Salmenes 34
1 Av David, då han gjorde seg galen hjå Abimelek, so han jaga honom av, og han gjekk burt. Eg vil lova Herren alle tider, hans pris skal stendigt vera i min munn.
Af David; der han anstillede sig afsindig for Abimeleks Ansigt, og denne uddrev ham, og han gik bort.
2 Mi sjæl skal rosa seg av Herren; dei spaklyndte skal høyra det og gleda seg.
Jeg vil love Herren til hver Tid; hans Pris skal altid være i min Mund.
3 Lova Herren storleg med meg, og lat oss saman upphøgja hans namn!
Min Sjæl skal rose sig i Herren; de sagtmodige skulle høre det og glæde sig.
4 Eg søkte Herren, og han svara meg og fria meg frå alle mine rædslor.
Lover Herren storlig med mig og lader os tilsammen ophøje hans Navn.
5 Dei som skoda upp til honom, lyste av gleda, og deira andlit turvte aldri blygjast.
Jeg søgte Herren, og han bønhørte mig og friede mig af al min Frygt.
6 Her er ein arming som ropa, og Herren høyrde og frelste honom frå alle hans trengslor.
De saa til ham og oplivedes, og deres Ansigt skal ingenlunde blive beskæmmet.
7 Herrens englar lægrar seg rundt ikring deim som ottast honom, og han friar deim ut.
Denne elendige raabte, og Herren hørte og frelste ham af alle hans Angester.
8 Smaka og sjå at Herren er god! Sæl er den mann som flyr til honom.
Herrens Engel lejrer sig trindt omkring dem, som frygte ham, og frier dem.
9 Ottast Herren, de hans heilage, for inkje vantar dei som ottast honom.
Smager og ser, at Herren er god; salig den Mand, som forlader sig paa ham.
10 Unge løvor lid naud og svelt, men dei som søkjer Herren, deim vantar det inkje godt.
Frygter Herren, I hans hellige! thi de, som frygte ham, have ingen Mangel.
11 Kom born, høyr meg! Eg vil læra dykk otte for Herren.
De unge Løver lide Nød og hungre; men de, som søge Herren, skulle ikke have Mangel paa noget godt.
12 Kven er den mann som hev lyst til liv, som ynskjer seg dagar til å sjå lukka?
Kommer, I Børn! hører mig; jeg vil lære eder Herrens Frygt.
13 Vakta di tunga frå det som vondt er, og lippor for svikfull tale!
Hvo er den Mand, som har Lyst til Livet, som ønsker sig Dage for at se godt?
14 Vik burt frå det vonde og gjer det gode, søk fred og far etter honom!
Bevar din Tunge fra ondt og dine Læber fra at tale Svig.
15 Herrens augo er vende til dei rettferdige, og hans øyro til deira rop.
Vig fra ondt, og gør godt; søg Fred, og tragt efter den!
16 Herrens åsyn er imot deim som gjer vondt, til å rydja ut deira minne frå jordi.
Herrens Øjne ere vendte til de retfærdige og hans Øren til deres Raab.
17 Hine ropar, og Herren høyrer og friar deim ut or alle deira trengslor.
Herrens Ansigt er imod dem, som gøre ondt, for at udrydde deres Ihukommelse af Jorden.
18 Herren er nær hjå deim som hev eit sundbrote hjarta, og frelser deim som hev ei hugsprengd ånd.
Hine raabte, og Herren hørte, og han friede dem af alle deres Angester.
19 Mange ulukkor kjem yver den rettferdige, men Herren friar honom ut or deim alle.
Herren er nær hos dem, som have et sønderbrudt Hjerte, og han vil frelse dem, som have en sønderknust Aand.
20 Herren tek vare på alle hans bein, ikkje eitt av deim vert brote.
Mange Genvordigheder vederfares den letfærdige; men Herren skal udfri ham af dem alle sammen,
21 Ulukka drep den ugudlege, og dei som hatar den rettferdige, vert saka.
Han bevarer alle hans Ben; ikke et af dem skal blive sønderbrudt.
22 Herren løyser ut deira sjæl som tener honom, og av dei som flyr til honom, vert ingen saka.
Ulykken skal dræbe den ugudelige, og de, som hade den retfærdige, skulle dømmes skyldige. Herren forløser sine Tjeneres Sjæl; og alle de, som forlade sig paa ham, skulle ikke dømmes skyldige.
