Salmenes 37
1 Av David. Vreidskast ikkje yver illgjerningsmennerne, harmast ikkje yver deim som gjer urett!
Af David. Lad din Vrede ikke optændes imod de onde; vær ikke nidkær imod dem, som gøre Uret;
2 For liksom gras vert dei brått avskorne, og som grøne urter visnar dei burt.
thi de skulle hastelig falme som Græs, og visne som grønne Urter.
3 Lit på Herren og gjer det gode, bu i landet og legg vinn på truskap!
Forlad dig paa Herren og gør godt; bo i Landet og nær dig trolig;
4 Og hugnast i Herren, so skal han gjeva deg det som ditt hjarta ynskjer.
og forlyst dig i Herren, saa skal han give dig dit Hjertes Begæring.
5 Gjev Herren din veg i vald, og lit på honom! Han skal gjera det;
Vælt din Vej paa Herren og forlad dig paa ham, han skal gøre det.
6 og han skal lata di rettferd ganga fram som ljoset, og din rett som middagsklåren.
Og han skal føre din Retfærdighed frem som Lyset og din Ret som Middagsglansen.
7 Ver still for Herren og stunda på honom! Vreidast ikkje yver den som hev lukka på sin veg, den mannen som legg upp meinråd!
Ti for Herren og forvent ham; lad din Vrede ikke optændes imod den Mand, hvis Vej lykkes, imod den Mand, som øver Underfundighed.
8 Haldt deg frå vreide, lat harm fara, vreidast ikkje, det er berre til å gjera ilt!
Lad af fra Vrede og lad Heftighed fare, lad din Vrede ikke optændes, den er kun til at gøre ondt.
9 For illgjerningsmenner skal verta utrudde, men dei som ventar på Herren, dei skal erva landet.
Thi de onde skulle udryddes, men de, som bie efter Herren, de skulle arve Landet.
10 Og um ei liti stund er den ugudlege ikkje til, og legg du merke til hans stad, so er han der ikkje.
Og endnu et lidet, saa er den ugudelige ikke mere; og naar du giver Agt paa hans Sted, da er han borte.
11 Men dei spaklyndte skal erva landet og hugnast ved mykjen fred.
Men de sagtmodige skulle arve Landet og forlyste sig over stor Fred.
12 Den ugudlege tenkjer upp vondt imot den rettferdige og skjer tenner imot honom.
Den ugudelige optænker Skalkhed imod den retfærdige og skærer Tænder imod ham.
13 Herren lær åt honom; for han ser at hans dag kjem.
Herren skal le ad ham; thi han ser, at hans Dag er kommen.
14 Dei ugudlege dreg sverdet og spenner sin boge til å fella den arme og fatige og myrda deim som fer ærleg fram.
De ugudelige have uddraget Sværd og spændt deres Bue at fælde en elendig og fattig, at tage Livet af dem, som vandre i Oprigtighed.
15 Deira sverd skal ganga inn i deira eige hjarta, og deira bogar verta brotne sund.
Deres Sværd skal komme i deres eget Hjerte, og deres Buer skulle sønderbrydes.
16 Betre er det vesle den rettferdige hev, enn mykje gods hjå mange ugudlege.
Det lidet, som den retfærdige har, er bedre end mange ugudeliges Gods.
17 For armarne vert brotne på dei ugudlege, men Herren styd dei rettferdige.
Thi de ugudeliges Arme skulle sønderbrydes; men Herren opholder de retfærdige.
18 Herren kjenner dei dagar dei ulastande skal liva, og deira arv skal vara til æveleg tid.
Herren kender de retsindiges Dage, og deres Arv skal blive evindelig.
19 Dei skal ikkje verta til skammar i den vonde tid, og i hungers dagar skal dei verta mette.
De skulle ikke beskæmmes i den onde Tid, og de skulle mættes i Hungers Dage.
20 For dei ugudlege skal ganga til grunnar, og Herrens fiendar som blomeskrud på engjar; dei kverv som røyk, kverv burt.
Thi de ugudelige skulle omkomme, ja, Herrens Fjender, som Engenes Pragt; de ere forsvundne, i Røg forsvundne.
