torova tvojih.
10 For meg høyrer alle dyr i skogen til, fe på fjelli i tusundtal.
Jer je moje sve gorsko zvijerje, i stoka po planinama na tisuæe.
11 Eg kjenner alle fuglar på fjelli, og det som rører seg på marki, er meg for augo.
Znam sve ptice po gorama, i krasota poljska preda mnom je.
12 Um eg var hungrig, vilde eg ikkje segja det til deg; for meg høyrer jordriket til med alt det som fyller det.
Da ogladnim, ne bih tebi rekao, jer je moja vasiljena i sve što je u njoj.
13 Skulde eg eta kjøt av stutar og drikka blod av bukkar?
Zar ja jedem meso volujsko, ili krv jareæu pijem?
14 Ofra lov og takk til Gud og gjev den Høgste det du hev lova,
Prinesi Bogu hvalu na žrtvu, i izvršuj višnjemu zavjete svoje.
15 og kalla på meg den dag du er i naud, so vil eg frelsa deg ut, og du skal prisa meg.»
Prizovi me u nevolji svojoj, izbaviæu te, i ti me proslavi.”
16 Men til den ugudlege segjer Gud: «Kva hev du med å fortelja um mine lover og taka mi pakt i din munn,
A bezbožniku reèe Bog: zašto kazuješ uredbe moje i nosiš zavjet moj u ustima svojima?
17 etter di du hatar tukt og kastar mine ord attum deg?
A sam mrziš na nauku, i rijeèi moje bacaš za leða.
18 Når du ser ein tjuv, er du gjerne med honom, og med horkarar er du i lag.
Kad vidiš lupeža, pristaješ s njim, i s preljuboèincima imaš dijel.
19 Din munn slepper du laus til vondt, og di tunga spinn i hop svik.
Usta si svoja pustio da govore zlo, i jezik tvoj plete prijevare.
20 Du sit og talar imot bror din, set ein skamflekk på son til mor di.
Sjediš i govoriš na brata svojega, sina matere svoje opadaš.
21 Dette gjorde du, og eg tagde; so tenkte du eg var liksom du sjølv; men eg vil yvertyda deg og leggja det fram for deg.
Ti si to èinio, ja muèah, a ti pomisli da sam ja kao ti. Oblièiæu te, metnuæu ti pred oèi grijehe tvoje.
22 Gjev gaum etter dette, de som gløymer Gud, so eg ikkje skal riva burt, og ingen frelser.
Razumijte ovo koji zaboravljate Boga! inaèe æu zgrabiti, pa neæe niko izbaviti.
23 Den som ofrar meg takk, han ærar meg, og den som gjeng den rette veg, honom vil eg lata sjå Guds frelsa!»
Onaj mene poštuje koji prinosi hvalu na žrtvu i koji je putem na opazu. Ja æu mu pokazati spasenje Božije.
