< Salmenes 38 >

1 Ein salme av David; til minnesofferet. Herre, refs meg ikkje i din vreide, og tukta meg ikkje i din harm!
Psalam. Davidov. Za spomen. Jahve, u srdžbi svojoj nemoj ne karati, i nemoj me kazniti u svojemu gnjevu.
2 For dine piler er farne ned i meg, og di hand hev falle tungt på meg.
Strijele se tvoje u me zabodoše, ruka me tvoja teško pritisnu:
3 Det finst inkje friskt i mitt kjøt for din vreide skuld; det er ikkje fred i mine bein for mi synd skuld.
na tijelu mi ništa zdravo nema zbog gnjeva tvog, od grijeha mojih mira mi nema kostima.
4 For mine misgjerningar stig meg yver hovudet, som ei tung byrd er dei meg for tunge.
Zloće moje glavu su mi nadišle, kao preteško breme tište me.
5 Det luftar ilt av mine sår, dei renn av verk for min dårskap skuld.
Rane moje zaudaraju i gnjiju zbog bezumnosti moje.
6 Eg er krøkt, reint samanbøygd, heile dagen gjeng eg svartklædd.
Pogurih se sav i zgrčih, povazdan lutam žalostan.
7 For mine lender er fulle av brand, og det finst inkje frisk i mitt kjøt.
Moji bokovi puni su ognjice, na tijelu mi ništa zdravo nema.
8 Eg er reint valen og sundslegen, eg skrik høgt av hjartestynjing.
Iscrpljen sam i satrven posve, stenjem od jecanja srca svojega.
9 Herre, for di åsyn er alt mitt ynskje, og min sukk er ikkje løynd for deg.
O Gospode, sve su mi želje pred tobom, i vapaji moji nisu ti skriveni.
10 Mitt hjarta slær hardt, mi kraft hev forlate meg, og jamvel mine augo hev mist sitt ljos for meg.
Srce mi udara silno, snaga me ostavlja i svjetlost vida očinjeg gasi se.
11 Mine vener og frendar held seg undan frå mi plåga, og mine næmaste stend langt burte.
Prijatelji i drugovi od rana mojih uzmakoše, i moji najbliži stoje daleko.
12 Og dei som ligg etter mitt liv, dei legg ut snaror, og dei som søkjer mi ulukka, dei talar um undergang og tenkjer på svik heile dagen.
Namještaju mi zamke oni koji mi život vrebaju, koji mi žele nesreću, propašću mi prijete i uvijek smišljaju prijevare.
13 Og eg er som ein dauv, eg høyrer ikkje, og liksom ein mållaus som ikkje let upp sin munn.
A ja sam kao gluh i ništa ne čujem i, kao nijem, usta ne otvaram.
14 Ja, eg er som ein mann som ikkje høyrer, og som ikkje hev motmæle i sin munn.
Postadoh k'o čovjek koji ne čuje i koji u ustima nema odgovora.
15 For til deg, Herre, stend mi von; du vil svara meg, Herre, min Gud!
Jer u tebe se, o Jahve, uzdam, ti ćeš me uslišati, Jahve, Bože moj!
16 For eg segjer: «Dei vil elles gleda seg yver meg; når min fot vaggar, høgmodast dei yver meg.»
Rekoh: “Nek' se ne raduju nada mnom; kad mi noga posrne, nek' se ne uzdižu nada mnom!”
17 For eg er nær på å falla, og min hugverk er stendigt framfyre meg.
Jer umalo ne propadoh, i moja je bol svagda preda mnom.
18 For eg må sanna mi skuld, syrgja yver mi synd.
Bezakonje svoje ja priznajem i pun sam žalosti zbog grijeha svojega.
19 Og mine fiendar liver, dei er mannsterke, og dei er mange som hatar meg utan orsak.
A koji su bez razloga protiv mene, moćni su, i mnogi su koji me mrze nepravedno.
20 Og dei som løner godt med vondt, stend meg imot, av di eg fer etter det gode.
Za dobro zlom mi uzvraćaju, protive mi se što tražim dobro.
21 Forlat meg ikkje, Herre! Min Gud, ver ikkje langt ifrå meg!
O Jahve, ne ostavljaj me! Bože moj, ne udaljuj se od mene!
22 Kom meg snart til hjelp, Herre, mi frelsa!
Požuri se meni u pomoć, Gospode, spase moj!

< Salmenes 38 >