Salmenes 46

1 Til songmeisteren; av Korahs born, etter Alamot; ein song. Gud er mi hyggja og vår styrke, fullvel røynd i trengslor.

Til Sangmesteren; af Koras Børn; en Sang; til Alamoth.

2 Difor ottast me ikkje, um so jordi vert umskift, og um fjelli ragar hjarta av storhavet,

Gud er vor Tillid og Styrke, en Hjælp i Angester, prøvet til fulde.

3 um havbårorne dyn og skumar, og fjelli skjelv for deira ofse. (Sela)

Derfor ville vi ikke frygte, om end Jorden forandres, og Bjergene synke ned i Havets Dyb;

4 Der er ei å, hennar bekkjer gled Guds by, den heilage stad der den Høgste bur.

om end Vandene deri bruse og oprøres, Bjergene bæve for dets Vælde. (Sela)

5 Gud er midt i honom, so han skal ikkje rugga; Gud hjelper honom i morgonlysingi.

Men en Strøm med sine Bække glæder Guds Stad, Helligdommen, den Højestes Boliger.

6 Folkeslag rasa, rike vart rikka, han let si røyst ljoda, jordi bråna.

Gud er midt i den, den skal ikke rokkes; Gud skal hjælpe den, naar Morgenen frembryder.

7 Herren, allhers drott, er med oss; Jakobs Gud er vår faste borg. (Sela)

Hedningerne brusede, Rigerne bevægedes; han udgav sin Røst, Jorden smeltedes.

8 Kom og sjå Herrens storverk, som gjer øydeleggjingar på jordi.

Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)

9 Han gjer ende på herferder yver all jordi, bryt bogen sund og høgg spjotet av; stridsvognerne brenner han upp i eld.

Kommer, ser Herrens Gerninger, hvorledes han har anrettet Ødelæggelser paa Jorden.

10 «Haldt upp og kjenn at eg er Gud! Eg er upphøgd millom folki, upphøgd på jordi.»

Han, som kommer Krigene til at holde op indtil Jordens Ende, sønderbryder Buen og afhugger Spydet, opbrænder Vognene med Ild.

11 Herren, allhers drott, er med oss; Jakobs Gud er vår faste borg. (Sela)

Lader af og vider, at jeg er Gud, ophøjet iblandt Hedningerne, ophøjet paa Jorden. Herren Zebaoth er med os, Jakobs Gud er vor faste Borg. (Sela)