Salmenes 33
1 Fagna dykk høgt i Herren, de rettferdige! For de trurøkne sømer seg lovsong.
Synger med Fryd, I retfærdige, i Herren! Lovsang sømmer sig for de oprigtige.
2 Prisa Herren med strengeleik, lovsyng honom til tistrengja harpa!
Takker Herren med Harpe; og leger for ham paa Psaltre med ti Strenge.
3 Syng honom ein ny song, rør strengen fagert med fagnadljod.
Synger ham en ny Sang, leger lifligt paa Strengeleg med Frydeklang.
4 For Herrens ord er ærleg meint, og all hans gjerning er trufast.
Thi Herrens Ord er ret, og al hans Gerning er trofast.
5 Han elskar rettferd og rett; av Herrens nåde er jordi full.
Han elsker Retfærdighed og Dom; Jorden er fuld af Herrens Miskundhed.
6 Himlarne er skapte ved Herrens ord, og all deira her ved hans munns ande.
Himlene ere gjorte ved Herrens Ord og al deres Hær ved hans Munds Aande.
7 Han samlar havsens vatn som ei muga, legg dei djupe vatn i upplagshus.
Han holder Vandet sammen i Havet som en Dynge; han lægger de dybe Vande i Forraadskamre.
8 All jordi må ottast for Herren, for honom ræddast alle som bur i mannheimen.
Al Jorden frygte Herren! alle Verdens Indbyggere bæve for ham!
9 For han tala, og so vart det; han baud, og so stod det der.
Thi han talte, og det skete; han bød, saa stod det der.
10 Herren spiller heidningefolks råd, gjer folkeslags tankar til inkjes.
Herren gjorde Hedningernes Raad til intet, han forstyrrede Folkenes Tanker.
11 Herrens råd stend ved lag i all æva, hans hjartans tankar frå ætt til ætt.
Herrens Raad bestaar evindelig, hans Hjertes Tanker fra Slægt til Slægt.
12 Sælt er det folk som hev Herren til sin Gud, det folk som han valde ut til sin arv.
Saligt er det Folk, hvis Gud Herren er, det Folk, som han udvalgte sig til Arv.
13 Frå himmelen skodar Herren ned, han ser alle menneskjeborni.
Herren skuede ud fra Himmelen, han saa alle Menneskens Børn.
14 Frå den staden der han bur, ser han ned til alle som bur på jordi,
Han saa ned fra sit Højsæde til alle Jordens Indbyggere.
15 han som lagar deira hjarto alle saman, han som merkar alle deira gjerningar.
Han er den, som danner deres Hjerter til Hobe, som agter paa alle deres Gerninger.
16 Ein konge vert ikkje frelst ved sin store styrke, ei kjempa ikkje berga ved si store kraft.
En Konge frelses ikke ved stor Magt, en vældig fries ikke ved stor Kraft.
17 Hesten er sviksam hjelp til frelsa, og med sin store styrke bergar han ikkje.
Hesten slaar fejl til Frelse og kan ikke redde ved sin store Styrke.
18 Sjå, Herrens auga ser til deim som ottast honom, som ventar på hans nåde
Se, Herrens Øje er til dem, som ham frygte, som haabe paa hans Miskundhed,
19 til å fria deira sjæl frå dauden og halda deim i live i hungersnaud.
for at fri deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungersnøden.
20 Vår sjæl stundar på Herren; han er vår hjelp og vår skjold.
Vor Sjæl bier efter Herren, han er vor Hjælp og vort Skjold.
21 For i honom gled vårt hjarta seg, for me set vår lit til hans heilage namn.
Thi i ham glædes vort Hjerte; thi vi forlade os paa hans hellige Navn.
22 Di nåde, Herre, vere yver oss, so som me vonar på deg!
Herre! din Miskundhed være over os, ligesom vi haabe paa dig!
