< Salmenes 43 >

1 Døm meg, Gud, og før mi sak mot folk utan miskunn, frels meg frå falsk og rettarlaus mann!
MAIN Kot! Kotin jauaja ai pun, o kotin ieian ia nan kapun on aramaj jued pukat, o kotin dore ia la jan aramaj likam o morjued akan.
2 For du er den Gud som er mi vern. Kvi hev du støytt meg burt? Kvi skal eg ganga svartklædd under fiende-trykk?
Pwe komui Kot en ai kel; da me kom kotin kaje kin ia la? Da me kom kotin mueid on, i en weweidwei ni ai injenjued, ma ai imwintiti kelail on ia?
3 Send ditt ljos og di sanning, lat deim leida meg, lat deim føra meg til ditt heilage fjell og til dine bustader,
Kom kotin kadarado omui marain o melel, pwe ira en kalua ia, o wa ia lan ni omui dol jaraui o tanpaj omui.
4 so eg kann koma til Guds altar, til Gud, min fagnad og mi gleda, og lova deg på cither, Gud, min Gud!
Pwe i en pedelon on nan pei jaraui en Kot, iei Kot me kaperen pa i o kapol pa i, o i en danke komui Kot ki arp, ai Kot.
5 Kvi er du nedbøygd, mi sjæl, og kvi bruser du i meg? Venta på Gud, for eg skal endå lova honom, mitt andlits frelsa og min Gud.
Nen i, da me koe injenjuedeki o jota moleileiki? Aui aui Kot! Pwe i pan danke i, pwe i jauaj pan maj ai o ai Kot.

< Salmenes 43 >