< Salmenes 31 >

1 Til songmeisteren; ein salme av David. Herre, eg flyr til deg; lat meg aldri i æva verta til skammar! Frels meg ved di rettferd!
Vate, oh Gospod, polagam svoje trdno upanje; naj ne bom nikoli osramočen, osvobodi me v svoji pravičnosti.
2 Bøyg ditt øyra til meg, berga meg snart, ver meg eit festningsberg, ei fast borg til å frelsa meg!
Nagni k meni svoje uho, naglo me osvobodi. Bodi moja čvrsta skala, za hišo obrambe, da me rešiš.
3 For du er mitt berg og mi borg, og for ditt namn skuld vil du føra og leida meg.
Kajti ti si moja skala in moja trdnjava, zato me vôdi zaradi svojega imena in me usmerjaj.
4 Du vil føra meg ut or garnet som dei løynleg hev sett for meg; for du er mi vern.
Potegni me iz mreže, ki so jo na skrivnem položili zame, kajti ti si moja moč.
5 I di hand yvergjev eg mi ånd; du løyser meg ut, Herre, du trufaste Gud.
V tvojo roko izročam svojega duha. Odkupil si me, oh Gospod, Bog resnice.
6 Eg hatar deim som dyrkar tome avgudar, men eg, eg set mi lit til Herren.
Sovražil sem tiste, ki se ozirajo za lažnivimi ničevostmi, toda jaz zaupam v Gospoda.
7 Eg vil fagna meg og gleda meg yver di miskunn, at du hev set min armodsdom, kjært deg um mi sjælenaud.
Vesel bom in se radoval v tvojem usmiljenju, kajti preudaril si mojo težavo, v stiskah si spoznal mojo dušo
8 Og du hev ikkje gjeve meg i fiendehand, du hev sett mine føter på romlendt stad.
in me nisi zaprl v roko mojega sovražnika. Moja stopala si postavil na velik prostor.
9 Ver meg nådig, Herre, for eg vert trengd! Mitt auga er upptært av hugverk, ja, mi sjæl og min likam.
Usmili se me, oh Gospod, kajti v stiski sem. Moje oko je použito z žalostjo, da, moja duša in moj trebuh.
10 For mitt liv kverv burt med sorg, og mine år med sukk; mi kraft fell av for mi misgjerning skuld, og mine bein er utmødde.
Kajti moje življenje je iztrošeno z žalostjo in moja leta z vzdihovanjem. Moja moč slabi zaradi moje krivičnosti in moje kosti so použite.
11 For alle mine motstandarar skuld hev eg vorte til skam, ja, til stor skam for mine grannar, og til skræma for mine kjenningar; dei som ser meg på gata, flyr undan for meg.
Bil sem graja med vsemi svojimi sovražniki, toda še posebej med svojimi bližnjimi in strah svojim znancem. Tisti, ki so me videli zunaj, so pobegnili pred menoj.
12 Eg er gløymd som ein daud mann, ute or hjarta; eg hev vorte som eit sundbrotnande kjerald.
Pozabljen sem, kakor je mrtev človek hitro pozabljen iz uma. Podoben sem razbiti posodi.
13 For eg høyrer baktale av mange, rædsla rundt ikring, med di dei legg råd saman imot meg; dei lurer på å taka mitt liv.
Kajti slišal sem obrekovanje mnogih. Strah je bil na vsaki strani. Medtem ko so se skupaj posvetovali zoper mene, so snovali, da vzamejo moje življenje.
14 Men eg, eg set mi lit til deg Herre; eg segjer: «Du er min Gud.»
Toda jaz sem zaupal vate, oh Gospod. Rekel sem: »Ti si moj Bog.«
15 I di hand stend mine tider; berga meg or handi på mine fiendar, og frå deim som forfylgjer meg!
Moji časi so v tvoji roki. Osvobodi me pred roko mojih sovražnikov in pred tistimi, ki me preganjajo.
16 Lat di åsyn lysa yver din tenar, frels meg ved di miskunn!
Stôri, da tvoj obraz zasije nad tvojim služabnikom. Reši me zaradi svojega usmiljenja.
17 Herre, lat meg ikkje verta til skammar, for eg ropar til deg; lat dei ugudlege verta til skammar og tagna i helheimen! (Sheol h7585)
Naj ne bom osramočen, oh Gospod, kajti klical sem k tebi. Naj bodo zlobni osramočeni in naj bodo molče v grobu. (Sheol h7585)
18 Lat lygn-lippor verta mållause som talar skamdjervt mot den rettferdige, med ovmod og uvyrdnad!
Naj bodo utišane lažnive ustnice, ki ponosno in zaničljivo govorijo boleče stvari zoper pravičnega.
19 Kor stor er din godhug, som du hev gøymt åt deim som ottast deg, som du hev vist mot deim som flyr til deg, for augo på menneskjeborni!
O, kako velika je tvoja dobrota, ki si jo prihranil za tiste, ki se te bojijo, ki si jo izvršil tistim, ki zaupajo vate pred človeškimi sinovi!
20 Du løyner deim i løynrom for di åsyn mot samansvorne menner, du gøymer deim i ei bud mot kiv av tungor.
Pred ponosom ljudi jih boš skril v zatišju svoje prisotnosti. Pred prepirom jezikov jih boš skrivaj varoval v paviljonu.
21 Lova vere Herren, for han hev gjort si miskunn underfull imot meg i ein fast by!
Blagoslovljen bodi Gospod, kajti pokazal mi je svojo čudovito prijaznost v utrjenem mestu.
22 Og eg, eg sagde i mi hugsott: «Eg er burtriven frå dine augo!» men endå høyrde du røysti av mine audmjuke bøner, då eg ropa til deg.
Kajti v svoji naglici sem rekel: »Iztrebljen sem izpred tvojih oči.« Vendar si slišal glas mojih ponižnih prošenj, ko sem klical k tebi.
23 Elska Herren, alle hans trugne! Herren vaktar dei trufaste, men gjev rikeleg attergjeld til den som fer med ovmod.
Oh ljubite Gospoda, vsi vi njegovi sveti, kajti Gospod ohranja zveste in obilno nagrajuje tistega, ki ravna ponosno.
24 Ver hugheile og lat dykkar hjarta vera sterkt, alle de som ventar på Herren!
Bodite odločnega poguma in vaša srca bo okrepil vsem vam, ki upate v Gospoda.

< Salmenes 31 >