Salmenes 5
1 Til songmeisteren, til Nehilot; ein salme av David. Vend øyra til mine ord, Herre, gjev gaum etter min sukk!
Til Sangmesteren; paa Nekiloth; en Psalme af David.
2 Lyd til mitt rop um hjelp, min konge og min Gud! For til deg bed eg.
Herre! vend dine Øren til mine Ord, agt paa min Tanke!
3 Herre, um morgonen vil du høyre mi røyst; um morgonen legg eg mi sak fram for deg og ventar.
Giv Agt paa mit Raabs Røst, min Konge og min Gud! thi til dig beder jeg.
4 For du er ikkje ein Gud som hev hugnad i ugudleg åtferd; den vonde fær ikkje bu hjå deg.
Herre! om Morgenen høre du min Røst! jeg vil fremstille mig om Morgenen for dig og vente.
5 Dei ovmodige kann ikkje standa seg for dine augo; du hatar alle som gjer urett.
Thi du er ikke en Gud, som har Lyst til Ugudelighed; den onde skal ikke bo hos dig.
6 Du let deim som talar lygn ganga under; den blodgiruge og falske mann styggjest Herren ved.
Daarer skulle ikke bestaa for dine Øjne! du hader alle dem, som gøre Uret.
7 Men eg vil ved di store miskunn ganga inn i ditt hus, vil med otte for deg falla ned framfyre ditt heilage tempel.
Du lader dem, som tale Løgn, gaa til Grunde: Herren har Vederstyggelighed til en blodgerrig og falsk Mand.
8 Herre, leid meg ved di rettferd, for deira skuld som lurar på meg, jamna din veg for meg!
Men jeg vil komme til dit Hus ved din store Miskundhed; jeg vil tilbede imod dit hellige Tempel i din Frygt.
9 For det finst ikkje sanning i deira munn; det indre i deim er ein avgrunn; strupen deira er ei opi grav; tunga si gjer dei hål.
Herre! led mig i din Retfærdighed for mine Fjenders Skyld; jævn din Vej for mit Ansigt!
10 Gud, døm dei skuldige! Lat deim falla for sine eigne meinråder, støyt deim ned for deira mange misgjerningar! for dei hev gjort upprør mot deg.
Thi i deres Mund er intet bestandigt; deres Indre er Ondskab; deres Strube er en aaben Grav, de smigre med deres Tunge.
11 Men lat alle deim gleda seg, som set si lid til deg! Lat deim til æveleg tid fagna seg høgt, av di du vil verja deim; og lat deim som elskar ditt namn frygda seg i deg!
Gud! døm dem skyldige, at de falde formedelst deres Anslag; nedstød dem for deres mange Overtrædelsers Skyld, thi de ere genstridige imod dig.
12 For du, Herre, velsignar den rettferdige; du vernar honom med nåde som med ein skjold.
Men alle, som forlade sig paa dig, skulle glæde sig, de skulle fryde sig evindelig, og du skal skjule over dem; og de, som elske dit Navn, skulle fryde sig i dig. Thi du, Herre! velsigner en retfærdig, du dækker ham med Naade som med et Skjold.
