Salmenes 44

1 Til songmeisteren; av Korahs born; ein salme til lærdom. Gud, me hev høyrt med våre øyro, våre feder hev fortalt oss den gjerning du gjorde i deira dagar, i forne dagar.

Til Sangmesteren. Af Koras Sønner. En Maskil.

2 Du dreiv ut heidningarne med di hand, men deim planta du; du øydelagde folkeslag, men deim breidde du ut.

Gud, vi har hørt det med egne Ører, vore Fædre har fortalt os derom; du øved en Daad i deres Dage, i Fortids Dage med din Haand;

3 For ikkje med sitt sverd vann dei landet, og deira arm gav deim ikkje siger, men di høgre hand og din arm og ditt andlits ljos; for du hadde hugnad i deim.

Folk drev du bort, men plantede hine, Folkeslag knuste du, men dem lod du brede sig;

4 Du, Gud, er min konge; byd at Jakob skal verta frelst!

thi de fik ej Landet i Eje med Sværdet, det var ej deres Arm, der gav dem Sejr, men det var din højre, din Arm og dit Ansigts Lys, thi du havde dem kær.

5 Ved deg skal me støyta ned våre fiendar, ved ditt namn skal me treda under føter deim som reiser seg imot oss.

Du, du er min Konge, min Gud, som sender Jakob Sejr.

6 For min boge lit eg ikkje på, og mitt sverd gjev meg ikkje siger.

Ved dig nedstøder vi Fjenden, Modstanderne træder vi ned i dit Navn;

7 Men du gjev oss siger yver våre fiendar, og deim som hatar oss, gjer du til skammar.

thi ej paa min Bue stoler jeg, mit Sværd kan ikke give mig Sejr;

8 Av Gud rosar me oss all dagen og lovar ditt namn til æveleg tid. (Sela)

men du gav os Sejr over Fjenden, du lod vore Avindsmænd blive til Skamme.

9 Og endå hev du støytt oss burt og gjort oss til skam, og du dreg ikkje ut med våre herar.

Vi roser os altid af Gud, dit Navn vil vi love for evigt. (Sela)

10 Du let oss vika attende for fienden, og dei som hatar oss, fær seg herfang.

Dog har du forstødt os, gjort os til Spot, du drager ej med vore Hære;

11 Du gjev oss burt som sauer til å eta upp, og spreider oss ikring millom heidningarne.

du lader os vige for Fjenden, vore Avindsmænd tager sig Bytte;

12 Du sel ditt folk for ingen ting, og ikkje set du høg pris på deim.

du har givet os hen som Slagtekvæg, og strøet os ud mellem Folkene,

13 Du gjer oss til hæding for våre grannar, til spott og spe for deim som bur ikring oss.

dit Folk har du solgt til Spotpris, vandt ikke Rigdom ved Salget.

14 Du gjer oss til eit ordtøke millom heidningarne; dei rister på hovudet åt oss millom folki.

Til Haan for Naboer gør du os, til Spot og Spe for Grander,

15 Heile dagen stend mi skam for mine augo, og blygsl breider seg yver mitt andlit,

du gør os til Mundheld blandt Folkene, lader Folkeslagene ryste paa Hovedet ad os.

16 ved røysti av spottaren og hædaren, ved syni av fienden og den hemngiruge.

Min Skændsel er mig altid i Tanke, og Skam bedækker mit Aasyn

17 Alt dette er kome yver oss, endå me ikkje hev gløymt deg og ikkje svike di pakt.

for spottende, haanende Tale, for Fjendens og den hævngerriges Blikke.

18 Vårt hjarta veik ikkje frå deg, og våre stig sveiv ikkje ut av din veg,

Alt det kom over os, skønt vi glemte dig ikke, sveg ikke heller din Pagt!

19 at du skulde slå oss sund der sjakalar bur, og breida oss ned i daudeskugge.

Vort Hjerte veg ikke fra dig, vore Skridt forlod ej din Vej.

20 Hadde me gløymt vår Guds namn og rett våre hender ut til ein framand gud,

Dog knuste du os, hvor Sjakalerne bor, og indhylled os i Mørke.

21 skulde Gud då ikkje ransaka det? for han kjenner hjartans løyndomar.

Havde vi glemt vor Guds Navn, bredt Hænderne ud mod en fremmed Gud,

22 Men for di skuld vert me drepne all dagen, me er rekna som slagtesauer.

vilde Gud ej opspore det? Han kender jo Hjerternes Løndom —

23 Vakna upp! Kvi søv du, Herre? Vakna då, støyt ikkje burt for alltid!

nej, for din Skyld dræbes vi Dagen lang og regnes som Slagtekvæg!

24 Kvi løyner du di åsyn, gløymer vår armodsdom og vår trengsla?

Vaagn op, hvi sover du, Herre? Bliv vaagen, forstød ej for stedse!

25 For vår sjæl er nedbøygd i moldi, vår likam nedtrykt til jordi.

Hvorfor vil du skjule dit Aasyn, glemme vor Nød og Trængsel?

26 Statt upp til hjelp for oss, og løys oss ut for din nåde skuld!

Thi vor Sjæl ligger bøjet i Støvet, vort Legeme klæber ved Jorden. Staa op og kom os til Hjælp, forløs os for din Miskundheds Skyld!