21 Den ugudlege låner og gjev ikkje att, men den rettferdige gjer miskunn og gjev.
En ugudelig maa tage til Laans, og kan ikke betale; men en retfærdig kan forbarme sig og giver.
22 For dei han velsignar, skal erva landet; men dei han forbannar, skal verta utrudde.
Thi Herrens velsignede skulle arve Landet; men hans forbandede skulle udryddes.
23 Herren gjer ein manns steg faste, og han hev hugnad i hans veg.
Af Herren stadfæstes en Mands Gang, og han vil have Velbehag til hans Vej.
24 Når han fell, vert han ikkje støypt til marki; for Herren styd hans hand.
Naar han falder, bliver han ikke liggende; thi Herren holder fast ved hans Haand.
25 Eg hev vore ung og vorte gamall, men aldri hev eg set den rettferdige forlaten eller hans born beda um brød.
Jeg har været ung og er bleven gammel; men jeg har ikke set en retfærdig forladt eller hans Sæd at søge efter Brødet.
26 Heile dagen gjer han miskunn og låner ut, og hans born vert velsigna.
Han forbarmer sig den ganske Dag og laaner ud, og hans Sæd skal blive til en Velsignelse.
27 Vik frå det vonde og gjer det gode, so vert du æveleg buande i landet.
Vig fra ondt, og gør godt, saa skal du blive boende evindelig.
28 For Herren elskar rett og forlet ikkje sine trugne; til æveleg tid vert dei haldne uppe; men avkjøme av ugudlege vert utrudt.
Thi Herren elsker Ret og forlader ikke sine hellige, de ere bevarede evindelig; men de ugudeliges Sæd er udryddet.
29 Dei rettferdige skal erva landet og bu i det til æveleg tid.
De retfærdige skulle arve Landet og bo der evindelig.
30 Rettferdig manns munn andar visdom, og hans tunga taler det som rett er.
En retfærdigs Mund skal tale Visdom, og hans Tunge skal forkynde Ret.
31 Hans Guds lov er i hans hjarta, hans stig er ikkje ustøde.
Hans Guds Lov er i hans Hjerte; hans Trin skulle ikke glide.
32 Dei ugudlege lurer på den rettferdige og søkjer å drepa honom.
En ugudelig lurer paa den retfærdige og søger efter at dræbe ham.
33 Herren yvergjev honom ikkje i hans hand og fordømer honom ikkje, når han vert dømd.
Herren skal ikke overlade ham i hans Haand og ej kende ham skyldig, naar han dømmes.
34 Venta på Herren og haldt deg på hans veg! so skal han upphøgja deg til å erva landet; du skal sjå på at dei ugudlege vert utrudde.
Bi efter Herren og var paa hans Vej, saa skal han ophøje dig til at arve Landet; du skal se paa de ugudeliges Udryddelse.
35 Eg såg ein ugudleg ovrikjen mann, og han breidde seg ut som eit heimevakse tre med sitt grøne lauv.
Jeg saa en ugudelig, en Voldsmand; han udbredte sig som et grønt Rodskud.
36 Men han gjekk burt, og sjå, han var ikkje meir, og eg leita etter honom, men han vart ikkje funnen.
Men han forsvandt og se, han var ikke mere; og jeg søgte efter ham, men han fandtes ikke.
37 Merk deg den ulastande mann, og sjå på den rett-tenkte, at freds mann hev ei framtid.
Tag Vare paa den retsindige, og se hen til den oprigtige, thi Fredens Mand har en Fremtid.
38 Men dei fråfalne vert alle saman utøydde, framtidi vert avskori for dei ugudlege.
Men Overtrædere skulle ødelægges til Hobe; de ugudeliges Fremtid er borte.
39 Og frelsa for dei rettferdige kjem frå Herren, deira sterke vern i trengsels tid.
Men de retfærdiges Frelse er af Herren, han er deres Styrke i Nødens Tid.
40 Og Herren hjelper deim og friar deim ut, han friar deim frå dei ugudlege og frelser deim, for dei flyr til honom.
Og Herren skal hjælpe dem og udfri dem; han skal udfri dem fra de ugudelige og frelse dem; thi de have forladt sig paa ham.
