< Salmenes 30 >
1 Ein salme, ein song då huset vart vigt av David. Høgt vil eg lova deg, Herre, for du hev drege meg upp og ikkje late mine fiendar gleda seg yver meg.
En Psalme, en Sang ved Husets Indvielse; af David. Herre! jeg vil ophøje dig; thi du har draget mig op, og du lod ikke mine Fjender glædes over mig.
2 Herre, min Gud, eg ropa til deg, og du lækte meg.
Herre, min Gud! jeg raabte til dig, og du helbredede mig.
3 Herre, du hev ført meg upp frå helheimen, du hev vakt meg upp til liv frå deim som fer ned i gravi. (Sheol )
Herre! du førte min Sjæl op fra de døde, du lod mig leve, at jeg ikke for ned i Hulen. (Sheol )
4 Syng lov til Herren, de hans trugne, og prisa hans heilage namn!
Synger for Herren, I hans hellige! og priser hans Helligheds Ihukommelse.
5 For ein augneblink varer hans vreide, ei heil levetid hans nåde; um kvelden kjem gråt til gjest, men til morgons vert det gledesong.
Thi et Øjeblik varer hans Vrede, men hans Naade Livet igennem; om Aftenen gæster os Graad, men om Morgenen Frydeskrig.
6 Men eg sagde i min tryggleik: «Eg skal ikkje verta rikka i all æva.»
Og jeg sagde i min Tryghed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.
7 Herre, ved din nåde hadde du grunnfest mitt fjell; du løynde di åsyn, då vart eg forfærd.
Herre! i din Naade havde du befæstet mit Bjerg; du skjulte dit Ansigt, da blev jeg forfærdet.
8 Til deg, Herre, ropa eg, og til Herren bad eg inderleg:
Til dig, Herre! vil jeg raabe, og til Herren vil jeg bede ydmygeligt.
9 «Kva vinning er det i mitt blod, i at eg fer ned i gravi? Kann mold prisa deg, forkynna din truskap?
Hvad Vinding er der i mit Blod, at jeg farer ned til Graven? Kan Støv takke dig? Kan det forkynde din Sandhed?
10 Herre, høyr og ver meg nådig! Herre, ver min hjelpar!»
Herre! hør, og vær mig naadig; Herre! vær min Hjælper.
11 Du vende mi sorg um til dans for meg, du klædde av meg min syrgjebunad og gyrde meg med gleda,
Du har omskiftet min Sorg til Dans for mig; du har løst min Sæk og bundet op om mig med Glæde,
12 so mi æra kann lovsyngja deg og ikkje tagna. Herre, min Gud, eg vil æveleg prisa deg.
at min Ære maa lovsynge dig og ikke tie; Herre, min Gud! evindelig vil jeg takke dig.