Salmenes 28

1 Av David. Til deg, Herre, ropar eg: mitt berg, ver ikkje tagall imot meg, so eg ikkje, når du tegjer til meg, skal verta lik deim som fer ned i gravi!

Davidov. K tebi, o Jahve, vapijem, hridino moja, ne ogluši se na me: da neuslišan ne postanem kao oni koji u grob silaze.

2 Høyr røysti av mine audmjuke bøner, når eg ropar til deg, når eg lyfter mine hender til din heilage høgkor.

Čuj moje zazivanje dok tebi vapijem, dok ruke uzdižem svetomu Hramu tvojem.

3 Riv meg ikkje burt med dei ugudlege og med ugjerningsmenner, dei som talar um fred med sin næste, men med vondt i sitt hjarta.

Ne uzmi me s bezbožnicima i s onima koji čine bezakonje, koji govore slatko s bližnjima a u srcu im je pakost.

4 Gjev deim etter deira gjerning og etter vondskapen i deira verk! Gjev deim etter det deira hender hev gjort, løn deim som dei hev fortent!

Daj im po djelima njihovim i po zloći njihovih nedjela! Po djelu ruku njihovih plati im, uzvrati im po njihovoj zasluzi!

5 For dei legg ikkje merke til Herrens gjerningar eller til verket av hans hender; han vil riva deim ned og ikkje byggja deim upp.

Jer ne mare za čine Jahvine ni za djelo ruku njegovih: nek' ih obori i više ne podigne!

6 Lova vere Herren, for han hev høyrt røysti av mine audmjuke bøner!

Blagoslovljen Jahve što usliša zazivanje moje! Jahve mi je zaklon, on štit je moj.

7 Herren er min styrke og min skjold; på honom leit mitt hjarta, og eg fekk hjelp. Difor fagnar mitt hjarta seg høgt, og eg vil prisa honom med min song.

U njega se srce moje pouzdalo i pomoć mi dođe; zato mi kliče srce i pjesmom njega slavim.

8 Herren er styrke for sitt folk, og ei vern til frelsa for den han hev salva.

Jahve je jakost narodu svome, tvrđava spasa svom pomazaniku.

9 Frels ditt folk og velsigna din arv, og fød deim og ber deim til æveleg tid!

Spasi narod svoj i blagoslovi svoju baštinu, pasi ih i nosi ih dovijeka!