< Salmenes 45 >
1 Til songmeisteren, etter «Liljor»; av Korahs born; ein salme til lærdom, ein song um kjærleik. Mitt hjarta fløder yver med yndelege ord; eg kved den song eg hev gjort til ein konge; mi tunga er ein snarhendt skrivars penn.
Til Sangmesteren; til „Lillierne‟; af Koras Børn; en Undervisning; en Sang om Kærlighed.
2 Du er den fagraste av menneskjeborni, ynde strøymer yver dine lippor; difor hev Gud velsigna deg til æveleg tid.
Mit Hjerte udgyder en god Tale; jeg siger: Mine Idrætter gælde Kongen; min Tunge er en Hurtigskrivers Pen.
3 Gyrd ditt sverd til di lend, du velduge, di høgd og din herlegdom!
Du er meget dejligere end Menneskens Børn, Ynde er udgydt paa dine Læber, derfor velsignede Gud dig evindelig.
4 Og far i din herlegdom fram med siger for sanning og spaklyndt rettferd! Og di høgre hand skal læra deg agelege storverk.
Bind dit Sværd ved din Side, du vældige! i din Majestæt og din Herlighed;
5 Din piler er kveste - so folk fell under deg - dei gjeng inn i hjarta på kongens fiendar.
og vær lykkelig i din Herlighed, far frem for Sandhed og Mildhed med Retfærdighed, og din højre Haand skal lære dig forfærdelige Ting.
6 Din kongsstol, Gud, stend æveleg og alltid, ein kongsstav med rettvisa er kongsstaven i ditt rike.
Dine Pile ere skærpede; Folkene skulle falde under dig, Kongens Fjenders Hjerte rammes.
7 Du elskar rettferd og hatar gudløysa, difor hev Gud, din Gud, salva deg med fagnads olje framfor dine medbrør.
Gud! din Trone bliver evindelig og altid, dit Riges Spir er Rettens Spir.
8 Av myrra og aloe og kassia angar alle dine klæde; frå filsbeinshallar fagnar deg strengleik.
Du elsker Retfærdighed og hader Ugudelighed; derfor har Gud, din Gud, salvet dig med Glædens Olie fremfor dine Medbrødre.
9 Kongsdøtter er millom dine utvalde; dronningi stend ved di høgre hand i gull frå Ofir.
Alle dine Klæder dufte af Myrra og Aloe og Kasia; du gaar ud af de Elfenbens Paladser fra dem, som have glædet dig.
10 Høyr, dotter, og sjå og bøyg øyra til, og gløym ditt folk og ditt farshus,
Kongedøtre ere iblandt dine Herligheder; Dronningen staar ved din højre Haand i Guld fra Ofir.
11 og lat kongen hava hugnad i din fagerleik! for han er din herre, og du skal hylla honom.
Hør, Datter! og se til og bøj dit Øre og glem dit Folk og din Faders Hus!
12 Og Tyrus’ dotter skal søkja ditt ynde med gåvor - dei rikaste av folket.
saa skal Kongen faa Lyst til din Skønhed; thi han er din Herre, og du skal tilbede ham.
13 Ovleg prud er kongsdotteri der inne; hennar klædnad er gjenomvoven med gull.
Og Tyrus's Datter skal komme med Skænk og bede ydmygeligt for dit Ansigt: De rige iblandt Folket.
14 I utsauma bunad vert ho leidd til kongen; møyar, hennar vener, fylgjer etter henne; dei vert førde inn til deg.
Kongedatteren derinde er aldeles herlig, hendes Klæder ere af Gyldenstykke.
15 Dei vert leidde fram med gleda og fagnad, dei gjeng inn i kongshalli.
Hun føres frem for Kongen i stukne Klæder; Jomfruerne, hendes Veninder, gaa efter hende, de føres ind til dig.
16 I staden for dine feder skal dine søner koma; du skal setja deim til hovdingar utyver heile jordi.
De føres frem med Glæde og Fryd, de komme i Kongens Palads.
17 Eg vil setja ditt namn eit minne millom alle ætter; difor skal folki lova deg æveleg og alltid.
Dine Sønner skulle være i dine Fædres Sted, dem skal du sætte til Fyrster paa den hele Jord. Jeg vil lade dit Navn ihukommes iblandt alle Slægter; derfor skulle Folkene love dig evindelig og altid.